I helbredsmiljøet er der meget snak om faste, og det drejer sig indimellem om tørfaste. Tørfaste går ud på at lade helt være med at indtage mad og drikke i en kort periode. Mange mennesker har oplevet store helbredsfordele ved at faste, og videnskaben har ligeledes lavet studier, som du også kan læse mere om.

Inden vi kaster os ud i flere informationer, bliver vi nødt til at nævne, at denne artikel kun har til fordel at dele informationer. Superform.dk er hverken for eller imod tørfaste. Hvis du vælger at faste på baggrund af informationer, som du læser her, anbefaler vi stor forsigtighed – især hvis det er første gang du faster.

Det er formentligt også klogest at starte med en vandfaste. Vi har tidligere beskrevet alle de forskellige former for faste i denne artikel, som du passende kan se nærmere på, hvis du vil lære mere om de mange fastevarianter.

Med det sagt: Lad os springe ud i noget fakta og viden om tørfaste!

Hvad er tørfaste?

Tørfaste er ikke udbredt i Danmark, men i USA og diverse andre lande er det utroligt udbredt blandt sundhedsentusiaster. Her er det kendt som dry fasting, og ordet forklarer egentlig sig selv: Når du tørfaster, holder du dig simpelthen fra at spise og drikke. Du indtager intet overhovedet.

Der er to former for tørfaste:

(1) Den bløde tørfaste, hvor du kun holder dig fra at spise, men hvor du stadig må gå i bad, vaske hænder, osv.

(2) Derudover er der den lidt sværere form for tørfaste, hvor du slet ikke må komme i kontakt med nogle væsker. Huden kan nemlig godt absorbere vand, og nogle mener, at kroppen bedre kan hele, når den får lov at arbejde helt uden forstyrrelser.

Størstedelen af folk, der praktiserer tørfaste fra tid til anden, holder sig dog til den bløde tørfaste. Det er klart nemmest for de fleste, da den bløde tørfaste ikke kommer alt for meget i vejen for den almindelige hverdagsrutine.

Man siger normalt, at en tørfaste på ét døgn svarer til en vandfaste på tre døgn. Det er bestemt noget, kroppen kan mærke – på godt og på ondt. Det betyder nemlig både, at fordelene ved at faste optræder hurtigere, men samtidig at man skal passe på med at faste for længe, da det kan få fatale konsekvenser hvis man overdriver.

Hvor længe bør man tørfaste?

Hvis du har lyst til at tørfaste, er det helt op til dig selv, hvor længe du ønsker at gøre det.

Det mest almindelige er at tørfaste i 24 timer. Begyndere bør dog starte omkring 12-16 timer første gang ifølge eksperterne. Husk på at du automatisk faster når du sover, så er du er allerede vant til at tørfaste i omkring otte timer, og du har sikkert også prøvet længere, bare uden at tænke over det.

Nogle erfarne eksperter har prøvet at tørfaste længere. 3-5 dage er ikke unormalt. Det er der også lavet studier omkring. Lange tørfasteperioder kommer dog med visse risici, og det er ekstremt vigtigt, at du holder godt øje med din krop undervejs. Mærk altid efter, hvordan du har det. På grund af de risici der er ved lange fastesessioner, anbefaler vi som udgangspunkt ikke at tørfaste i mere end et døgn uden forudgående godkendelse af læge. Bare et døgn byder på fine fordele ifølge videnskaben og ifølge mange anekdoter. Og der er ingen synderlig risiko ved at gøre det i et døgn, i modsætning til flere dage af gangen, hvor man nok skal forberede sig en del mere.

Fordele ved tørfaste

Ifølge de mest dedikerede udøvere kan tørfaste hjælpe kroppen med at hele fra visse problemer. Vi ved allerede, at almindelig vandfaste bringer fordele med sig, så det er ikke overraskende, hvis tørfaste også har nogle basale helingseffekter.

De fleste videnskabelige undersøgelser fokuserer på intermittent fasting og vandfaste; sjældent på tørfaste, om end der nu dukker flere og flere studier op.

Selve konceptet bag idéen om heling er, at kroppens celler indtager giftstofferne i kroppen, når der ikke tilføres ny mad eller drikke. De dårlige ting i kroppen elimineres således. Når du ikke indtager ny mad, vil der også være større chance for, at kroppen hurtigere sender affaldsstofferne ud igennem afføringen.

Efter cirka 2 døgn med tørfaste sendes kroppen ind i den tilstand, der hedder autofagi, hvor kroppen på egen hånd nedbryder de uønskede celler.

