En crosstrainer er fantastisk, når du vil træne kondition. Selvom det er et relativt nyt redskab, så er crosstraineren hurtigt blevet blandt de mest populære stykker udstyr i fitnesscentrene.

Først og fremmest kan en crosstrainer hjælpe med at træne kredsløbet og øge konditionen. Dernæst er den glimrende, når det kommer til vægttab og moderat muskelopbygning.

Vi har sat os for at finde den bedste crosstrainer inden for forskellige discipliner. Du kan se alle anbefalingerne herunder, lære mere om, hvordan crosstrainere fungerer, samt finde ud af, hvordan du bedst muligt træner med din crosstrainer!

Bedste crosstrainer til hjemmebrug

Den bedste crosstrainer til hjemmetræning er Masterfit TP500. Den er let, den fylder ikke alt for meget, og den kan det hele – samtidig får du meget for pengene!

Umiddelbart er det den bedste all-round model på markedet. Masterfit TP500 kommer fra Abilica, der netop specialiserer sig med store træningsmaskiner.

Prisen er i øjeblikket 4.995 kroner. Det er enormt billigt i forhold til andre crosstrainere, der ofte koster over 10.000 kr.

I denne maskine får du 16 modstandsniveauer, 12 forskellige træningsprogrammer, en computer der viser alle de relevante statistikker undervejs, samt præcise pulsmålere. Masterfit TP500 har en rigtig god rammekonstruktion – der er også store platforme til fødderne, samt lange håndtag der giver forskellige grebsmuligheder.

Crosstraineren vejer 51 kg og fylder 165x62x157 cm. Den er driftsikker og står solidt på jorden. Der er dog indbyggede transporthjul, som er brugbare, hvis du vil flytte rundt på den.

Overordnet er det en god og prisvenlig crosstrainer, som har absolut alt, hvad du har brug for, når du træner derhjemme. Den har vundet et par bedst-i-test priser, så det er endnu en god grund til at vælge den.

Køb Masterfit TP500 hos Abilica Online her!

Bedste crosstrainer til fitnesscenter

Hvis du skal ud at købe crosstrainere på vegne af dit fitnesscenter, så vil vi anbefale denne udgave, der er klart den bedste, og som holder til langtidsbrug og slid.

Der er tale om Circle Ellipse E7 med LED skærm.

Det er en professionel crosstrainer, der er specifikt udviklet til fitnesscentre, haller og fysioterapeuter. Med andre ord – der hvor der skal være fokus på kvaliteten, og der hvor crosstraineren skal bruges til mere end bare hjemmebrug.

Det er en stor, flot og stærk maskine, som har 10 forskellige indstillinger. Skærmen er blandt de bedste på markedet i kvalitet. Udøver de 10 programmer er der 25 modstandsniveauer, som kan indstilles efter behov. Circle Ellipse E7 viser alle de nødvendige statistikker – heriblandt tid, distance, kadence, puls, modstandsniveau, kalorieforbrænding, og meget mere.

I sagens natur er det ikke en billig maskine, da den netop henvender sig til erhverv. Normalprisen på 19.995 kroner er dog godt sluppet for en så professionel crosstrainer, der er egnet til storbrug og som tillader seriøs træning.

Bestil den hjem fra anerkendte Fitnessgruppen her!

Billig crosstrainer

Den første crosstrainer vi nævnte, Masterfit TP500, er forholdsvis prisvenlig og kan benyttes derhjemme. Men hvis du leder efter noget lidt billigere, så er der et fint alternativ.

Abilica har nemlig også en crosstrainer der hedder WinElip Cruise, som byder på mange af de samme karakteristikker, men som kun koster 3.999 kroner.

WinElip Cruise har 32 forskellige modstandsniveauer og 5 faste træningsprogrammer. Det er en forholdsvis lille crosstrainer, som er nem at have stående – i hvert fald sammenlignet med andre produkter på markedet. Den vejer også mindre end de fleste. 38 kilo gør den nemmere at transportere, men da du får gratis fragt hos Abilica, er der ikke ret meget at bekymre dig over.

Med en billig crosstrainer får du selvfølgelig ikke helt lige så meget funktionalitet og ergonomi som de store og professionelle crosstrainere. Men vi synes nu alligevel, at dette produkt er særdeles glimrende – for det lever op til alle standarder, og hvis du mangler en god og billig crosstrainer at træne med derhjemme, så går du ikke galt i byen her.

Køb WinElip Cruise hos Abilica lige her!

Køb af brugt crosstrainer

Det er også muligt at købe en brugt crosstrainer og spare lidt. For eksempel er der indimellem personer, der sælger på DBA og diverse Facebook-sider. Samtidig er der fitnesscentre, der sælger ud af deres gamle udstyr, når de køber nyt ind.

I enkelte tilfælde er det muligt at finde en god handel – men generelt vil vi fraråde det.

