I helbredsmiljøet er der meget snak om faste, og det drejer sig ofte om tørfaste. Tørfaste går ud på at lade være med at indtage mad og drikke i en bestemt periode. Mange mennesker har oplevet store helbredsfordele ved at faste, og videnskaben har ligeledes lavet studier, som du også kan læse mere om.

Inden vi kaster os ud i flere informationer, bliver vi nødt til at nævne, at denne artikel kun har til fordel at dele informationer. Superform.dk er hverken for eller imod tørfaste. Hvis du vælger at faste på baggrund af informationer, som du læser her, anbefaler vi stor forsigtighed – især hvis det er første gang du faster.

Det er formentligt også klogest at starte med en vandfaste. Vi har tidligere beskrevet alle de forskellige former for faste i denne artikel, som du passende kan se nærmere på.

Med det sagt: Lad os springe ud i fakta og viden om tørfaste!

Hvad er tørfaste?

Tørfaste er ikke udbredt i Danmark, men i USA er det utroligt udbredt blandt sundhedsentusiaster. Her er det kendt som dry fasting, og ordet forklarer egentlig sig selv: Når du tør faster, holder du dig simpelthen fra at spise og drikke. Du indtager intet.

Der er to former for tørfaste. Den bløde tørfaste, hvor du kun holder dig fra at spise, men hvor du stadig må gå i bad, vaske hænder, osv. Derudover er der den lidt sværere form for tørfaste, hvor du slet ikke må komme i kontakt med nogle væsker. Huden kan nemlig godt absorbere vand, og nogle mener, at kroppen bedre kan hele, når den får lov at arbejde helt uden forstyrrelser.

Størstedelen af folk, der udøver tørfaste fra tid til anden, holder sig dog til den bløde tørfaste. Det er klart nemmest for de fleste, da den bløde tørfaste ikke kommer alt for meget i vejen for den almindelige hverdagsrutine.

Man siger normalt, at en tørfaste på ét døgn svarer til en vandfaste på tre døgn. Det er bestemt noget, kroppen kan mærke – på godt og på ondt.

Hvor længe bør man tørfaste?

Hvis du har lyst til at tørfaste, er det helt op til dig selv, hvor længe du ønsker at gøre det.

Det mest almindelige er at tørfaste i 24 timer. Begyndere bør dog starte omkring 12-16 timer første gang ifølge eksperterne. Husk på at du automatisk faster når du sover, så er du er allerede vant til at tørfaste i omkring otte timer, og du har sikkert også prøvet længere.

Nogle erfarne eksperter har prøvet at tørfaste længere. 3-5 dage er ikke unormalt. Lange tørfasteperioder kommer dog med visse risici, og det er ekstremt vigtigt, at du holder godt øje med din krop undervejs. Mærk altid efter, hvordan du har det. På grund af de risici der er ved lange fastesessioner, anbefaler vi som udgangspunkt ikke at tørfaste i mere end et døgn. Selv et døgn byder på fine fordele ifølge videnskaben og ifølge mange anekdoter. Og der er ingen synderlig risiko ved at gøre det i et døgn, i modsætning til flere dage af gangen.

Fordele ved tørfaste

Ifølge de mest dedikerede udøvere kan tørfaste hjælpe kroppen med at hele fra visse problemer. Vi ved allerede, at almindelig vandfaste bringer fordele med sig, så det er ikke overraskende, hvis tørfaste også har nogle basale helingseffekter.

Det er dog forholdsvis begrænset ved videnskabelige undersøgelser, der specifikt kigger på tørfaste. De fleste fokuserer nemlig på intermittent fasting samt på vandfaste.

Selve konceptet bag idéen om heling er, at kroppens celler indtager giftstofferne i kroppen, når der ikke tilføres ny mad eller drikke. De dårlige ting i kroppen elimineres således. Når du ikke indtager ny mad, vil der også være større chance for, at kroppen hurtigere sender affaldsstofferne ud igennem afføringen.

De tætteste undersøgelser, vi kommer på tørfaste, er de undersøgelser, der laves på muslimer som holder ramadan. Her vises det blandt andet i dette studie, at tørfaste fører til mindre inflammation i kroppen.

Desuden tyder det på, at tørfaste gavner produktionen af det aktive stof BDNF (kilde), som gavner indlæringsevnen og hukommelsen. Mange fasteudøvere rapporterer også, at de føler sig dybt koncentrerede, når de faster i et par dage.

Tørfaste over korte perioder – fx i form af periodisk tørfaste – kan potentielt hjælpe med at balancere kolesterolværdierne i kroppen, således det dårlige kolesterol (LDL) falder, mens det gode kolesterol (HDL) enten stiger eller forholder sig uændret.

Forberedelse inden fasten

Inden du faster er det en god idé at holde en sund og ren kost. Dagen inden din faste bør du således ikke spise ‘tung’ mad, som fx fastfood, meget fedtholdige fødevarer eller andre former for usunde ting.

Generelt er det bedst at spise godt med frugt, grøntsager, nødder og eventuelt lidt fedtfattigt kød, inden fasten begynder.

Tørfaste og vægttab

Det er enormt effektivt at faste, hvis du vil opnå et vægttab, og det var også en af de fordele, vi nævnte tidligere, men vægttab bør aldrig være årsagen til at du faster.

En god portion af vægttabet er nemlig vand, hvilket du tager på igen, når du begynder at drikke.

Forbehold

Vi kan kun sige det igen: Pas på dig selv og hold øje med din krop undervejs. Hvis du føler, at du ikke er parat til at faste, så lad være. Hvis du føler, mens du faster, at du har brug for at drikke eller spise, så stop tørfasten og giv kroppen det, som den har brug for.

Almindelige bivirkninger under en tørfaste er træthed, tørst, sult og tørhed i munden.

Vi anbefaler aldrig at tørfaste i mere end 24 timer, men igen – alle beslutninger du tager er på eget ansvar. Der er folk, der har tørfastet længe og haft succes med det, men der er også historier om folk, der har fået problemer fordi de har fastet for længe.

En god idé er altid at spørge din læge om ekstra forbehold inden du begynder at faste.

Hvis du vælger at faste, er det også en god idé, at du er sammen med andre mennesker. Det kan fx være familie, kæreste eller venner. På den måde er der nogle, der kan holde øje med dit velvære – eller I kan holde øje med hinanden, hvis I alle vælger at faste.

Konklusion

Tørfaste kan potentielt være sundt over korte perioder. Vi ved, at almen faste er sundt, men tørfaste er selvfølgelig et skridt videre. Denne artikel havde til formål at informere, og vi håber at du er blevet klogere på hvad tørfaste egentlig her, samt de forskellige fordele og ulemper.

For begyndere, der aldrig har fastet før, vil vi klart anbefale, at du prøver intermittent fasting, vandfaste eller juicefaste før du overhovedet giver dig i kast med tørfaste.

Skriv gerne i kommentarfeltet herunder, hvis du har spørgsmål om at faste, eller hvis du har særlige råd som du gerne vil dele med andre.