De tætteste undersøgelser, vi kommer på tørfaste, er de undersøgelser, der laves på muslimer som holder ramadan. Her vises det blandt andet i dette studie, at tørfaste fører til mindre inflammation i kroppen. Begrænsningen af disse undersøgelser er dog, at muslimerne reelt ikke tørfaster ret længe, da de stadig spiser og drikker morgen og aften. Men ramadan-studierne viser dog, at der selv ved korte perioder med tørfaste er en lang række fordele, så det er positivt.

Desuden tyder det på, at tørfaste gavner produktionen af det aktive stof BDNF (kilde), som gavner indlæringsevnen og hukommelsen. Mange fasteudøvere rapporterer også, at de føler sig dybt koncentrerede, når de faster i et par dage.

Tørfaste over korte perioder – fx i form af periodisk tørfaste – kan potentielt hjælpe med at balancere kolesterolværdierne i kroppen, således det dårlige kolesterol (LDL) falder, mens det gode kolesterol (HDL) enten stiger eller forholder sig uændret.

Forberedelse inden fasten

Inden du faster er det en god idé at holde en sund og ren kost. Dagen inden din faste bør du således ikke spise ‘tung’ mad, som fx fastfood, meget fedtholdige fødevarer eller andre former for usunde ting.

Generelt er det bedst at spise godt med frugt, grøntsager, nødder og eventuelt lidt fedtfattigt kød, inden fasten begynder.

Efter fasten er forbi

Når du er færdi med at tørfaste, skal du have fyldt depoterne igen – men langsomt. Desuden skal du passe på med, hvad du vælger at spise. Det skal helst være noget meget sundt og næringsrigt, som samtidig er nemt for kroppen at fordøje.

Det bedste er at drikke lidt vand, når du stopper med at tørfaste. Det er det første, du bør gøre. Men drik ikke en kæmpe mængde, da det kan chokere kroppen. Tag 1-2 glas når du fuldender fasten, vent en time, tag 1 glas mere, vent en time mere, og derefter kan du begynde at drikke som normalt.

Det kan være klogt at tilsætte nogle elektrolytter i det vand du drikker, da kroppen mister mange salte under en faste.

Drikkevarer som kokosvand og friskpresset juice er rigtigt gode efter en tørfaste, og efter du har drukket lidt almindelig vand først.

Det bedste at spise efter en tørfaste er letoptagelige frugter og grøntsager. Det kan for eksempel være agurk, vandmelon (i små mængder), bær, smoothie med grøntsager, osv.

Der bør generelt gå 12-24 timer efter din tørfaste før du spiser et stort måltid. Det vigtigste er først og fremmest at drikke noget, og derefter sætte langsomt gang i fordøjelsessystemet igen.

Tørfaste og vægttab

Det er enormt effektivt at faste, hvis du vil opnå et vægttab, og det var også en af de fordele, vi nævnte tidligere, men vægttab bør aldrig være årsagen til at du faster.

En god portion af vægttabet er nemlig vand, hvilket du tager på igen, når du begynder at drikke.

Forbehold

Vi kan kun sige det igen: Pas på dig selv og hold øje med din krop undervejs. Hvis du føler, at du ikke er parat til at faste, så lad være. Hvis du føler, mens du faster, at du har brug for at drikke eller spise, så stop tørfasten og giv kroppen det, som den har brug for.

Almindelige bivirkninger under en tørfaste er træthed, tørst, sult og tørhed i munden.

Vi anbefaler som udgangspunkt ikke at tørfaste alt for længe, men igen – alle beslutninger du tager er på eget ansvar. Der er folk, der har tørfastet i dagevis og haft stor succes med det, men der er også historier om folk, der har fået problemer fordi de har fastet for længe. Længere end de egentlig kunne håndtere.

En god idé er altid at spørge din læge om ekstra forbehold inden du begynder at faste.

Hvis du vælger at faste, er det også en god idé, at du er sammen med andre mennesker undervejs. Det kan fx være familie, kæreste eller venner. På den måde er der nogle, der kan holde øje med dit velvære – eller I kan holde øje med hinanden, hvis I alle vælger at faste. Det kan også være fordelagtigt, at aftale at faste sammen med andre, så man kan støtte hinanden igennem forløbet. Ligesom at have en træningspartner, for eksempel.

Konklusion

Tørfaste kan potentielt være sundt over korte perioder. Vi ved, at almindelig faste er sundt, men tørfaste er selvfølgelig et ambitiøst skridt videre. Denne artikel havde til formål at informere, og vi håber at du er blevet klogere på hvad tørfaste egentlig her, samt de forskellige fordele og ulemper.

For begyndere, der aldrig har fastet før, vil vi klart anbefale, at du prøver intermittent fasting, vandfaste eller juicefaste før du overhovedet giver dig i kast med tørfaste.

Skriv gerne i kommentarfeltet herunder, hvis du har spørgsmål om at faste, eller hvis du har særlige råd som du gerne vil dele med andre.