I løbet af de seneste år er der kommet mere fokus på faste i sundhedsmiljøet. Konceptet med at faste er dog ikke noget nyt: Mennesker har altid gjort det, og derfor er det heller ikke overrraskende, at moderne videnskab er kommet frem til adskillige fordele ved at faste.

Denne artikel er dedikeret til emnet faste. Vi ser på fordelene, samt de forskellige metoder der er. Du kan nemlig faste på flere forskellige måder, og de adskiller sig alle en smule fra hinanden. Lad os springe ud i det!

Fordele ved at faste

Først tager vi et kig på de generelle fordele, der er ved at faste. Vi fokuserer først og fremmest på de fordele, der er dokumenteret af videnskaben, men vi nævner også at par anekdotiske fordele som mange praktikere har oplevet.

Faste kan hjælpe med at kontrollere kroppens blodsukker og reducere insulinresistens. Derfor kan korte fasteperioder være godt for at forebygge type 2 diabetes senere i livet. Ifølge en undersøgelse – som dog kun havde 10 testpersoner – kan periodisk faste potentielt have gode effekter hos personer, der allerede har type 2 diabetes.

Det er også alment kendt, og dokumenteret i flere undersøgelser (eksempel 1 og eksempel 2) at faste kan modvirke inflammation i kroppen. Inflammation kan føre til kroniske sygdomme, så det er en god idé at holde inflammationsindikatorerne nede. De to undersøgelser, der er linket til i afsnittet her, tager udgangspunkt i faste i korte perioder (12 timer). Meget tyder på, at fordelene er endnu større ved længere faste.

Mange, som har prøvet at faste, fortæller om mental klarhed og bedre kognitiv præstation. Det dokumenteres også i test på mus, hvor periodisk faste giver bedre kognitive funktioner – som for eksempel bedre hukommelse.

Hvis du er interesseret i styrketræning, er det muligt, at faste virker som en dårlig idé, da du ikke får nogle kalorier ind, mens du faster. Og det er selvfølgelig rigtigt: Men det opvejes muligvis af, at vi producerer store mængder væksthormon, når vi faster. Kilde.

Faste øger også viljestyrken, da det er relativt svært at holde sig fra at spise i mere end en dag – især hvis der står mad til rådighed i hjemmet. En anden interessant fordel er, at faste giver øget påskønnelse af mad.

Ulemper ved at faste

Ligesom der er fordele, kan der potentielt også være ulemper – i hvert fald hvis du faster på uansvarlig vis.

Du bør aldrig faste for længe. Sæt en realistisk tidshorisont. Og mærk efter i kroppen undervejs.

Forberedelsen er vigtig: Spis godt inden, men ikke for tungt. Sørg generelt for at have en sund kost i dagene op til din faste, samt i dagene lige efter.

Den mest åbenlyse ulempe er, at du bliver sulten undervejs. Nogle gange rigtigt sulten. Især når du faster første gang. En anden ulempe er, at du måske kan blive træt undervejs. Derfor er det klogt at holde dig fra hårdt fysisk arbejde og træning, mens du faster – medmindre der er tale om en juicefaste, hvor det fortsat er muligt at træne undervejs, da du stadig indtager næringsstoffer og kalorier.

Sådan kan du faste

Hvis du vil faste, skal du først afgøre hvilken form for faste du har tænkt dig at afprøve. Herunder beskriver vi de mest almindelige metoder.

Vandfaste

Vandfaste er et ganske simpelt koncept: Du spiser ingenting, og du må kun drikke vand. Til gengæld må du drikke så meget vand, som du har lyst til.

Det er den mest almindelige form for faste, og så længe du husker at drikke vand, kan du faktisk faste forholdsvis længe på denne måde.

Hvis du vil prøve en vandfaste, kan du begynde med 24 timer. Det er en længde, der byder på fordele, og som samtidig er til at overkomme. Når du har prøvet en vandfaste på 24 timer, kan du måske prøve en længere faste senere hen. Der er folk der faster i helt op til en måned. Vi anbefaler dog kun at gøre det i 1-5 dage.

