Hvis du har planer om at indrette et home gym derhjemme, så skal der selvfølgelig bruges noget grej. Men hvad er det mest nødvendige home gym udstyr, og hvor meget skal man forvente at det koster?

Det er nogle af de ting, vi vil se nærmere på her. Formålet er at give et fuldt overblik over de ting, du har brug for i dit hjemme-træningscenter, så du kan træne præcis ligesom i fitnesscenteret.

God plads

Først og fremmest skal du selvfølgelig have god plads for at kunne bygge et home gym.

Når vi taler om home gyms mener vi selvfølgelig et indrettet rum, der er fuldt ud dedikeret til træning.

Hvis du bor i hus, kan det være, at du har en garage eller et udehus, hvor det er muligt at indrette et home gym. Ellers kan det være, at du har et tilgængeligt værelse i huset eller lejligheden, hvor der er plads nok til at have noget udstyr stående.

Måtter til gulvet

Det er en god idé at beskytte gulvet. Det gør du ved hjælp af måtter. Hvis du for eksempel skal have et squat rack eller en motionscykel stående, så er det rart at have en god måtte som underlag, så det ikke skader gulvet, og så udstyret står fornuftigt.

Desuden får du nok også brug for måtter i forbindelse med selve træningen. En yogamåtte kan bruges til underlag, mens du løfter vægte, og det er også ganske fornuftigt at have en måtte til træning på gulvet – for eksempel når du skal lave mavebøjninger eller lignende.

Køb 2-3 måtter til dit home gym. Det gør træningen, sikkerheden og komforten en smule bedre.

Vi anbefaler Everroll træningsmåtte som underlag til udstyr.

En yogamåtte på 4 mm kan bruges som alment underlag, mens du træner.

Håndvægte

Et af de mest alsidige stykker udstyr er den klassiske håndvægt.

Du kan enten købe et sæt justerbare håndvægte, hvor du frit kan sætte mere vægt på.

Du kan også købe en omgang forskellige håndvægte med fast vægt, ligesom der er i fitnesscenter. Det er lidt dyrere, men det gør træningen nemmere, og det giver dit home gym et mere professionelt look. Du kunne for eksempel anskaffe dig håndvægte á 10 kg, 15 kg, 20 kg, 25 kg og 30 kg. Det dækker de fleste ind.

Tjek det fulde udvalg af håndvægte hos shoppen Billig-Fitness.

Et alternativ til håndvægte, som i øvrigt åbner op for nogle nye øvelser, er kettlebells. Læs mere om brug af kettlebells her!

Vægtstang og skiver

Hvis du ønsker et særligt fokus på din styrketræning, så skal du absolut have en vægtstang og nogle vægtskiver.

Det giver dig nemlig mulighed for at lave de helt store basisøvelser: Squat, dødløft, bænkpres, skulderpress, barbell rows, barbell curls, og lignende. Med en god vægtstang og nogle skiver kan du træne kroppens muskler på den absolut mest effektive måde.

Der er mange produkter at vælge imellem, og husk at tage højde for størrelsen. Vi vil generelt bare anbefale at få dig en olympisk vægtstang og skiver, der passer dertil.

Læs vores guide til køb af vægtstang her, samt vores guide til køb af vægtskiver her, så du kan sikre dig, at du finder de helt rette produkter til dit home gym.

Rack

Når du bruger din vægtstang, er det rart også at have et rack. Det kan være et fuldt professionelt squat rack, præcis som i fitnesscenteret – et som fylder meget, og som kan justeres efter behov.

Men det kan også være en mindre rack, eller bare et stativ til bænkpres. For eksempel hvis du har lidt mindre plads.

Hvis du ønsker et stort professionelt squat rack, så vælg dette. Det fylder meget, men det er perfekt til alle de store basisøvelser, og det bruges også i fitnesscentre.

Har du brug for et stativ, der både passer til squat og bænkpres, så tag et kig dette squat/bænkpres stativ. Oplagt hvis du vil centrere hele din træning omkring stativet.

Bænk

En træningsbænk er også et nødvendigt stykke udstyr i dit home gym.

Både til bænkpres med vægtstang og håndvægte, men også til et hav af andre øvelser.

Det er bedst at få en træningsbænk med en behagelig overflade, som samtidig kan justeres, så du kan justere hvor meget den hælder. Det gør det muligt at lave incline bænkpres, skulderpres fra forskellige vinkler, samt meget mere.

Denne bænk fra Fitnessgruppen er fantastisk, og du får et professionelt produkt for pengene.

Du kan måske endda overveje to træningsbænke – for eksempel hvis du har planer om at træne med venner eller familie i dit home gym, og I er flere der skal træne af gangen. Det er altid noget, man får behov for alligevel, så hellere to bænke til rådighed end bare én.

Cardiomaskiner

Indtil videre har vi fokuseret klart mest på styrketræning. Men mange ønsker også at træne cardio derhjemme – og til det skal du bruge en cardiomaskine.

Det kan enten være et løbebånd, en motionscykel, en crosstrainer eller en romaskine.

Vi mener egentlig bare, at du bør få den (eller de) maskiner, der passer bedst til dine ønsker og behov. Et løbebånd er bedst, hvis du godt kan lide at løbe. En motionscykel er fantastisk, hvis du vil cykle, og hvis du ikke ønsker en maskine, der tager for meget plads. Crosstraineren er sjov at benytte og toner samtidig musklerne.

Vi har skrevet forbrugerguides med anbefalinger af alle kategorier af cardiomaskiner.

Se vores guide til de bedste løbebånd her.

anbefalinger til motionscykler i denne artikel.

Og læs om de bedste crosstrainere til privat brug lige her.

Småudstyr

Til sidst kan der være lidt forskellige småudstyr, som du også ønsker at have i dit homegym.

Det kunne for eksempel være træningselastikker, som jo kan bruges til lidt af hvert.

Det kunne være en stepbænk, et sjippetov, en træningsbold, en håndtræner, eller noget helt femte. Småudstyret er ikke det vigtigste, men det kan være godt til specifikke øvelser, og til at gøre dit home gym endnu mere komplet.

Opsummering

Vi håber at du er blevet godt inspireret til dit hjemmetræningscenter. Man skal have fat i meget udstyr til home gym, før det er helt færdigt, men for de fleste er det en proces, der altid er i gang.

Mange køber lidt udstyr ind af gangen og opbygger gradvist deres træningsrum. Du kan gøre det samme – det vigtigste er motivationen til træningen, at du har et rum og træne i, samt at få de vigtigste ting først. Måtter, vægte og stativer kommer umiddelbart først – dernæst kan du begynde at tænke i maskiner og småudstyr.

Det gode ved et home gym er dog, at du har fuld frihed til selv at indrette det og vælge de ting, du har brug for. Det er den store charme ved det – at du kan lave et træningsrum helt efter egne præferencer. Vi ønsker dig god fornøjelse med processen, og god motivation med træningen, når først du har udstyr parat at træne med!