Her tager vi et gennemgående kig på priserne hos de danske fitnessudbydere. Målet er at finde den billigste fitness – altså det billigste sted at træne.

Da der kan være mange lokale centre overalt i landet, er det ikke alle steder i landet, der er med i denne artikel. Men vi dækker de store kæder, så du på den måde kan sammenligne priserne og få en idé om, hvad det koster at træne.

Desuden får du også et overblik over de bedste steder at købe fitnessudstyr til hjemmebrug. Der er altså noget for enhver smag.

Billigste fitnesscentre i Danmark

Her er et par af de billigste fitness muligheder i Danmark. Vi ser udelukkende på landsdækkende kæder.

Fitness World

Elsket er mange, hadet af mange. Fitness World har et standardprodukt, der er glimrende, hvis du gerne vil holde dig i god form til en god pris. Til gengæld er centrene ofte fyldte, og udstyret kunne nogle gange trænge til opgradering.

Men Fitness World er billigt, og kæden er til rådighed i de fleste større danske byer. De har ofte tilbud med hensyn til oprettelsen, hvilket er attraktivt.

Fitness World har forskellige typer af medlemskaber. Den billigste type, Fitness Basic, koster kun 179 kroner månedligt i udvalgte center. Det er dog også muligt at få holdabonnementer og premiumabonnementer, hvor der indgår lidt flere ting, og hvor det så også er dyrere. Eksempler er Fitness All abonnementet, der koster 269 kroner, samt Hold All som koster 289 kroner om måneden.

Men den absolutte fordel ved Fitness World er at det er billigt, og at det er nemt at finde et center tæt på dig. De ligger nemlig godt fordelt i landet.

Urban Gym

Nok den billigste fitnesskæde i Danmark. Priserne starter allerede ved 115 kroner, og man får det, man betaler for.

Urban Gym er meget tydelige med deres pris, hvilket er en fin fordel. Kæden henvender sig til dig, der bare vil træne, og som ikke har brug for noget helt særligt.

Især blandt studerende er Urban Gym populært.

Der er nogle få ulemper: Urban Gym centrene er ikke bemandede, og findes kun i få byer. Her er de byer, som har en eller flere Urban Gym:

  • København
  • Aarhus
  • Odense
  • Aalborg
  • Kolding
  • Herning
  • Viborg
  • Vejle

Fordele: Udstyret er faktisk udmærket. Der er lidt af hvert. Urban Gym er også åbent hele tiden, og du kan træne, når du har lyst. Der er digitalt medlemskort, som du bruger til at komme ind. Videoovervågning skaber sikkerheden og er aktivt hele tiden. Urban Gym tilbyder gratis Wi-Fi, mens du er der.

Oprettelse er som regel 99 kroner. Ingen regelmæssige tilbud, og alle betaler samme pris.

Urban Gym er på mange punkter et glimrende valg.

OPDATERING: Urban Gym bliver til Fitness World, så det er nu deres priser, der er gældende fremover.

SATS

SATS, tidligere kendt som FitnessDK, er lidt dyrere end de andre muligheder. Så kæden kan egentlig ikke kategoriseres som billigste fitness, men da det er populært at træne her, nævner vi dem alligevel.

Kvaliteten er ganske udmærket. Det er godt nok en kæde, og ikke et privat center, så det er ikke den fantastisk unikke stemning i centeret, som nogle jernhuler og klubber har. Men de gør alting ret godt: Solidt udstyr, lokaler med plads, gode badefaciliteter, og meget mere.

SATS har som regel tilbud i begyndelsen af året og om sommeren. Almindelige priser varierer fra 249 kroner om måneden og op til 999 kroner om måneden, alt efter hvilket abonnement du ønsker, samt hvilket af deres centre du vælger at træne i.

Du har rig mulighed for at købe hjælp fra en personlig træner i SATS, men også det er dyrere end hos Fitness World.

Overordnet tilbyder SATS nok også et lidt bedre produkt end Fitness World, så du må gøre op med dig selv, hvad du foretrækker.

Billigste fitnessforretninger

Her får du en oversigt over fitnessforretninger, der er billige og sikre at købe fra.

Ret brugbart hvis du selv skal ud at købe udstyr ind. Det er rart at have mulighed for også at træne derhjemme, og selv et sæt håndvægte gør en stor forskel.

Konklusion på billigste fitness

Det er bestemt muligt at finde billige steder at træne i Danmark. Urban Gym og Fitness World er gode eksempler, og de er fine valgmuligheder, hvis dit primære formål er at spare penge.

Hvis du vil træne i et ordentligt center, med en unik stemning, og hvor der er kundeservice udover det sædvanlige, så er det som regel bedst at henvende dig hos nogle lokale centre (ikke kæder). De har det bedste ry, og det er her, at de mest seriøse træner. Hvor meget koster det at træne i disse private centre? Det varierer den del, men forvent et sted mellem 250 og 400 kroner månedligt. Det er dog alle pengene værd, hvis du har råd til at betale for det.

Såfremt du køber fitnessudstyr til hjemmet: Så køb noget udstyr, der er godt og billigt på samme tid. Det er heldigvis nemt, da der er mange gode forhandlere i Danmark. Vi håber, at du fik et godt overblik over de bedste forretninger højere oppe. Ellers, så skriv gerne i kommentarfeltet med flere forslag til steder at købe udstyr ind.