Alle mennesker har behov for daglig tilførsel af vitaminer og mineraler, men personer over 50 år har særlige behov, da det kniber med optagelsen, og da enkelte vitaminer er særligt vigtige.

Derfor findes der også vitaminpiller til ældre, som er tilrettelagt med næringsindholdet, så du får de rette fordele. Vi har set nærmere på vitaminpillerne på markedet, og her er de bedste multivitaminer til personer over 50 år.

Bedste multivitamin til seniorer

Herunder finder du de bedste vitaminpiller til seniorer. To af produkterne er særligt udviklet til personer over 50, mens det sidste er særligt udviklet til personer over 65 år.

Longo Vital 50+

Longo Vital har umiddelbart det mest komplette produkt til alle over 50 år. Ikke alene er der 11 vitaminer og 3 mineraler – der er også nogle gode urter, og alt sammen bidrager til et stærkt immunforsvar og et stabilt energiniveau.

Dette produkt er reelt en videreudvikling af den almindelige Longo Vital multivitamin. Der er bare lavet et par ændringer, så den er optimeret til dem, der har passeret midten af livet.

3 tabletter skal indtages dagligt ifølge etiketten, og tabletterne har en overkommelig størrelse. Du får i alt 200 tabletter i en bøtte, så der er til et stykke tid. Longo Vitals produkter er nok dem, som de fleste føler sig trygge ved. Anmeldelserne er i hvert fald glimrende.

Køb Longo Vital 50+ hos Med24!

Livol Multi Total 50+

Livol er den kendte danske producent af vitaminpiller. Ligesom de har multivitaminer til børn og voksne, så er der også et særprodukt til seniorer, som er rigtigt godt.

Der er fokus på mineraler, og der er flere mineraler end Longo Vitals tilskud. I alt er der 12 vitaminer og 10 mineraler. Produktet fås i to varianter – en som også indeholder urter, og en der ikke gør. Vi anbefaler den med urter, da du får mere for pengene, samt lidt ekstra sundhed.

Der er især store mængder D-vitamin og folinsyre i Livols tabletter, hvilket er passende, da personer over 50 har ekstra brug for disse.

En god fordel ved at vælge Livol er prisen. Deres tabletter er nok de billigste på markedet: 150 stk koster kun 99 kroner. Og der er ofte tilbud, hvis du kigger de rette steder på nettet – for eksempel hos Med24 eller Helsebixen.

Køb Livol Multi Total 50+ lige her!

Berthelsen Senior 65+

Berthelsen producerer altid gode sager, og dette er ingen undtagelse.

I modsætning til de andre vitaminpiller, der henvender sig til personer over 50, så er dette produkt ikke bare for de middelaldrende, men også for reelle seniorer over 65.

Der er nemlig stort fokus på de vitaminer og mineraler, som ældre har ekstra meget brug for. Du finder en langt større mængde B12-vitamin i Berthelsens multivitamin sammenlignet med de andre på markedet. Derudover er der fine mængder selen og zink, begge noget over gennemsnittet, når vi sammenligner med andre vitaminpiller.

Udover vitaminerne og mineralerne er der 3 urter. Hvis du er over 65, og du gerne vil holde dig aktiv og sund, så er det formentligt Berthelsens tilskud du skal vælge. Det er glimrende på alle måder. Det hjælper med at holde kroppens mange funktioner ved lige.

Køb Berthelsen Senior 65+ og få det leveret til døren!

Forskellen på almindelig multivitamin og ældrevitaminer

Der findes både vitaminpiller til ældre, til børn, samt almene multivitaminer som alle kan bruge. Men hvad er forskellen mellem dem?

En almindelig multivitamin indeholder en bred vifte af de mest almindelige vitaminer og mineraler.

Vitaminpiller til ældre har også en god kombination af forskellige næringsstoffer, men der sættes et særligt fokus på enkelte vitaminer og mineraler, som ældre har særligt brug for.

For eksempel er der generelt et højere indhold af D-vitamin i ældrevitaminer, samt et højere indhold af de fleste mineraler – især selen og zink.

