Det er ret almindeligt at mærke spændinger i kroppen efter en hård træningssession. Især i skuldre, ryg og ben. Det er dog dyrt at få en professionel massage efter hver træning, så et godt alternativ er at anskaffe dig en foam roller.
En foam roller er nemlig et stykke udstyr, der fungerer ekstremt godt til at løsne spændinger i kroppen og til at minimere risikoen for skader. Det er heller ikke kun for folk, der træner – stort set alle mennesker kan nyde godt af et bruge en foam roller derhjemme.
Hvad er en foam roller?
Foam rolleren er en hård rulle med cylinderform, som efterhånden er blevet et populært stykke træningsudstyr.
Mange fitnesscentre har foam rollers liggende, men du kan også have en derhjemme. Formålet er at give kroppen en massage, når der er brug for det – eksempelvis lige efter en hård træning. Det er altså et værktøj, du kan bruge til selvmassage.
Der findes dog forskellige typer af foam rollers. Både de helt smalle, som passende kan bruges til ben og arme, samt lange og store. Nogle er også hårdere end andre, og du kan snildt finde foam rollers med specifikke mønstre, hvilket kan gøre dem endnu mere effektive – men så gør det til gengæld også mere ondt undervejs.
Man bruger en foam roller ved at placere den på gulvet og derefter lægge en kropsdel over og rulle frem og tilbage. Hvis du er øm, så kan det omgående mærkes, og det sker også tit, at ryggen giver et knæk. Det er ikke altid behageligt undervejs, men det føles godt bagefter, og det giver kroppen lidt tryk, som kan hjælpe på restituering og forebyggelse af skader.
Fordele ved at bruge en foam roller
En foam roller reducerer ømhed i muskler og led. Det sker blandt andet fordi den lindrer på spændinger, lidt ligesom når du får en massage. Derfor er det absolut ideelt at bruge den, når du er færdig med at træne. Det giver rigtigt mange fordele, for eksempel mindre risiko for skader, samt at du kan føle dig bedre parat til træningssessionen dagen efter.
Derudover er det blevet bevist, at brug af foam roller sætter gang i blodcirkulationen, hvilket også er rigtigt positivt.
Som opvarmning kan du også bruge en foam roller. Det er en fin måde at gøre muskler og led klar til lidt belastning. Foam rolleren hjælper også med at øge musklernes elasticitet, hvilket er rart, hvis du forventer at skulle i gang med nogle seriøse øvelser.
Hvem kan bruge en foam roller? Det kan alle sådan set. Både dig, der styrketræner og gerne vil simulere effekterne af at få en massage, men også dig der løbetræner og gerne vil lindre den trætte krop. Mange atleter er begyndt at benytte foam roller for at undgå skader og opnå maksimal restituering.
Langtidsbrug af en foam roller kan hjælpe med at opretholde korrekt kropspositur. Hvis du længe har haft en svag ryg med spændinger, kan det endda være, at der er et par centimeter at hente i højden!
Desuden føles det også bare rigtigt godt efter man har haft et par minutter på foam rolleren!
Forskellige varianter
Spørgsmålet er så bare, hvilken foam roller du skal have. Der er nemlig flere af slagsen.
Alle foam rollers har en cylinderform og er forholdsvis hårde. Nogle er dog hårdere end andre.
De korte foam rollers er bedst til enkelte kropsdele – som for eksempel hvis du vil rulle med ét ben eller én arm af gangen. Omvendt er en lang foam roller ideel, hvis du vil rulle på ryggen, da der er mere plads at boltre sig på.
Samtidig er der foam rollers, der har en helt glat overflade. Det er de mest behagelige af slagsen, og de virker fint. Men du kan også få en foam roller med et mønster på overfladen, hvilket giver ekstra stimulering, og hvilket gør det lidt hårdere at benytte den. Mere smerte undervejs, i hvert fald hvis du har spændinger, men til gengæld også bedre effekter.
Umiddelbart anbefaler vi, at du BÅDE finder en kort og en lang foam roller, så du kan ramme hele kroppen. Køb derfor én af hver. Om du vil have en blød eller hård foam roller er op til dig. Hvis du er begynder, så er det fint med en blød og glat ruller, men hvis du er erfaren og gerne vil give kroppen lidt ekstra, så vælg en hård foam roller med mønster. Det kan mærkes!
Bedste foam roller
Det er blevet tid til at anbefale et par produkter.
Simpel og billig foam roller
Hvis du vil have en god og lang foam roller som er velegnet til begyndere, og som føles nogenlunde behagelig, mens du stadig mærker solide fordele, så vælg denne foam roller fra Billig-Fitness. Den er billig (129 kroner), har fuld størrelse (60 cm) og giver en forholdsvis blød massage.
Lille foam roller
Sammen med ovenstående kan du tilføje denne korte foam roller til kurven. Den har et mønster og fungerer perfekt som alternativ til den lange rulle, når du specifikt vil massere et ben eller en arm. Prisen er kun 119 kroner, så du kan lige så godt tage den med, hvis du køber den første foam roller fra GetBig.
Foam roller af bæredygtigt materiale
Hvis du ønsker et mærkevareeprodukt, som samtidig har fokus på klimavenlighed, har vi også en anden anbefaling.
Nemlig cPro Foam Roller fra APuls som har en nubret overflade, der giver en mild, men ideel stimulering hvor end du ruller og masserer. Du finder både en lang variant på 90 centimeter og en kort variant på 45 centimeter. Ved besiddelse af begge kan du massere nærmest hele kroppen med specifikke øvelser. Den samlede pris for begge vil kun blive 450 kroner, så det er et røverkøb, hvis du vil have et kvalitetsprodukt, der kommer fra et bæredygtigt mærke.
Sådan bruger du en foam roller
Vi var lidt inde på det tidligere, men her er en klar opsummering:
- Placer din foam ruller på gulvet
- Læg dig ovenpå den – enten med et ben, en arm, eller hele kroppen hvis du har en lang foam roller
- Rul frem og tilbage, gerne langsomt, og læg tryk på med kroppen
Konklusion
En foam roller er et af de bedste køb du kan lave i forbindelse med din træning. I hvert fald hvis du tænker langsigtet og du vil din krop det bedste.
Med foam rolleren får du nemlig mulighed for at massere kroppen de steder, hvor den har brug for det. Da foam rollers ikke er ret dyre, er det en investering der betaler sig efter ganske kort tid. Rigtigt mange træningsentusiaster har allerede mærket gode effekter af at bruge en foam roller, da det er en ideel måde at øge blodcirkulationen, forhindre skader og løsne spændingerne i kroppens muskler og led.