En crosstrainer er altid bedst, når den err ny, og da markedet byder på flere fornuftige produkter til lave priser, er det svært at finde årsager til at købe brugt.

Hvis du ønsker en billig crosstrainer at træne med derhjemme, så vælg WimElip Cruise som vi anbefalede højere oppe. Det er alligevel usandsynligt, at du finder en bedre pris på brugtmarkedet, og i så fald skal du selv tage dig af fragt og transport. Generelt giver det altså bedst mening at købe nyt, da der er så mange gode deals i øjeblikket.

Det samme kan også siges, hvis du driver et fitnesscenter, eller har en institution som har behov for en crosstrainer. Med formodning om, at udstyret vil blive brugt meget, kan du lige så godt købe nyt og sikre dig, at det egner sig til langtidsbrug. Det er i hvert fald anbefalingen herfra.

Sådan fungerer crosstrainere

Det er nemmest at forstå, hvordan en crosstrainer fungerer, hvis du anser det som en mellemting mellem et løbebånd, en motionscykel, og en stepmaskine.

Crosstraineren træner hele kredsløbet og er derfor et af de bedste redskaber til at øge konditionen, tabe dig i vægt, og holde musklerne ved lige. Samtidig er det en mere skånsom maskine end det meste andet udstyr, hvilket også gør crosstraineren brugbare for alle, som genoptræner efter skader.

Du benytter en crosstrainer på denne måde:

  • Placer fødderne på pedalerne
  • Placer hænderne på håndtagene
  • Indstil sværhedsgrad på den lille computerskærm
  • Begynd at træde fremad, og lad armene følge maskinens bevægelse frem og tilbage
Personer der benytter crosstrainere i et center.

Der er både en løbelignende og en cirkulær bevægelse. Det er netop det, der gør, at muskler og led bliver skånet mere end ved brug af andre maskiner – men det går ikke ud over crosstrainerens effektivitet, for der er samtidig enormt mange fordele.

Fordele ved at træne med crosstrainer

Først og fremmest er det underholdende at bruge en crosstrainer. Det føles mere smooth og mere behageligt end at bruge et løbebånd eller en motionscykel. Efter crosstrainere kom ind i de danske fitnesscentre har de været særdeles populære. Det er sjældent, at man kan finde en ledig crosstrainer i et fitnesscenter om eftermiddagen. Og det skyldes simpelthen, at alle nyder at træne med crosstraineren, da det er en behagelig og sjov måde at motionere på.

Men så er der også det faktum, at hele dit kredsløb trænes.

Din puls kommer op, kroppen bliver bevæget, og det øger hurtigt dit konditionsniveau.

Du brænder kalorier af ved at bruge maskinen. Du kan altså tabe dig med en crosstrainer, da du helt naturligt smider kalorier af, når du benytter den. Træningssessioner med 20-40 minutter i træk på crosstraineren bringer rigtigt gode resultater, når det gælder vægttab.

Samtidig bliver hele kroppen tonet af et bruge en crosstrainer. Det er ikke en maskine, der specifikt opbygger muskler, men den toner dine muskler en smule, og du får en rigtig flot form ved langtidsbrug af crosstrainer. Det er især benmusklerne, der får sig en fin omgang, da du træder ned undervejs. Men armene bliver også trænede, da de bevæger sig frem og tilbage, og næsten alle oplever, at deres mavemuskler ser flottere ud, da man ofte spænder, og da det overflødige fedt selvfølgelig ryger af.

Crosstrainere kan benyttes af personer, som gerne vil i form, men også af personer som skal genoptræne. Hvis du tidligere har haft en skade, så er det klart nemmere at bruge en crosstrainer end at løbe og cykle. Maskinen er mere skånsom mod muskler og led på grund af de cirkulære bevægelser. Mange fysioterapeuter anbefaler netop brug af crosstrainere til genoptræning. Desuden er det et af de bedste redskaber for personer med svage led, som helst ikke vil overbelastes med andre maskiner – ældre kan for eksempel få rigtigt god nytte af at bruge en crosstrainer.

Træningsrutine med crosstrainer

En crosstrainer kan inddrages på rigtigt mange måder i forbindelse med træningen. Vi vil især anbefale følgende rutiner:

Almen konditionsrutine

Du bør helt sikkert bruge en crosstrainer i din konditionsrutine, hvis du gerne vil træne dit kredsløb og få pulsen op.

En god træningsrutine kunne være følgende:

Mandag: 30 min crosstrainer, 30 min løb
Tirsdag: 30 min crosstrainer, 30 min cykling
Onsdag: Hvile
Torsdag: 60 min løb
Fredag: 60 min cykling
Lørdag: 60 min crosstrainer

På den måde får du trænet konditionen på lidt forskellige måder, og crosstraineren indgår i tre af ugens dage.

