Kettlebells bliver hele tiden mere populære. Det skyldes at de er fantastiske at træne med, og at de er nemme at håndtere, mens du laver dine øvelser.

Her ser vi nærmere på øvelser med kettlebell, så du ved, hvordan du bruger redskabet korrekt.

Kort om kettlebell

En kettlebell beskrives ofte som en lille kanonkugle med et håndtag. Og det stemmer faktisk meget godt overens med udseendet: Hvad der gør kettlebell så interessant er, at den er nem at lave øvelser med. Håndtaget og formen betyder, at det hyppigt er nemmere at lave øvelser med kettlebell end det er med en håndvægt.

Kettlebells er som regel – men dog ikke altid – lavet af støbejern. Det er ret solidt, og det gør det til et fantastisk træningsredskab. Rent vægtmæssigt kan kettlebells variere meget. Du kan få helt ned til et enkelt kilo, og du kan også få kettlebells der virkelig vejer tungt.

Køb af kettlebell

Du kan købe kettlebell til din træning lige her.

GetBig.dk er den førende forhandler af styrketræningsudstyr, så vi anbefaler at købe hos dem via det link, der er ovenfor. Her finder du et solidt udvalg af forskellige kettlebells i forskellige vægtklasser.

Fordele ved at træne med kettlebell

  • Du kan træne hele kroppen
  • Du kan træne i nogle unikke positioner
  • Du kan træne muskler fra mange vinkler
  • Det giver både styrke og udholdenhed
  • Du træner både hurtige og langsomme muskelfibre
  • Perfekt til hjemmetræning såvel som fitness
  • Din krop bliver vant til at træne med vægte (godt for begyndere)

Men det kræver selvfølgelig, at du ved, hvilke øvelser med kettlebell du har tænkt dig at lave. Derfor får du her et par eksempler på rigtigt gode øvelser, der sætter gang i kroppen.

Kettlebell øvelser

Herunder får du et par idéer til øvelser, som du kan lave med kettlebell.

Swings med kettlebell

Den mest basale øvelse, som altid virker, og som er nem at lave. Eller rettere sagt: Det er nemt at udføre den korrekt, men du skal helt sikkert regne med at få sved på panden efter nok gentagelser!

Udførelse: Med rank ryg står du på gulvet. Saml kettlebell op, placér begge hænder på den og begynd at svinge den op og ned. Sving den først fremad så den når lidt over hovedhøjde foran dig. Før den herefter ned igen ved hjælp af momentum, så du svinger den kort igennem benene, inden den svinges op igen. Mens du svinger den op og ned, er det vigtigt at din krop følger med – det er faktisk hele pointen. Hold hele tiden rank ryg, og lad armene, benene og ballerne gøre arbejdet.

Det gentager du nok gange til at du bliver træt. Antallet af gentagelser afhænger meget af hvor meget din kettlebell vejer, og ikke mindst dit formniveau. Det er dog ikke en styrkeøvelse, så prøv altid at skabe mange gentagelser. +20 er altid bedst.

Kettlebell cleans

En anden simpel øvelse med kettlebell, som dog heldigvis også er ret nem at forklare: Det handler om at få din kettlebell løftet op til skulderen. Sørg for at bruge god teknik, og inddrag flere “led” i øvelsen. Først squatter du ned og samler kettlebell op, dernæst har du den i armene i en stående position, også er du klar til selve øvelsen. Sving med den ene hånd kettlebell op og ned fra skulderen og ned igennem benene. Med mindre sving i benene, og med mere tryk på armen, sammenlignet med almindelige swings.

Kettlebell curls

Kettlebells kan også bruges til curls, præcis ligesom håndvægte. Hvis du har god balance i hænderne, kan du faktisk køre en kombination af curls med skulderpres, hvor du først curler og derefter løfter op til skuldrene og presser op, inden du sænker armene med dine kettlebells igen. Men det er blot et alternativ: For du kan sagtens køre helt almindelige curls, og det er også super funktionelt, hvis du vil træne biceps!

Konklusion

Der er ingen tvivl om, at du kan lave nogle gode øvelser med kettlebells, og at de fungerer som et fint alternativ til håndvægte og andre stykker træningsudstyr. Hvis du træner derhjemme, er det et af de bedste køb, du overhovedet kan lave. Kettlebells er sjældent ret dyre, men de holder i en evighed, og de lader dig træne øvelser, som ellers ikke ville være mulige.