Det er ikke sjovt at få dårlig mave på rejsen, men desværre er der mange mennesker, som oplever det. Rejsemave kan dog forebygges – og nogle gange undgås – ved at tage de rette kosttilskud og spise fornuftigt.

I denne artikel får du en guide til de bedste kosttilskud til rejsen, samt nogle lidt generelle tip til at undgå at blive syg, når du er langt væk hjemmefra.

Bedste tilskud til rejsen

Der er forskellige tilskud som kan være gode. Vi vil først og fremmest anbefale en almindelig multivitamin, da det giver dig en god balance af næringsstoffer, som hjælper med at holde kroppen frisk.

Men der er ofte brug for mere, så herunder vil vi anbefale de mest effektive kosttilskud, som kan forebygge sygdom på rejsen.

Hvis du i forvejen tager medicin, eller hvis du har særlige sundhedsbehov, så anbefaler vi altid konsultation med egen læge før du begynder på nogle tilskud.

Mælkesyrebakterier

Probiotika er nok det allervigtigste, når du ønsker en sund mave – og et sundt indre klima generelt. Det er nemlig de godartede bakterier, som hjælper med at bringe tarmfloraen i balance, og som i øvrigt hjælper på fordøjelsen.

Mælkesyrebakterier kategoriseres som probiotika og er lettilgængelige som kosttilskud. Bakterierne består ikke af mælk, men de kaldes således fordi de danner mælkesyrer i kroppen. De findes overalt i naturen, og de findes allerede i vores krop. Jo flere gode bakterier vi har i kroppen, jo nemmere er det også at bekæmpe de dårlige.

Når du rejser til andre lande, kommer du med garanti til at møde bakterier, som din krop ikke er vant til. Det skyldes fx anderledes mad og vejr. Hvis du tager probiotika, for eksempel mælkesyrebakterier undervejs, kan du forebygge feriemave, og der vil være langt større chance for, at du holder dig rask. Risikoen for infektioner bliver mindre, så det er absolut oplagt at tage mælkesyrebakterier.

Vi anbefaler LactiPlus Travel. Her er der 3 forskellige stammer af mælkesyrebakterier, og disse tabletter behøves ikke at opbevares på køl. Derfor er de nemme at have med rundt. De er super populære og skal bare sluges med et glas vand. Perfekt til rejsen, og prisen er kun 139 kroner, når du bestiller på nettet.

Et godt alternativ er Bifiform Travel Pack. Forskellen er, at dette er en noget større dosis af mælkesyrebakterier. Samtidig er det tyggetabletter, så hvis du ikke er så glad for at sluge piller, kan dette være en lidt nemmere løsning.

C-vitamin

C-vitamin er en super vigtig antioxidant, som styrker cellerne og som er særligt effektiv mod virale infektioner, men også mod visse bakterielle infektioner.

Højt indtag af C-vitamin forebygger risikoen for forkølelse, influenza, lungebetændelse, endda hepatitis og mere alvorlige infektioner. Bemærk at vi skriver forebygger – for der er altid en risiko, men C-vitamin hjælper, og det er der mange studier omkring. Denne engelske artikel indeholder referencer til 32 forskellige studier og opsummerer glimrende, hvad C-vitamin kan bruges til.

Vi anbefaler C-vitamin i pulverform, da det er nemmest at indtage store mængder på denne måde. Når du rejser, kan du tage mellem 3-5 gram dagligt, opdelt i 2 doser, for at få de bedste effekter.

Det bedste produkt på markedet er Natur-Drogeriets C-vitaminpulver. Det er den allerbedste form, nemlig som l-askorbinsyre, og du kan dosere fuldstændigt efter behov, da der medfølger en lille måleske.

Zink

Zink er nok det vigtigste mineral, når effekten på immunforsvaret skal måles.

Det er nemlig et super vigtigt mineral, som indgår i mange af kroppens processer. Zink fungerer blandt andet som en anitoxidant i kroppen, bekæmper infektioner og hjælper foruden med sårheling.

Apoteket.dk skriver, at kroppen indeholder 2 gram zink, og at den gennemsnitligt dansker indtager 12 mg dagligt.

Den anbefalede daglige mængde ligger typisk et sted mellem 7 og 11 mg, afhængig af alder og køn. Kroppen absorberer dog ikke al den zink, du indtager. Mens det er nok at indtage mellem 7-11 mg i hverdagen, kan du overveje at tage en kortvarig større dosis, mens du rejser. De fleste tilskud indeholder et sted mellem 20 og 50 mg zink. Man kan godt få for meget zink, men det sker som regel kun ved langvarig indtagelse af over 150 mg om dagen, så det er sjældent.

Vores foretrukne produkt er OmniZink fra danske Biosym. Det indeholder 3 forskellige zinkkilder, så absorberingen er på sit højeste, og hver tablet har 20 mg hvilket er en passende mængde – hverken for meget eller for lidt.

OmniZink kan købes billigt hos Med24.

Magnesium

Magnesium er et andet vigtigt mineral. Det indgår i over 600 processer, og det er et af de mineraler, vi har allermest brug for i kroppen.

Dette mineral hjælper med at holde kroppen i balance. Man kan risikere magnesiummangel, hvis man sveder meget, da kroppen udskiller det igennem sved. Hvis du rejser et varmt sted hen, eller hvis du dyrker motion eller går meget på din tur, kan du overveje at magnesiumtilskud. Det er super vigtigt for balancen af elektrolytter. Personer, som er lave på magnesium, føler sig ofte dehydreret og trætte. Hvis du er lav på magnesium, kan det fx gøre jetlag meget værre. Kroppen bør altså være rig på magnesium.

