En Smith maskine er et større stativ, lidt a la en squat rack, men hvor vægtstangen sidder fast og går op og ned i fast bevægelse og vinkel.

Det giver mere sikkerhed til dine basisøvelser og generelt kan du løfte lidt tungere med en Smith maskine end ved frivægtsøvelser – primært fordi du ikke skal fokusere på at balancere vægtstangen.

Dog er der både fordele og ulemper ved at benytte en Smith maskine. I denne artikel ser vi på det hele: Du får først nogle anbefalinger hvis du vil investere i et Smith-stativ, og derefter ser vi på alle fordelene og ulemperne.

Bedste Smith maskine

Der er tre Smith maskiner på det danske marked som vi rigtigt godt kan lide:

Gorilla Komplet Smith Maskine

Gorilla Smith Machine

Den første er dette produkt fra Gorilla, som giver et hav af træningsmuligheder. Det er en rigtig fin Smith maskine med en vægtstang, der kan holde op til 200 kg. Samtidig er der håndtag til pull-ups øverst, og der er mulighed for at tilføje ekstra udstyr som kabler. Stativet hælder en lille smule og er oplagt, hvis du ikke bare vil køre øvelser, der går direkte op og ned.

Du kan kort sagt træne hele kroppen i denne ene maskine. Du skal bruge 50 mm vægtskiver til stangen i denne Smith maskine, hvilket er det mest almindelige. Skiverne skal dog købes separat. Selve maskinen koster 18.900 kroner og kan købes hos Billig-Fitness.

Toorx Smith Maskine

Toorx Smith stativ

Et lidt dyrere produkt, som har en mere simpel struktur på overfladen, men hvor kvaliteten er i absolut topklasse, og hvor der er flere gode underliggende funktioner.

Maskinen er nemlig ufatteligt robust og er meget modstandsdygtig. Den er lavet således, at du har god plads i midten, når du står og laver dine øvelser. Den har et balancehjul (counterbalance function) som sikrer en bevægelse, når stangen går op og ned. Med denne maskine træner du i en lige vinkel.

Toorx maskinen er et af de dyreste Smith-stativer på markedet og koster 37.999 hos Fitnessshoppen. Det anbefales til centre, som har brug for en Smith maskine, samt til private der ønsker udstyr i topklasse.

Tunturi Smith Stativ

Tunturi smith maskine

Dette er den billigste Smith maskine vi anbefaler. Et simpelt, men stadig rigtigt alsidigt og solidt stativ som giver flere træningsmuligheder. Produktet har først og fremmest de almindelige Smith-funktioner med en stang i lige position og adskillige sikkerhedspunkter.

Øverst er der greb til pull-ups og bagerst kan du hænge dine vægtskiver. Der er også to trækrammer øverst, og en enkelt midterst i bunden. Du kan altså lave et hav af øvelser med denne Smith maskine.

Den maksimale brugervægt er 135 kg, og derfor anbefaler vi især dette Smith stativ for begyndere, som ikke nødvendigvis løfter ultra tungt, men som gerne vil træne sikkert og regelmæssigt inden for et stativ. Vi betragter det som ideelt til hjemmetræning.

Og igen, det er vores billigste anbefaling her i Smith-guiden. Prisen er i skrivende stund 12.499 hos Fitnessshoppen hvilket er en glimrende pris for et så godt produkt.

Forhandlere af Smith maskiner

Måske har du selv lyst til at kigge på flere Smith maskiner, så vi vil lige anbefale en række af de bedste danske forhandlere af fitnessudstyr:

  • Billig Fitness: Gode produkter til retfærdige priser
  • FitnessShoppen: Stort udvalg af produkter, heriblandt flere Smith maskiner
  • Fitnessgruppen: Endnu en side med et stort udvalg
  • Abilica: Virkelig god forhandler af større maskiner, deriblandt Smith stativer
  • APuls: Stort udvalg og flere dyre/avancerede maskiner

Fordele ved at bruge Smith maskine

  • Fokus på sikkerhed
  • God for begyndere
  • Ideel til visse øvelser
  • Du kan generelt træne lidt tungere
  • Du kan træne alene uden spotter
  • Mulighed for mere orden

En Smith maskine kan være god for begyndere, som måske ikke føler sig super trygge ved at stå med en fri vægtstang.

Derudover er der visse øvelser, som simpelthen bare er bedre. For eksempel glute raises og feet-up wide-grip bænkpres.

Generelt kan du løfte lidt tungere i et Smith stativ, fx i squat og bænkpres. Det skyldes at du slet ikke skal fokusere på balance, og at vægten kører i en fast kurs, hvilket tillader at den ‘bare’ skal op og ned. På den måde kan du fokusere fuldt ud på styrke og ikke på noget andet.

