Cashewnødder er nogle af de mest velsmagende nødder overhovedet. Samtidig er de ret sunde, da de er rige på mineraler. På grund af højt kalorieindhold er cashews glimrende, når du ønsker at tage på i muskelvækst – eller når du bare ønsker en sund snack.
Den eneste ulempe er, at cashewnødder er ret dyre. I de danske supermarkeder skal man betale rigtigt mange penge for cashews – og udvalget er ikke engang særligt stort.
Løsningen er at købe dem i store mængder på nettet. Her anbefaler vi Bulk.com som sælger dem enormt billigt – i øjeblikket koster 1 kg kun 141 kroner.
Hvis du vil lære mere om cashewnødder, så læs med herunder!
Fakta om cashews
Cashew er navnet på både et træ, en frugt og en nød. Cashewtræet vokser i tropiske klimaer og vokser helt op til 14 meter. Der er dog også et dværg-cashewtræ som kun bliver op til 6 meter højt, men som til gengæld giver et bedre udbytte.
På cashewtræet vokser der frugter. Hver frugt har et frø – det er denne, som vi kulinarisk betragter som cashewnødden.
Træet blev først fundet i det nordøstlige Brasilien. Portugiserne valgte at kalde det for cashew, og de tog det med til Goa i Indien, hvorefter det senere spredte sig. I dag vokser cashewtræer i alle former for tropiske klimaer, både i det sydlige Asien, Afrika, Centralamerika og Sydamerika. Selve ordet “cashew” kommer fra det portugisiske “caju”, der egentlig betyder “nødden der producerer sig selv”. Det officielle navn for træet er “Anacardium occidentale”, som kommer fra græsk. Derfor har cashews også lidt forskellige navne. På spansk kaldes de fx for “anacardos”, som afledes af det officielle navn.
Selvom cashewtræer vokser meget nemt i varme klimaer, så er der ganske få nødder pr. træ, og det er en af grundende til, at cashewnødder er dyre. Nødden er dog elsket af folk i hele verden, og mange betragter cashewnødden som den mest velsmagende af dem alle.
De fleste cashewnødder produceres i dag i Vietnam, Indien, Elfenbenskysten og Brasilien. Man kan købe cashewnødder i de fleste lande, inklusiv Danmark, selvom det dog er meget dyrt herhjemme i forhold til i udlandet.
Næringsindhold i cashewnødder
Cashewnødder er rige på mange næringsstoffer.
100 gram nødder byder blandt andet på:
- 553 kalorier
- 32,7 gram kulhydrater (heraf 5,9 gram sukker)
- 43,8 gram fedt (heraf 7.782 mg Omega-6)
- 18,2 gram protein
Det er altså en meget næringsholdig fødevare, som er tætpakket med både kulhydrater, fedtsyrer og proteiner. På grund af den høje mængde fedt har cashewnødder en meget cremet smag, som blandt andet er årsag til, at man kan lave cashewsmør.
Det bliver dog særligt interessant, når vi ser på indholdet af vitaminer og mineraler. Her byder cashews på følgende:
- 34 mcg K-vitamin (43% af daglig anbefalet mængde)
- 0,4 mg thiamin (28%)
- 0,4 mg B6-vitamin (21%)
- 0,9 mg E-vitamin (4%)
- 2,2 mg kobber (110%)
- 1,7 mg mangan (83%)
- 292 mg magnesium (73%)
- 5,8 mg zink (39%)
- 6,7 mg jern (37%)
- 20 mcg selen (28%)
Du får altså rigtigt mange vitaminer og mineraler tilført til kosten ved at spise cashewnødder engang imellem. Cashews har et rigtigt højt mineralindhold i forhold til de fleste andre fødevarer.
Er cashewnødder sunde?
Det ultimative spørgsmål er, om cashewnødder egentlig er sunde. Alt tyder på, at svaret er et klart ja! Men husk at alt bør indtages med måde.