Derudover indeholder vitaminpiller til seniorer også urter. Det gør de almindelige multivitaminpiller normalt ikke. Disse urter er oftest ekstrakter fra sunde planter, og det varierer efter produkt – men det kan for eksempel være hyben, ingefær, rosmarinblad og græskarkerekstrakt.

Ældre kan sagtens benytte de almindelige vitaminpiller, som henvender sig til hele befolkningen. Men der er lidt ekstra fordele ved at vælge et produkt, der er specielt fremstillet for at kunne dække seniorers behov.

Vigtigste næringsstoffer for ældre

Alle næringsstoffer er vigtige, så det handler om at få en god kombination af samtlige vitaminer og mineraler.

Men nogle er selvfølgelig særligt vigtige, når man kommer op i årene.

Et af dem er D-vitamin, som vi normalt får fra solen. Personer i alle aldre har dog godt af at supplere. Ældre mennesker har sværere ved at optage D-vitamin på den naturlige måde, så det giver anledning til at supplere. Derfor indeholder de fleste multivitaminer til ældre rigeligt med D-vitamin. Men du kan også købe et specifikt udviklet tilskud kun med D-vitamin, hvis du vil have ekstra.

B12-vitamin er ligeledes vigtigt. Det er vigtigt for nervesystemet, og langtidsunderskud af B12 er ofte årsagen til demens. B12 er svært at få igennem kosten for alle mennesker, da det kun er kød, æg, fisk og skaldyr som indeholder det, og optagelsen i kroppen mindskes med alderen. Derfor vil vi anbefale de fleste ældre mennesker at optimere deres B12-niveau. Det kan heldigvis nemt klares med en vitaminpille til ældre, men det kan også klares via et almindeligt B12-tilskud, hvilket fås i tablet, tyggetablet, mundspray og lægeinjektion. Tyggetablet er den foretrukne løsning, da B12-vitamin bedst absorberes af slimhinderne i munden. Læs mere om B12-vitamin her.

Mineraler er også vigtigt – især selen er relevant for ældre, da det gavner hele kroppen, men særligt den kognitive funktion. Vi har skrevet en længere artikel om selen, som blandt andet går i dybden med fordelene for ældre, og hvorfor selen netop er så vigtigt for ældre. Læs den her.

Mineraler som zink, jern og magnesium må selvfølgelig heller ikke undervurderes. De er ligeledes vigtige for seniorer, og derfor finder du også disse mineraler i stort set alle tabletter med multivitamin.

Dosis og forbehold

Du bør holde dig til den dosis, som står skrevet på produktet du køber. Det vil oftest være 1 eller 2 tabletter dagligt. De kan passende tages til morgenmaden og til frokosten. Det anbefales ikke at overskride den daglige anbefalede mængde.

Hvis du har særlige vitamin- eller mineralbehov, så tjek altid næringsindholdet på det specifikke produkt inden du køber. Hvis du har brug for andre tilskud, så suppler ved siden af multivitaminen.

Konsulter altid med din læge, når du inddrager nye tilskud i dagligdagen – også vitaminpiller. Hvis du i forvejen tager medicin, er det nemlig rart med professionel rådgivning, så du ved, at tingene spiller godt sammen. I de fleste tilfælde kan du ringe til din læge og spørge, hvis du er i tvivl om noget.

Konklusion

Vitaminpiller til ældre er populære, og det er der en grund til. Det er nemlig vigtigt at få rigeligt med næring – særligt for personer som kommer op i årene, og hvor kroppen har sværere ved at optage næringsstofferne fra kosten.

En multivitamin kan dække de flestes behov ind. Hvis du er senior, kan du altså stærkt overveje at begynde at tage vitaminpiller, så kroppen holdes i balance.

Vi anbefaler Longo Vital 50+ som det bedste produkt til alle over 50 år.

Livol Multi Total er en lidt billigere løsning, som også er ganske glimrende.

Berthelsen Senior 65+ er velegnet, hvis du har rundet de 65 og dermed har behov for ekstra B12-vitamin i din daglige tablet. Det er der nemlig i denne.