Bodypump er på mange måder den perfekte måde at træne på. Du bruger en vægtstang og træner musklerne direkte, men det foregår i et højt tempo, således konditionen også involveres.

Stort set alle mennesker kan komme i gang med bodypump – uanset om det er i et fitnesscenter eller derhjemme. Hvis du vil træne derhjemme, så får du dog brug for et godt bodypump sæt at træne med – vi anbefaler de bedste her!

Bedste bodypump sæt

Det er kun få danske fitnessforhandlere, der sælger bodypump sæt, men vi har alligevel fundet to rigtigt gode muligheder til dig, der mangler et sæt derhjemme.

Reebok Delta Pump Set

Det bedste sæt finder vi nok fra Reebok som har et rigtigt professionelt bodypump sæt, der sælges af danske APuls.dk.

Sættet er flot med et stilrent design. Der er et godt greb på stangen, og alt følger med i pakken – stangen som vejer 2,5 kg, samt et sæt vægtskiver, så du samlet kan montere 20 kg på stangen. Der er mulighed for ekstra tilkøb hvis nødvendigt – fx hvis du vil træne tungere.

Reeboks sæt på 20 kg kan købes til 2.200 kroner, og det er rigtigt fornuftigt, når vi tænker vi den kvalitet, du får for pengene. Dette sæt bruges i mange fitnesscentre, og det kan både bruges af dig, der planlægger at træne hjemme, samt af dig der køber ind på vegne af et center.

Umiddelbart det bedste bodypump sæt på det danske marked i øjeblikket.

Se nærmere på Reebok Delta Pump set her!

Abilica Pump Set

Et lidt billigere produkt er Abilica Pump Set, som dog også er yderst glimrende.

Her får du et sæt på 19 kg, hvor alt også er inkluderet – stang, fjedre, vægtskiver, hele molevitten. Du kan selvfølgelig også lav etilkøb hvis du får brug for flere vægte. Dem sælger Abilica nemlig også.

Den vejledende pris er 999 kroner, så det er enormt billigt for et bodypump sæt. Kvaliteten er ikke helt lige så god som Reeboks sæt – hvilket også afspejles i den halve pris – men dette er dog et glimrende produkt alligevel, som er perfekt til dig der vil træne let og hurtigt.

Fragten er gratis, når du køber hos Abilicas egne webshop, så det vil vi klart anbefale.

Køb Abilica Pump Set billigt her!

Ekstra vægt til sættet

Nogle forhandlere giver dig mulighed for at købe ekstra vægtskiver med til bodypumpsættet separat.

Dog kan stangen stadig have en begrænsning på, hvor meget vægt der må påføres. Det vil som regel stå i produktbeskrivelsen.

Husk desuden at vægtskivernes mål skal passe til størrelsen af stangen. Når du køber et sæt, får du vægte der passer, men hvis du skal købe yderligere vægtskiver, så tjek lige om de passer sammen.

Der er dog ingen grund til at overdrive med vægten – det handler ikke om at løfte tungt. Det handler om flere gentagelser og om at tone kroppen og have fleksibilitet nok til at kunne udføre en masse forskellige øvelser med samme vægt.

Sådan træner du med bodypump

Et bodypump sæt består af en vægtstang der er lille og nem, samt nogle moderate vægte som sættes på i siderne. Ved at træne med bodypump sæt kan du tone kroppen og komme i god form. Der sættes både krav til styrke og udholdenhed, og man kan på mange måder se det som en mellemting af styrke- og konditionstræning, hvor der ikke sættes fuldt fokus på det ene, men hvor du får en god overordnet træning.

Du træner bodypump ved at bruge dit sæt og sammensætte en rutine af øvelser.

Mange danske fitnesscentre har bodypump som holdtræning, hvor du får instruktioner fra en træning, og hvor du samtidig træner med andre. Det er ganske fint for begyndere og for alle, som ønsker en seriøs træning.

Hvis du vil træne bodypump hjemme, skal du dog selv tage initiativet til at vælge de øvelser, du godt kan lide.

Vi har lavet et lille program herunder, som gør at du kan træne hele kroppen med bodypump. Du kan passende udføre denne træning 3-4 gange om ugen, altså cirka hver anden dag.

Bodypump program

Vi anbefaler en høj-intensitetstræning på 20-30 minutter, hvor du næsten hele tiden er i gang.

Dette bodypump program inddrager stort set alle muskler i kroppen, plus konditionen.

Brug først 5 minutter på at varme op. Her bør du strække ud, både arme, ben og torso.

Det er bedst at få kroppens store muskelgrupper i gang først. Det frigiver hormoner, som gør at hele kroppen får bedre resultater. Du bør også løfte tungere i begyndelsen end til sidst, da du har mere energi til rådighed i begyndelsen.

Efter du har opvarmet, bør du finde bodypump sættet og have det klart. Til at starte med fokuserer vi på de “tungeste” øvelser. Placer derfor 5-15 kg på hver side af bodypump sættet – alt efter hvad du selv betragter som “tungt” for dig.

Sæt eventuelt noget musik på undervejs.

Første øvelse: 2 minutters squat. Bodypump-stangen placeres på skuldrene, og du går op og ned i squatposition med benene. Så mange gentagelser som muligt på 2 minutter.

30 sekunders pause.

Anden øvelse: Glute raises. 1 minut. Læg dig på jorden, placer stangen ved livet og rejs bagdelen op og ned.

Direkte videre til næste øvelse.

Tredje øvelse: Shrugs. 1 minut. Stå oprejst med stangen hvilende i hænderne. Træk op med de øverste rygmuskler, mens armene hænger foran med vægtstangen i hænderne.