Tørfaste

Tørfaste adskiller sig fra vandfaste på den måde, at du slet ikke må drikke noget. Du indtager simpelthen ingenting – hverken mad eller drikke. Det gør denne fastemetode lidt mere ekstrem. Til gengæld kan man også mærke det omgående – resultaterne kommer tre gange så hurtigt, så en tørfaste på 24 timer svarer til at vandfaste i 3 dage. Det er dog også en hel del sværere, og du er nødt til at holde godt øje med dit helbred og dit energiniveau undervejs. Tørfaste er kun for personer med erfaring inden for faste, og det er ikke noget, du bør kaste dig direkte ud i fra start.

Hvor længe bør man tørfaste? Ikke alt for længe. Det kan være farligt at gøre det for længe, da det naturligvis ikke er sundt at være dehydreret. Hvis du vil prøve kræfter med tørfaste, bør du starte med omkring 16 timer. Vi anbefaler aldrig at tørfaste i mere end 24 timer. Hold det under (eller omkring) et døgn.

Juicefaste

Måske har du hørt om juicefaste, der har været forholdsvis udbredt det seneste årti.

Her må du drikke hjemmelavet juice og vand. Det renser kroppen, og du får stadig næring ind (i form af vitaminer, mineraler og diverse enzymer).

En juicefaste er også kendt som en juicekur, og der er masser af inspiration til rådighed på nettet, hvis du er interesseret i denne fastevariant.

Urinfaste

Det lyder mystisk, og det er nok også kun de færreste, der har prøvet kræfter med det. Ikke desto mindre eksisterer konceptet urinfaste: Det går ud på, at du må drikke vand samt din egen urin, mens du faster.

Urinfaste blev beskrevet i bogen The Water of Life af John W. Armstrong.

Ét argument for urinfaste er, at det på nogle måder kan virke naturligt. Hvis du er fanget et sted uden mad og drikke, er du nødt til at drikke din egen urin for at overleve. Det er der også folk, der tidligere har gjort – for eksempel efter at have været strandet i ørkenen eller i en mine.

Det er dog den klart mindst populære form for faste, og selv de mest dedikerede fastepraktikanter holder sig væk fra denne metode.

Periodisk faste

(Også kendt som intermittent fasting på engelsk)

Her handler det om at faste størstedelen af dagen, men samtidig om at spise i et bestemt tidsrum.

Den mest populære form for periodisk faste er 16:8 teknikken. Her må du ikke spise i 16 timer i træk, men i 8 timer må du spise alt det, du har lyst til. Det er et vindue, hvor du kan spise. Det vindue kan for eksempel være mellem klokken 10 og 18. Du spiser altså morgenmad klokken 10, aftensmad klokken 18, og i det modsatte tidsrum – det vil sige mellem 18 og 10 – spiser du altså ingenting overhovedet. Det gentager du hver eneste dag.

Fordelene ved periodisk faste er, at det er nemmere end at faste flere dage i træk, og da det er forholdsvis nemt at gøre til en rutine. Det er nok også den mest benyttede fastemetode i verden. For at lære mere om periodisk faste, kan du læse vores artikel om intermittent fasting.

Gode råd til din faste

Hvis du har besluttet dig for at faste, vil vi gerne slutte artiklen af med at give dig nogle hurtige råd med på vejen:

  • Forbered dig ordentligt: Spis et godt måltid inden fasten begynder.
  • Efter din faste bør du gå langsomt tilbage til almindelig mad: Spis noget let til at starte med, og undgå at overspise bare fordi du er sulten.
  • Undgå at tænke på mad undervejs. Det gør ikke tingene bedre.
  • Vær under opsyn, hvis du prøver en lang faste. Hvis du har tænkt dig at faste flere dage i træk, så sørg for, at din partner, dine forældre, eller dine venner kan holde øje med dig.
  • Når du faster, bør du gøre det ordentligt: Lad være med at lave små undtagelser. Hold dig fra kaffe, te, sødestoffer og lignende. Lad være med at indtage andet end bare vand, så længe fasten varer.

God fornøjelse med at faste!