Vi trækker vejret hele tiden, men vi gør det typisk uden at tænke ret meget over det. Vejrtrækningen er dog essentiel for vores velvære, og ved at manipulere med den måde vi trækker vejret på, kan vi mærke enorme fordele.
Wim Hof er indehaver af adskillige verdensrekorder og står bag det, der på engelsk kaldes “The Wim Hof Method” som er blevet særdeles anerkendt i udlandet.
Men hvordan udfører man denne vejrtrækningsmetode, og hvad er fordelene? Det vil vi se nærmere på here.
Sådan udfører du Wim Hof metoden
Det er forholdsvis nemt at udføre Wim Hof metoden – du skal blot vide, hvordan man gør.
- Sæt dig godt til rette eller læg dig ned
- Tag en DYB indånding, lungerne skal fyldes helt – og derefter giver du slip på luften og udånder igen ved at give slip på den luft, du lige har trukket ind
- Gentag skridt 2 et passende antal gange. Wim Hof anbefaler 30 gentagelser, men du styrer det selv
- Tag én sidste dyb indånding og denne gang udånder du det hele
- Uden luft i lungerne holder du vejret så længe, som du kan – uden at risikere noget, selvfølgelig
- Når du når til et punkt, hvor du ikke kan holde vejret længere, tager du en dyb indånding og holder luften inde i cirka 15 sekunder
- Giv slip og træk vejret almindeligt igen
Det var 1 sæt. I alt bør du gentage processen 3 gange. Det tager cirka 15 minutter samlet, men det er det hele værd.
Du kan lave Wim Hofs vejrtrækningsmetode hver eneste dag, hvis du har lyst.
Den fulde Wim Hof Method (WHM) inkluderer mere end bare vejrtrækning – blandt andet kolde bade m.m. – men det essentielle er vejrtrækningen, for det er det, der tillader alt det andet.
Fordele ved WHM
En af de største fordele ved denne vejrtrækningsmetode er, at man føler sig utroligt godt tilpas efterfølgende. Man føler sig mindre stresset og kroppen føles generelt friskere og i form. Mange personer har forsøgt at tage armbøjninger lige efter vejrtrækningen, og resultatet er ofte, at man ender med at tage mange flere, end man ellers kan.
Wim Hof har selv brugt metoden til at sætte adskillige verdensrekorder. Han har blandt andet svømmet 57,5 meter under is – danske Stig Severinsen snuppede senere denne rekord. Hof har også løbet et maraton i ørkenen, over polarcirklen, og han har besteget Kilimanjaro (Afrikas højeste bjerg) i shorts på bare to dage. Han forsøgte også at bestige Mount Everest i shorts, men måtte stoppe i 7,2 kilometers højde efter en fodskade.
Er det Hof, der er noget særligt? Han er helt sikkert dygtig og stærkt motiveret, men mange andre har haft lignende succes med metoden. Da han besteg Kilimanjaro, havde han folk med, som ikke var trænede inden, og ved hjælp af vejrtrækningsmetoden og andre tricks lykkedes det også dem at bestige bjerget iført blot shorts og sko.
Hof har meldt sig til flere medicinske forsøg – blandt andet et hvor han og en gruppe studenter blev injiceret med en neurotoksin, der under normale omstændigheder ville give symptomer, men ved hjælp af vejrtrækningsmetoden mærkede forsøgspersonerne ingenting.
For almindelige mennesker, som blot laver vejrtrækningsøvelsen derhjemme for at holde sig aktive, er der følgende fordele:
- Bedre velvære
- Mindre stress
- Mere fokus på koncentration
- Bedre fysisk præstation efter vejrtrækning
- Bedre søvn i længden
- Træning af lungerne
- Kroppen bliver efter sigende alkaliniseret
- En ny positiv vane kan føre til flere gode vaner
Læs om alle fordelene her!
Forbehold og gode råd
Der er flere vigtige forbehold, når du prøver en så drastisk vejrtrækningsmetode som denne.
Først og fremmest skal du opholde dig et sted, hvor du er tilpas, og hvor der ikke er nogen fare. Her mener vi, at du bør udføre vejrtrækningsøvelsen derhjemme på sofaen, i sengen eller på gulvet. Du kan også gøre det udendørs i haven eller i en park. Men pas på med at gøre det i vandet eller andet risikabelt terræn, da man godt kan blive lidt småsvimmel og mærke lidt sensationer undervejs. Wim Hof kombinerer selv teknikken med at være i koldt vand, men det bør du ikke gøre som begynder, og hvis du gør det senere, så sørg for at du har andre med dig.
Stop undervejs hvis du får det dårligt. Du får det formentligt fremragende, men vejrtrækningsmetoden har en effekt på kroppens tilstand, og man kan godt føle sig lidt ‘høj’ undervejs.
Generelt mærker man flest fordele ved at gøre det på tom mave, så det er. optimalt om morgenen, men du kan lave vejrtrækningsøvelsen på alle tidspunkter af døgnet.
Alternative vejrtrækningsmetoder
Wim Hof metoden er langt fra den eneste effektive vejrtrækningsmetode. Vi vil mene, at det er den bedste, men det betyder ikke, at det er den eneste, du bør udføre.
Læs vores fulde artikel om vejrtrækningsøvelser her!
Konklusion
Vejrtrækningsøvelser er særdeles undervurderede når det gælder sundhed og velvære. Wim Hof metoden er formentligt den bedste vejrtrækningsøvelse af den alle, da man tydeligt kan mærke en effekt på kroppen.
Prøv den, hvis du har mod på det – husk dog at følge anvisningerne og tage nødvendige forbehold, når du prøver vejrtrækningsmetoden for første gang!