1 minuts pause.

Fjerde øvelse: Bodypump rows i 1 minut. Gå lidt ned i knæene, og stå med ryggen forover – lad dog ryggen være strakt. Hav vægtstangen i hænderne. Du trækker vægten op til maven og sænker den igen. Det træner ryggen utroligt effektivt.

1 minuts pause. Fjern lidt vægt fra stangen. Hvis du har haft 15 kg på hver side, så gå ned til 10 kg. Hvis du har haft 10 kg på hver side, så gå ned på 5 kg.

Femte øvelse: Skulderpres i 2 minutter. Stå oprejst og pres vægten op over skuldrene, sænk igen og gentag. Det træner skuldrene, samt delvist triceps og bryst.

1-2 minutters pause.

Sjette øvelse: Mixed grip barbell curls. Armtræning. 4 sæt af 30 sekunder. Placer hænderne på stangen, den ene med overhåndsgreb og den anden med underhåndsgreb. Armene kører derefter op og ned og presser på biceps. Du skifter greb hvert halve minut, så hele øvelsen varer 2 minutter.

2 minutters pause.

Syvende øvelse: Squat (igen) – denne gang lettere, men føles hårdere da pulsen allerede er oppe og kroppen lidt træt. Her kommer der fokus på konditionen. Du kører squats uafbrudt i 2 minutter.

2 minutters pause.

Ottende øvelse: Den sidste store øvelse: Thrusters. Det er en kombination af skulderpres og squat. Du presser vægten op, lægger den på skuldrene, går ned i squat position, løfter op fra skuldrene, placer vægten foran på hvilende på den øverste del af brystet, derefter gentager du den anden vej rundt igen. 1-2 minutter alt efter hvor meget energi du har.

Dernæst kan du selv inddrage flere øvelser, hvis der er noget specifikt du vil fokusere på.

Ellers er træningen forbi.

Nu bør du strække godt ud, eventuelt lave lidt cardio til sidst (løb eller motionscykel).

Dette bodypump program tager udgangspunkt i, at du kun har dit bodypump sæt og intet andet udstyr til rådighed. Hvis du har en bænk eller nogle andre vægte, så kan du også forlænge træningen med flere muligheder, eller inddrage andre øvelser undervejs.

Perfekt til hjemmetræning

Et bodypump sæt er absolut perfekt til hjemmetræning. Det fylder ikke ret meget i forhold til andet udstyr – som for eksempel store maskiner og lignende.

Sættet giver dig mulighed for at lave en lang række lette styrkeøvelser derhjemme, så det er perfekt for dig, der vil holde formen ved lige.

Det kræver selvfølgelig, at du har et sted, hvor der er plads til at lave motion, men da man ofte er i samme position ved bodypump træning, behøver du ikke mere end et par kvadratmeter i stuen, på værelset, i garagen eller i haven.

Fordele ved bodypump

Bodypump er en rigtig god måde at træne på, da du kan træne hele kroppen. Alle muskler i kroppen kan aktiveres ved at træne med bodypump sæt.

Ikke nok med at du får stimuleret musklerne – det er også en hurtig træning med høj intensitet, så pulsen kommer hurtigt højt op, og det er godt for stofskiftet. Bodypump træning er en af de bedste måder at tabe sig på, da der virkelig forbrændes kalorier.

Hvis du vil træne bodypump derhjemme, så er det en nem og overskuelig måde at træne på, da du ikke behøver ret meget udstyr – stort set kun bodypump sættet og eventuelt en måtte eller en træningsbænk – for at få en rigtig effektiv træning. Det er nemt og simpelt at træne på denne måde.

Hvis du vil træne bodypump i fitnesscenter, eventuelt med et træningshold, så er det en sjov, motiverende og social måde at træne på.

Generelt er det bare super effektivt at træne med bodypump. Det er nærmest garanteret, at du vil komme i bedre form på ganske kort tid, og at du kan få tonet musklerne en hel del. Vi kan klart anbefale det, uanset om du vil træne bodypump derhjemme eller i fitnesscenteret.

Bodypump holdtræning

Bodypump er generelt perfekt til fællestræning. Mange fitnesscentre arrangerer holdtræning hvor bodypump benyttes som et af de primære værktøjer, da det netop er så fleksibelt og begyndervenligt, men da man samtidig får rigtigt gode resultater. Tilmeld dig eventuelt en holdtræning med bodypump i dit nærmeste center. De vil typisk stille udstyret til rådighed, så der behøver du ikke selv at købe eller medbringe noget sæt

Træner du på egen hånd derhjemme, er det stadig muligt at være social. Inviter venner eller familiemedlemmer med hjem for at træne, og sørg for at der også står bodypump sæt klar til dem. Det er en rigtig underholdende måde at træne på, og det bliver kun bedre, når der er andre med.

Konklusion

Bodypump er sjovt og udfordrende. Det kræver kun sættet, og du kan både tone kroppens muskler og smide lidt vægt ved at træne. For de fleste mennesker er den nemmeste, mest overskuelige og effektive måder at træne på.

Du får dog brug for et bodypump sæt. Selv hvis du træner i center med hold, er det rart også at have et sæt derhjemme, så du kan holde formen ved lige, og så du kan øve et par øvelser igennem derhjemme, som forberedelse til holdtræningen.

Vi vil anbefale Reebok Pump Set til dig der er dybt seriøs omkring din træning, og vi vil anbefale Abilica Pump Set til dig der leder efter et billigt sæt som stadig er rigtigt godt og funktionelt.