En træningselastik er et af de mest brugbare værktøjer til træning – både hvis du træner derhjemme eller hvis du træner i fitnesscenter. Disse elastikbånd er forholdsvis prisvenlige, og du kan lave et hav af øvelser med dem. Her samler vi de bedste af dem.

Hvad er et træningselastik?

Først og fremmest er der flere typer af træningselastik. De har dog det tilfælles, at de tillader dig at lave et hav af øvelser, da elastikken giver modstand og da du kan bruge dem præcis, som det passer dig. Det er derfor ikke nødvendigt med andet udstyr end elastikken.

Nogle træningselastikker er cirkulære, mens andre har ender og er lange bånd. Begge fungerer glimrende, og du kan generelt lave de samme øvelser med de forskellige typer af bånd.

Den mest populære form for træningselastik er de såkaldte resistance rubber bands, der er forholdsvis tykke og som ofte kommer i en bestemt størrelse, hvor alle kan bruge dem.

Men der er også træningselastikker på ruller, hvor du selv klipper den ønskede mængde af. De er som regel tyndere og byder på mindre modstand end de tykkere resistance rubber bands. Et glimrende valg for begyndere, der fokuserer mest på udstrækning og som primært har erfaring med kropsvægtsøvelser.

Nogle træningselastikker kommer med håndtag i enderne. De er perfekte for dig, der ønsker stabilitet. Disse elastikker kan bruges til næsten alle elastikøvelser, og de egner sig særligt godt til genoptræning efter skader.

Længere nede anbefaler vi vores foretrukne produkter blandt de træningselastikker der er til rådighed på det danske marked.

Fordele ved elastikbånd

Elastikbånd byder på adskillige fordele, og det er nok også derfor, at de er så populære blandt fitnessudøvere. Næsten alle fitnesscentre har træningselastikker til rådighed, så hvis du er medlem af et center er det nemt at komme i gang. Det giver dog også glimrende mening at købe dit eget, da det giver dig mulighed for at træne derhjemme og når du er på farten.

Træningsbåndet giver dig netop mulighed for at lave en 100% seriøs træning uden noget udstyr andet end selve båndet. Samtidig fylder det ganske lidt, så du kan have det med dig overalt – for eksempel hvis du ønsker at træne udendørs, eller hvis du vil have et lille stykke træningsudstyr med dig på ferien, så formen kan holdes ved lige.

Der er selvfølgelig også utallige øvelser, du kan lave med en træningselastik. Da det er et billigt stykke udstyr, giver det mening for alle der ønsker at komme i bedre form, og samtidig kan træningsbånd bruges på alle niveauer – uanset om du er begynder, forholdsvis veltrænet, eller direkte erfaren med fitness.

Anbefaling af træningselastik

Som sagt vil vi anbefale nogle af de bedste træningselastikker på markedet. Vi mener at alle nedenstående produkter er nogle glimrende valg, og de adskiller sig samtidig lidt fra hinanden – dermed kan du finde præcis det træningsbånd, der passer bedst til dig og dine træningspræferencer!

Bodylab Resistance Rubber Bands

Vores primære anbefaling kommer fra Bodylab, der længe har været kendt for deres fremragende kosttilskud, og som bestemt også laver glimrende værktøjer til selve træningen.

Deres resistance rubber bands er et fint eksempel. Her får du nemlig et sæt med tre forskellige træningselastikker: Et af dem er let, det andet er medium, og det tredje giver tung modstand. Ved at købe et sæt som dette, har du varians nok til at udføre alle mulige øvelser, og der er plads til, at træningen kan blive mere intens, når du selv bliver stærkere hen af vejen.

Det er et kvalitetssæt til billige penge. Du får nemlig tre bånd for en samlet pris på 349 kroner. Ifølge Bodylab er disse rubber bands især gode til øvelser som leg extensions, hamstring curls og assisterede armstrækninger, men du kan bruge dem til næsten alle elastikøvelser. Sættet er perfekt til dig, der træner hjemme, udendørs eller på faren. Det er en kæmpe fordel, at du får et helt sæt, og at du ikke skal købe elastikkerne individuelt.