Vi anbefaler Biosym Magnesium, som kan købes billigt hos Helsebixen.

Tryptofan

Tryptofan er vores sidste anbefaling – det er et rigtigt godt kosttilskud til rejsen.

Melatonin ville være bedre, men det kan ikke købes i håndkøb i Danmark. Til gengæld kan den naturlige aminosyre tryptofan hjælpe med at opbygge en god balance af melatonin og serotonin, som kan hjælpe dig med at sove godt på rejsen, og mindske effekten af jetlag og tidsforskelle.

Vi kan ikke selv danne tryptofan i kroppen, hvilket gør det til en essentiel aminosyre. Vi kan få den igennem kosten – blandt andet ved at spise fødevarer som nødder, frø, fisk og æg. På rejsen kan vi dog ikke altid holde så godt styr på det vi spiser, så et tilskud er oplagt.

Natur Drogeriet producerer det bedste tryptofantilskud i Danmark, og det kan købes online. Helsebixen er et af de steder, hvor du kan få det billigt. Bestil tryptofan her!

Spis de rette steder

Én ting er de tilskud de tager. De hjælper rigtigt meget. Men kosten er særligt vigtig, og selvom det fx er svært at lave mad på ferien, handler det alligevel om at fastsætte nogle fornuftige kostvaner.

Vi anbefaler for eksempel, at du undgår fastfood på rejsen, og at du i stedet spiser hos de restauranter, som er populære hos de lokale. De er formentligt renere og har bedre mad fra lokale kilder. Du kan godt spise noget lækkert og usundt på rejsen, men forsøg også at få lidt næring fra kosten.

Street food er lækkert, men undgå de mest beskidte steder, hvis du er langt væk hjemmefra. Præcis som med restauranter, er der både god street food, som ofte er rent og lavet på reelle råvarer. Det er ofte her, lokale selv spiser. Undgå turistfælderne hvor maden er usund og hvor kvaliteten er tvivlsom.

De snacks som vi ofte køber i kiosker og supermarkeder, mens vi rejser, bør også være sunde – i hvert fald en portion af dem. I stedet for chips kan du for eksempel købe nødder. I stedet for sodavand kan du købe en smoothie. Og så fremdeles.

Det er en ferie, og der skal helt sikkert være plads til nydelse, men inddrag lidt sundt engang imellem, og spis hos populære lokale restauranter og boder, som bruger gode råvarer, frem for fastfood og tvivlsom street food.

Medbring medicin på rejsen

Det er en rigtig god idé at have kosttilskud med på rejsen. Men husk også medicin. Her henviser vi både til den medicin, du normalt tager (hvis du tager medicin til daglig). Det skal jo huskes. Men også lidt almindelig medicin, som kan være nyttigt i flere situationer.

Piller mod hovedpine er en god idé til enhver tur – uanset hvor du skal hen. Nogle rejsende vælger også at medbringe antibiotika, hvis det skulle blive nødvendigt.

I Danmark kan du ikke købe povidon-jod, men det kan du flere steder i udlandet, og det er et fantastisk produkt. Det er et antiseptisk middel, som er meget helende mod sår. Det kan for eksempel købes i supermarkeder i lande som Spanien og Portugal, og i England kan det købes i håndkøb på apoteker.

Må man have kosttilskud med i håndbagagen?

Ja, du må godt have kosttilskud til rejsen med dig i håndbagagen. Så længe det er et lovligt tilskud det land du flyver fra, og i det land du flyver til, så er der ingen problemer.

Det er en god idé at finde det frem, når du skal igennem security. Sørg for at dine tilskud er i deres originale emballage. På den måde er det nemt at identificere, hvad det er. Hvis du medbringer hvidt pulver, som fx C-vitaminpulver eller proteinpulver, kan det godt være, at de foretager et tjek i security, men du må gerne have det med.

Hvis du har et flydende kosttilskud, så glæder de almindelige regler naturligvis, og du må maksimalt have 100 ml med dig ombord. Det skal også være i en lukket plastikpose.

Håndkøbsmedicin må også medbringes. Ved receptpligtig medicin er det vigtigt, at du medbringer recepten.

Forbehold og dosis

Konsulter altid med egen læge, inden du begynder på nye tilskud. Det gælder især hvis du har eksisterende helbredsproblemer. Følg de officielle rejsevejledninger fra sundhedsmyndighederne.

Følg den dosis, der står angivet på produktet, hvis du begynder med et nyt tilskud. De mængder vi har nævnt i denne artikel er udelukkende baseret på egne erfaringer og skal ses som teoretiske eksempler – forsøg altid at finde den rette balance til dig. Det kan være en god idé at begynde at tage tilskud inden selve rejsen, da det giver dig en idé om tilskuddets effekt på kroppen, og da det forbereder dig nogle dage i forvejen.

Konklusion

Vi skal holde os sunde, raske og i form, mens vi rejser. På den måde får vi den bedste tur, og vi kommer godt hjem igen. At tage kosttilskud med på rejsen er en god måde at holde os sunde og raske på. Især mælkesyrebakterier og C-vitamin er godt at medbringe.

Men vi skal selvfølgelig også passe på os selv, når det gælder kost og generelle vaner. Det skal være sjovt at være på ferie, så man spiser ofte lidt andre ting end man normalt gør, og her er det vigtigt at komme tilbage til en god og sund rutine, når du kommer hjem igen.