Cashewnødder giver kroppen mange vigtige næringsstoffer, så det er et klart plus. Hvis du mangler sunde fedtsyrer, proteiner, K-vitamin, kobber, mangan, magnesium, zink eller jern i din kost, så kan du nemt få dem ved at spise cashews. Derfor er der nogle, som kalder nødden for “naturens vitaminpille”.
Men cashews har også antioxidanter og hjælper kroppen med at bekæmpe frie radikaler. Det er altså godt for cellerne.
Trods højt kalorieindhold kan cashews også være en god snack, hvis du prøver at tabe dig. Cashews mætter nemlig meget, og de kan erstatte andre fødevarer, som byder på mindre næring. Til gengæld kan cashews også benyttes af dig, der ønsker at tage på i vægt – det kræver bare, at du har en stor nok appetit til at spise løs trods den mættende effekt.
Generelt mener forskere også, at mennesker med en kost rig på nødder (heriblandt cashews) er godt for hjertet og for at opretholde et sundt kolesterolniveau. Læs mere her.
Der er altså mange fordele ved at spise cashews. De er generelt sunde og byder på mange gode effekter.
I enkelte tilfælde kan der dog også være ulemper ved at spise cashews:
Nogle mennesker er nemlig allergiske over for cashewnødder. Men denne allergi er heldigvis langt mindre udbredt end fx peanutallergi og andre former for allergier. Du kan få testet dine allergier ved lægen eller på sygehuset, hvis du booker tid til det.
Derudover bliver cashews ofte solgt ristede og saltede. Et højt indtag af disse snack-cashewnødder er ikke nødvendigvis sundt, da saltindtaget nemt kan blive for højt, og da producenterne indimellem bruger tilsætningsstoffer.
Det er umiddelbart sundest at spise cashewnødder helt rå, da du på den måde ved, at der ikke er gjort noget ved dem. Hvis du foretrækker den ristede smag, så køb stadig rå cashewnødder, men rist dem i få minutter derhjemme.
Køb cashewnødder billigt
Du kan altid holde øje hos supermarkederne, hvis du ønsker nødder på tilbud. Desværre er cashews sjældent på tilbud – kun Lidl har indimellem tilbud, der er værd at gå efter. Oftest er det andre typer af nødder, fx valnødder og hasselnødder, der er på tilbud.
En god løsning er at købe cashewnødder, når du er i udlandet. I andre europæiske lande er kiloprisen nemlig langt lavere end i Danmark. En tur til grænsen giver dig mulighed for at købe mange billige ting, heriblandt også cashewnødder.
Men det nemmeste er at købe dem online, og det er også en mulighed for alle. Bulk.com leverer til hele Danmark og har glimrende cashewnødder med fast lav kilopris.
Hvis du er helt vild med cashewnødder og nemt kan komme igennem flere kilo, så anbefaler vi klart, at du køber hos Bulk.com.
Gå direkte til deres produkt her!
Det kan du bruge cashews til
Cashews kan spises som snacks, når du er småsulten. De mætter forholdsvis fint, da de har et højt kalorieindhold samt masser af naturlige fedtsyrer. En håndfuld cashews er rigtigt fint til middag, eller hvis der simpelthen ikke er andet i nærheden.
Men cashewnødder kan også bruges i salater. Her kan du selv eksperimentere lidt med de øvrige ingredienser.
Derudover kan de bruges i smoothies, i brød, i kager og i meget andet madlavning. Kun fantasien sætter grænserne. Du finder mange opskrifter inden for brød og kage som inkluderer cashews.
Konklusion
Cashewnødder har et interessant næringsindhold og formodes at være rigtigt sunde. Det er i hvert fald en glimrende naturlig snack, og der er ingen tvivl om, at cashews smager helt fantastisk.
Vi håber, at du er blevet klogere på cashews. Og du kan som sagt købe dem på nettet, hvis du ønsker en stor mængde til en billigere pris end hvad supermarkederne tilbyder.
God appetit!