Genoptræning med crosstrainer

Hvis du genoptræner efter en skade, bør du først og fremmest konsultere med læge eller fysioterapeut omkring hvordan du bedst kan bringe kroppen tilbage til sit gamle niveau.

Generelt vil vi anbefale træning med crosstrainer 2-3 gange om ugen, cirka det antal minutter som passer dig. Det vil oftest være 20-30 minutter af gangen.

Ved siden af genoptræningen med crosstrainer, vil vi opfordre til lange gåture i det fri, strækøvelser, balanceøvelser og let muskeltræning – enten med lave vægte eller med ergonomiske maskiner.

Styrketræningsrutine med crosstrainer

Crosstraineren kan benyttes som opvarmning, da musklerne bliver let rørt, og da pulsen kommer en smule op.

10-20 minutter på crosstraineren kan varme kroppen op til de efterfølgende øvelser og samtidig aktivere fedtforbrændingen.

Efter du har brugt crosstraineren, kan du gå i gang med vægtløftningsrutinen. En crosstrainer er både god som opvarmning til over- og underkropstræning. Du kan passende varme op på den inden store øvelser som squat, lunges, bænkpres og barbell curls.

Det skal du holde øje med

Når du benytter en crosstrainer for første gang, og du efterfølgende stiger ned fra den, kan det være svært at holde balancen. Nogle personer bliver lidt svimmel, når de kommer i gang med den. Det skyldes bevægelserne, og at man ikke står fladt på jorden, når man benytter maskinen. Derfor kan det føles lidt forvirrende efterfølgende, men denne effekt forsvinder som regel efter man bliver tilvænnet med crosstraineren, hvilket sker efter et par uger.

Præcis som med andre former for træning bør du heller ikke overtræne med crosstrainere. For de fleste mennesker er det glimrende at inddrage den 2-3 gange om ugen, mens nogle kan bruge den lidt mere – 5-6 gange om ugen. Vi vil dog anbefale at holde mindst én hviledag om ugen, og det er fordelagtigt at få et professionelt program strikket sammen af en ekspert.

Hvis du har haft en skade, og du vil bruge crosstraineren til genoptræning, så vil vi klart anbefale, at du først konsulterer med en fysioterapeut eller anden fagkyndig, så du får den mest mulige genoptræningsrutine. Crosstrainere er fantastiske til genoptræning, men nogle gange skal man igennem små mindre øvelser, inden træning på netop denne maskine bliver en realitet.

Sørg desuden for at crosstraineren er skruet ordentligt sammen og at den er ordentligt koblet til strømmen, når du bruger den. Sådan er det per automatik i et fitnesscenter, men hvis du har crosstrainer derhjemme, så skal du sikre dig, at den er ordentligt sat til.

Vedligehold

En crosstrainer er dyr, så det handler i høj grad om at vedligeholde den ordentligt.

Vi anbefaler at du bruger en siliconespray til at smøre dit træningsudstyr med. Det reducerer støj og forlænger levetiden. Det er især skinnerne på crosstraineren, der skal sprayes fra tid til anden. Når du har en siliconespray kan du også bruge den på andet udstyr – for eksempel multistationer, motionscykler, løbebånd og mindre maskiner.

Hos Abilica Online kan du købe en god siliconespray der fungerer specifikt til formålet. Prisen er kun 209 kroner, men det betaler sig lynhurtigt.

Udover selve crosstraineren skal du tænke på at vedligeholde gulvet. Det gælder uanset om du har crosstraineren stående derhjemme, eller om du driver et motionscenter.

En god, stødabsorberende gummimåtte er det oplagte valg. Samtidig skal den være stor nok til at der er plads til en crosstrainer ovenpå.

Vi anbefaler Everroll Gummimåtte som er meget kraftig trods sine blot 6 mm. Den kan både benyttes som almindeligt træningsunderlag, men også som underlag til store maskiner – som fx en crosstrainer, et løbebånd eller en motionscykel. Den måler 250 x 125 centimeter. Den er både lyddæmpende og stødabsorberende. Du kan både støvsuge og vaske den. Prisen er 1.050 kroner.

Køb Everroll Gummimåtte hos Fitnessgruppen her!

FAQ

I dette punkt vil vi besvare nogle af de mest almindelige spørgsmål omkring crosstrainere.

Konklusion

En crosstrainer er fantastisk at benytte, hvis du gerne vil i form. Det er et af de bedste redskaber til kredsløbstræning, da det øger din kondition og toner musklerne.

Det kræver lidt plads at have en stående derhjemme, men hvis du er seriøs omkring din træning, er det en rigtig god idé at købe en crosstrainer.

Masterfit TP500 fra Abilica er det foretrukne valg til hjemmetræning.

Circle E7 LED fra Fitnessgruppen er bedst, hvis du driver fitnesscenter, eller hvis du som fysioterapeut skal have en crosstrainer bestilt.

Yderligere kommentarer til crosstrainere kan stilles i sektionen herunder!