Derudover giver mange Smith maskiner mulighed for ekstra øvelser. Det er et stort stativ, hvor der ofte er håndtag på toppen, hvilket også giver mulighed for pull-ups, chin-ups og sådanne øvelser.

Men den allerstørste fordel er sikkerheden: Smith maskiner har normalt en indbygget sikkerhedsmekanisme, hvor der på hver side af den lange vægtstang sidder to sikkerhedskroge (hooks) og hele vejen langs stativet er der mindre sikkerhedsstænger i siderne. Hvis vægten bliver for tung, eller du snubler, skal du bare dreje stangen med hænderne, og så sætter vægten sig fast ved de nærmeste sikkerhedsstænger.

Det tillader, at du kan træne alene med en Smith maskine uden at skulle bruge en spotter – altså en anden person der holder øje, mens de laver dine øvelser.

Derfor anbefaler vi først og fremmest en Smith maskine til hjemmebrug frem for et normalt squat rack. Samtidig bør alle fitnesscentre have et Smith stativ, da medlemmerne nogle gange træner alene, og her er Smith maskinen langt mere sikker end en tung frivægt.

Det bør til sidst nævnes, at mange Smith maskiner kommer med stativ på siderne, hvor du kan hænge vægtskiverne og andet udstyr. Det er altså nemt at holde styr og orden på tingene, især vægtskiver, når du har en Smith maskine.

Ulemper ved at bruge Smith maskine

Der er flere fordele ved at træne med en Smith maskine, men der er også nogle ulemper.

Den primære ulempe er, at positionen er låst, og at visse øvelser føles mere unaturlige. Hvis du er vant til at lave barbell squats med en almindelig frivægt, vil det tage lidt tid at vænne dig til squats i Smith maskinen, og især at ramme positionen rigtigt. Det samme kan være tilfældet med andre øvelser, hvor du er vant til at have fri bevægelse. Du bliver ‘låst’ til en lige position, når du træner i et Smith stativ. Nogle stativer er dog lavet til at være lidt skrå, hvilket kan være en fordel og gøre træningen lidt mere naturlig.

En anden ulempe er, at et Smith stativ fylder meget. Hvis du skal bruge den derhjemme, vil det formentligt være nødvendigt med god plads. Vi anbefaler, at du har et helt rum eller eventuelt en garage til rådighed, hvor du kan stille maskinen. Det er ikke et stykke træningsudstyr, man så nemt kan have stående i stuen eller i gangen. Sørg derfor for at du har plads til den.

Smith maskine øvelser

Generelt er Smith maskinen god til alle de øvelser med vægtstang, som foregår i en lige linje, samt alle former for øvelser hvor du vil fjerne balance fra ligningen og fokusere fuldt ud på muskelaktivering.

Her er en række øvelser, som er gode at træne i Smith-maskinen:

  • Lægløft / calf raises
  • Bænkpres med bredt greb / wide-grip bench press
  • Kaz Press – en særlig variant af bænkpres
  • Hip thrust
  • Glute raises
  • Squat (især front squat)
  • Shrugs
  • Inverted rows

Samt mange flere. Langt størstedelen af de øvelser, du kan lave med en almindelig vægtstang kan også laves i Smith maskinen. Samtidig åbner nogle maskiner op for endnu flere øvelser, fx hvis der er greb til pull-ups eller chin-ups øverst, og nogle maskiner har også kabeltræk inkluderet, hvilket åbner op for endnu mere.

Vægte og tilbehør til Smith-stativ

Det vigtigste er vægtskiver. Smith maskinen kommer altid med en stang, der sidder på stativet, men vægtskiverne skal man oftest ud at købe selv.

Du skal købe vægtskiver med samme mål som stangen på din Smith maskine. Det vil normalt være 50 mm, hvilket er størrelsen på olympiske vægtstænger, men i visse tilfælde kan det også være 30 eller 25 mm.

Vi vil anbefale dig at købe dette sæt vægtskiver hvis din maskine kræver 50 mm skiver.

Du finder flere anbefalinger i vores dybdegående artikel om køb af vægtskiver.

Konklusion

En Smith maskine er rigtig god at have – både hjemme og i fitnesscenteret. Det er ikke et perfekt stykke udstyr, som er ideelt til alle øvelser, men Smith-stativet tilbyder bedre sikkerhed en frivægte, og til udvalgte øvelser er det et ufatteligt godt hjælpemiddel.

Derfor anbefaler vi klart, at du anskaffer dig et, hvis bare du har plads til det. Der er flere gode produkter på markedet, og du kan følge vores produktanbefalinger (bedst i test) hvis du er i tvivl. Rigtig god fornøjelse med træningen!