B12-vitamin guide: Fordele, kosttilskud, kilder i kostenVitamin B12 er et af de vigtigste vitaminer for vores velvære. Det er dog også svært at få, og en betragtelig procentdel af danskerne går rundt med et underskud.

Her ser vi nærmere på lidt generel viden om B12-vitamin. Du får også et overblik over fordelene ved at tage B12 som kosttilskud, samt en liste med madvarer, du kan få vitaminet fra.

Kort om Vitamin B12

Vitamin B12 er et vandopløseligt vitamin, der også er kendt som kobalamin. Det er det mest komplekse vitamin og produceres ved bakteriel fermentering. Det er altså kun bakterier, der har de nødvendige enzymer til at kunne producere kobalamin.

Stoffet bliver mere og mere sjældent i dets naturlige variant. For mange år siden var det muligt at finde B12-vitamin i søer med friskt vand og i jorden. I dag er vi nødt til at indtage animalske fødevarer (kød, mælk, fisk og æg) for at kunne få B12.

Derfor er B12-vitamin så vigtigt

B12 er nødvendigt for cellerne, når de deler sig. Alle kroppens celler har altså brug for vitaminet, og det gør det livsnødvendigt for os. Især røde blodlegemer deler sig ofte, og denne proces skal helst foregå ordentligt. B12-vitamin er altså vigtigt for at opretholde de røde blodlegemers gode tilstand.

Det er dog kun i små mængder, at vi har brug for det. Mængden af B12 som vi har i kroppen er langt mindre end de øvrige vitaminer – trods det faktum, at det er mere vigtigt.

Vitamin B12 har også stor indflydelse på nervesystemet. Ved at have et højt niveau af B12 i kroppen er der også større chance for at undgå eller udsætte demens. Særligt blandt ældre mennesker er det hyppigt at se et underskud i Vitamin B12. Det skyldes, at det bliver sværere at udnytte vitaminet med tiden. Personer der spiser begrænsede mængder kød og fisk har også typisk et B12-underskud, om end det er nødvendigt at blive testet for at få en personlig diagnose. Du kan blive testet for dit B12-niveau ved en almindelig blodprøve hos din læge.

Hvis du begynder at indtage større mængder af Vitamin B12 er der desuden chance for, at du vil møde nogle tydelige fysiske forbedringer. Mange fortæller for eksempel, at hårvækst går hurtigere, og at det bliver nemmere at bygge muskelmasse op.

Da Vitamin B12 nogle gange er svært at få igennem kosten, kan det anbefales at tage det som kosttilskud, hvis du mistænker, at du mangler vitaminet.

Det bedste Vitamin B12 kosttilskud

Der er flere varianter af Vitamin B12, når det kommer til kosttilskud. De to primære varianter er cyanokobalamin og methylkobalamin. Sidstnævnte – methylkobalamin – er umiddelbart den bedste. Den er nemmest at optage, og det er en mere naturlig kilde til B12.

B12-vitamin bør tages i forholdsvis store mængder, da det kun er en lille del af vitaminet, der optages af kroppen. Vi anbefaler mindst 100 mcg, men 1000 mcg er nok den bedste dosis. Hvis du køber et tilskud med 1000 mcg er det ikke nødvendigt at tage B12 hver dag – 3 gange om ugen er i så fald tilstrækkeligt.

Producenten Solgar laver de bedste tabletter med hensyn til Vitamin B12. Det er tyggetabletter, som er nemme at indtage. Store dele af tabletten bliver altså opløst i munden og optaget af tungens slimhænder. Og det er faktisk også den optimale og mest anbefalede måde at optage B12-vitamin på.

Køb Solgar Vitamin B12 tyggetabletter hos Helsebixen lige her!

Et alternativ er også at bruge en spray. Vitamin B12 kommer nemlig også i denne form, og det fungerer således, at du sprøjter en lille smule på tungen. NordicHealth har en fremragende tungespray med B12, og den kan også købes hos Helsebixen. Denne spray består (ligesom tabletterne) af methylkobalamin, der er den bedste form for Vitamin B12.

Tag et kig på NordicHealths B12-spray lige her!

Vitamin B12 i mad og drikkevarer

Kød er den bedste kilde til Vitamin B12. Især fede fisk og skaldyr, men oksekød er også i den høje ende af skalaen. Dernæst har vi svinekød og kylling, der også begge indeholder B12, men i lidt mindre mængder.

Vi anbefaler altså kraftigt, at du spiser fisk regelmæssigt. Spis også skaldyr, når du kan komme til det. Tilføj lidt oksekød her og der, også er du udmærket dækket ind.

Mælk og æg er andre kilder til B12. Ingen af dem er fremragende, men de har begge en smule.

Vitamin B12 tilsættes også i mange energidrikke, men det gør dem dog ikke sunde. Vi anbefaler, at du holder dig væk fra disse drikke, og fokuserer på at få B12 fra sunde fødevarer eller fra reelle kosttilskud.

Det kan godt være lidt svært at sammensætte en kost, hvor mængderne af Vitamin B12 er store nok. Nogle har det nemlig sværere ved at optage vitaminet end andre. Desuden er det et problem for mange vegetarer og veganere, at de ikke rigtigt har nogle kilder til rådighed, hvis de vil optimere deres B12-indtag.

I rigtigt mange tilfælde giver det altså mening at supplementere med et kosttilskud. Vi anbefaler igen, at du ser nærmere på dette. Vores to specifikke anbefalinger – tyggetabletter og/eller B12-spray – kan ses lidt højere oppe!