Vi anbefaler det stærkt – køb Bodylabs elastiksæt her!

Light elastik fra Fitnessgruppen

Hvis du blot har brug for et enkelt solidt og langtidsholdbart elastik, som byder på let modstand, er dette et ideelt produkt.

Fitnesstorvet sælger nemlig en light træningselastik for bare 125 kroner, og det er lavet af kvalitetsgummi.

Træningselastikken her henvender sig især til begyndere, samt til alle der er i gang med genoptræning. Elastikken giver let modstand og tillader derfor en funktionel træning med minimal skadesrisiko. Desuden er det et flot bånd, som heller ikke fylder ret meget, når det foldes sammen.

Erfarne udøvere kan også sagtens bruge en light træningselastik som denne: For eksempel til opvarmning, eller til visse øvelser, hvor det ikke er nødvendigt med stor modstand.

Køb det anbefalede light elastik her!

X-Heavy elastik fra Fitnessgruppen

Præcis ligesom du kan købe et træningsbånd med let modstand, kan du også købe et med stor modstand hos Fitnessgruppen.

Denne X-Heavy elastik byder nemlig på stor modstand (mellem 17 og 54,4 kg). Derfor er det perfekt til dig, der er stærk og som allerede har erfaring med elastikbånd. Måske ønsker du en opgradering over det, som du allerede benytter, da du ønsker at presse træningen yderligere – i så fald er det perfekt!

Vi vil ikke sige ret meget mere om det. I stedet anbefaler vi, at du klikker dig direkte videre til Fitnesstorvet for at se nærmere på båndet selv.

Læs mere om træningselastikken her!

Mini Bands / Booty Bands (Sæt med 5)

Hvis det ikke er et langt og generelt træningsbånd du er på udkig efter, men derimod en minielastik, der skal bruges til visse specialiserede øvelser, så bør du stærkt overveje dette sæt.

Det kommer fra GetBig.dk som er en af de absolut bedste og mest seriøse fitnessforhandlere i Danmark.

Du får et sæt med 5 elastikker i små størrelse, som især egner sig til træning af bagdel, arme og ben. Sættet er et fantastisk kompliment til ethvert af ovenstående bånd, da det giver dig mulighed for at tilføje andre øvelser til træningssessionen.

Elastikkerne i sættet har forskellig modstandsdygtighed. Der er fem forskellige styrker, fra x-light til x-heavy. Du får altså det hele, og sættet er derfor brugbart for alle personer der træner – uanset om du allerede er erfaren eller om du er begynder.

Prisen er lige nu 169 kroner for hele sættet. Det bliver ikke ret meget bedre, så klik dig videre til GetBig.dk hvis du er interesseret i at lære mere om dette sæt af træningselastikker!

Bedste øvelser med træningsbåndet

Vi har allerede set nærmere på markedets bedste træningselastikker samt på de generelle fordele. Derfor er det nu tid til at se nærmere på noget, der er mindst lige så relevant – nemlig de bedste øvelser du kan lave med træningsbånd.

Dødløft

Traditionelt en øvelse, der har krævet vægte, men du kan faktisk godt lave dødløft med et elastikbånd. Det kræver dog, at du har en træningselastik med tilpas stor belastning og som ikke bliver al for langt.

Stil dig på elastikken og grib fat i enderne. Buk benene, stik hoften bag ud og lad overkroppen bevæge sig forover. I denne position er du parat til at starte: Herefter løfter du op i elastikbåndene og strækker dig op indtil du er i rank, stående position.

For ekstra modstand kan du bruge adskillige træningsbånd på samme tid, når du laver denne elastikøvelse.

Squat

Squat er allerede en af de vigtigste øvelser, du kan lave. Squat kan udføres med kropsvægt, med håndvægte, med en vægtstang, eller med et elastikbånd. Her er det bedst med et forholdsvis langt elastikbånd, hvor belastningen ikke er gør det for tungt. Det er en fordel, hvis du har håndtag i enderne, men det er ikke en nødvendighed.

Hvis du vil lave squats med et elastikbånd, bør du stå ovenpå elastikken med begge fødder, mens du har enderne i hænderne. Herefter laver du bevægelsen som almindeligt: Gå ned med benene, knæene i ret linje hele vejen ned, og skub op med benene igen til sidst. Gentag så mange gange som det passer dig.

Skulderpres

Det kræver igen et langt bånd, og rent udseendemæssigt er bundet i samme position som når du laver squats: Du står på båndet, mens enderne er i hænderne. Herefter skubber du op og ned med armene, indtil du er tilfreds med antallet af gentagelser.

Brystpres

Her er det bedst med et cirkulært og forholdsvis langt elastik – som for eksempel et af dem, vi anbefalede højere oppe. Elastik med ender kan du også bruges, så længe du holder godt fast!

Du vikler elastikken rundt om et dørhåndtag eller lignende (husk at lukke/låse døren!), vender dig med ryggen rundt om det sted, du har viklet elastikken rundt om, og herfra tager du elastikken i hænderne og skubber ud. Find den position, hvor det giver dig en passende belastning, og derefter giver du den bare gas.

Rows

I forbindelse med brystpres vil vi også nævne rows. Dybt forskellige øvelser, der træner forskellige kropsdele, men de er nemme at træne i samme session. Lige efter du har lavet brystpres, kan du nemlig vende dig om, så du står omvendt i forhold til brystpres positionen. I stedet for at skubbe elastikken ud, trækker du den tilbage. På den måde kan du træne ryg og arme ganske effektivt.

Alternativ måde: Du kan også lave rows, som når du benytter en romaskine. Sæt dig på gulvet med benene udstrakt. Du bør vikle elastikken rundt om fødderne, og derefter tager du fat i enderne med hænderne og begynder at ro frem og tilbage.

Assisterede armbøjninger

Her skal du vikle træningselastikken om en genstand, som du har lige over dig. Derefter går du ned i armbøjningsposition, mens den anden del af elastikken er viklet rundt om dit bryst eller den øverste del af maven. Herefter laver du armbøjninger – armbøjningerne er nemmere end normalt, så derfor kan du tage mange flere gentagelser i løbet af samme sæt. Musklerne stimuleres stadig!

Curls

Brug et cirkulært elastikbånd, gerne et minibånd, og bind det om noget modstandsdygtigt, som for eksempel et holdbart dørhåndtag, hvor døren er lukket og låst.

Herefter står du direkte med ansigtet mod døren og tager du fat i båndet med enten den ene hånd eller begge hænder. Armene vender nedad med håndfladerne udadtil. Nu begynder du at trække i båndet, så armen(e) går op. Stop når hænderne er tætte på skuldrene, og når overarm og underarm mødes. Spænd i bicepmusklen ved dette tidspunkt, lad armene gå ned igen, og gentag et passende antal gange.

Det er altså præcis ligesom almindelige curls ved vægte, blot at der er den væsentlige forskel, at du bruger træningselastik i stedet.

Bentræning

Find et lille cirkulært træningsbånd og vikl det rundt om dine ben lige under knæene, så du står inde i det. Herefter træder du til siden, samler benene igen, og træder til siden igen. Det er en rigtig god måde at træne benene på.

Træning af bagdel

Her er der et hav af øvelser, du kan lave. Vi vil ikke beskrive dem alle, men i stedet nøjes med at henvise dig til denne glimrende video:

Konklusion

Du kan lave flere øvelser med en træningselastik end med noget andet stykke udstyr. Derfor er det et redskab, der er oplagt at bruge for enhver – uanset om du er nybegynder eller om du er erfaren. Vi håber at denne artikel har været til god hjælp: Både når det gælder inspiration til øvelser med træningselastik, men også hvis du simpelthen bare har manglet en anbefaling af de bedste produkter på markedet. Rigtig god fornøjelse med træningen!