ZMA er et forholdsvis populært kosttilskud, som især benyttes af folk der styrketræner, men som tilbyder en bred vifte af fordele. Det er en kombination af tre forskellige næringsstoffer, som alle byder på gode ting, og sammen er det således et tilskud, der er værd at se nærmere på.

Her får du en grundlæggende guide til ZMA. Vi ser blandt andet på, hvad det egentlig er, samt hvilke fordele du får ud af at tage et ZMA tilskud.

Du får også et overblik over de bedste varianter af dette tilskud, så du hurtigt kan få fat på det, og vi vejleder selvfølgelig også i, hvor meget du bør tage – og ikke mindst hvornår.

Hvad er ZMA?

ZMA er et specialudviklet kosttilskud som består af zink, magnesium og vitamin B6. Zink og magnesium er to vigtige mineraler, mens vitamin B6 er et af de mange B-relaterede vitaminer.

Der er forsket meget i ZMA, og det virker til, at de tre næringsstoffer spiller rigtigt godt sammen. Det er netop derfor, at kosttilskuddet er så populært, og det giver dig mulighed for at få nogle næringsstoffer, som godt kan være svære at få tilstrækkelige mængder af igennem kosten.

Det er især blandt folk der træner i fitness, at ZMA er populært. Netop fordi zink og magnesium har fine fordele i forbindelse med muskelvækst og restituering. Men alle kan som udgangspunkt tage ZMA som kosttilskud. Det fungerer lidt på samme måde som en vitaminpille, blot at der kun er tre næringsstoffer og at koncentrationen er lidt højere.

Først og fremmest anbefaler vi, at du forsøger at indtage tilstrækkelige mængder af zink, magnesium og vitamin B6 igennem din daglige kost. Men hvis du føler, at du har brug for mere, eller hvis du simpelthen ikke er vild med de madvarer, der indeholder disse næringsstoffer, så kan du begynde at overveje et ZMA tilskud.

Fordele ved ZMA

ZMA byder på nogle fine fordele, da hvert af de tre næringsstoffer byder ind med gode ting.

Zink er for eksempel kendt for at balancere hormonniveauet i kroppen, så du kan modvirke et lavt testosteronniveau. Magnesium bidrager til en normal proteinmetabolisme og er i øvrigt vigtigt for nerverne. Vitamin B6 er generelt sundt for kroppen og modvirker depression. Desuden er det et vigtigt vitamin for kroppens led, hvilket bestemt er relevant i forbindelse med træning og med at undgå skader.

Når du tager ZMA, vil du altså opleve en kombination af alle disse fordele. Det giver dig egentlig bare mulighed for at tage tre tilskud på samme tid, hvilket jo er meget smart.

Men skal vi opsummere over de fordele, som de fleste personer oplever, når de begynder at tage ZMA, så vil det være følgende:

  • Balanceret hormonniveau (modvirker lav testosteron)
  • Bidrager til normal proteinmetabolisme
  • Giver bedre muskelrestitution
  • Godt for kroppens led
  • Giver bedre søvn
  • Kan potentielt resultere i en bedre præstation i fitness og sport

Bedste ZMA tilskud

Hvis fordelene lyder som noget for dig, er det selvfølgelig tid til at se nærmere på et par produkter. Vi anbefaler først og fremmest to tilskud, når det gælder ZMA. Begge er effektive og forholdsvis prisvenlige.

Bulk ZMA kapsler

ZMA kapsler fra Bulk

Bulk har et rigtigt godt produkt: De bruger deres egen formel til at lave deres ZMA tilskud, og det er patentbeskyttet, hvilket er et tegn på, at de har fat i noget.

Du får 10 mg zink, 150 mg magnesium og 3,5 mg vitamin B6 pr. tablet. De anbefaler selv 2 eller 3 tabletter om dagen hvis du træner, men det er helt fint med en enkelt inden sengetid, hvis du bare tager dem for generel velvære. Der er ingen allergener i produktet.

Prisen er 122 kroner for en bøtte med 90 tabletter, hvilket er en ganske fin pris. Du kan naturligvis få en rabat, hvis du køber flere af gangen, og Bulk er rigtigt tit ude med ekstra rabatter.

Det bør igen nævnes, at kvaliteten er rigtig god, og det er faktisk vores foretrukne produkt på markedet lige nu. Bulk har også en masse andre gode kosttilskud som du kan overveje at se nærmere på. Men især deres ZMA har vist sig at være markedsførende.

Efter mere end 900 anmeldelser har Bulks ZMA tilskud en gennemsnitlig vurdering på 4,6 ud af 5 stjerner fra forbrugerne. Den fordel, som flest kunder nævner er, at de oplever bedre søvn med dette kosttilskud.

Køb Bulks ZMA tilskud her!

Bodylab ZMA

Bodylab er også kendt for at lave gode fitnesstilskud – og deres ZMA-tabletter er et godt eksempel.

Du kan nemlig købe en pakke med 120 tabletter for bare 119 kroner, og der er fri fragt ved køb over 99 kroner. Bemærk desuden at der er mængderabat, hvis du køber flere bøtter på samme tid, så det er værd at overveje.

I hver tablet er der 10 mg zink (100% af anbefalet dagligt referenceindtag), 90 mg magnesium (25% af ADT) og 3,35 mg vitamin B6 (240% af ADT). Ifølge Bodylabs egen vejledning, som står på bøtten, bør voksne tage to tabletter om dagen for at mærke de bedste effekter. Vi mener dog, at én tablet er tilstrækkeligt, og det er bedst at tage tilskuddet om aftenen lige før sengetid.

Kvaliteten er rigtig høj, tabletterne er nemme at sluge, og du får meget for pengene. En bøtte varer mindst to måneder – potentielt endnu længere, afhængig af hvor stort et forbrug du ønsker. Faktisk behøver du ikke nødvendigvis at sluge tabletterne – de kan skilles ad, så derfor kan indholdet også indtages på anden vis.

Køb Bodylabs ZMA tilskud lige her!

Brugsvejledning

Vi anbefaler, at du følger den vejledning, der følger med til det enkelte produkt.

Der er intet skadeligt i at tage ZMA, da det er naturlige mineraler og vitaminer, som desuden findes i små mængder i mange almindelige madvarer. Men derfor er det selvfølgelig stadig en god idé med lidt sund fornuft og ikke indtage overdrevne mængder – præcis som med alt andet.

Hvis du tager antibiotika, bør du ikke tage ZMA på samme tidspunkt, da mineralet zink kan få indflydelse på virkningen hos visse former for antibiotika. Når du er stoppet med antibiotika igen, kan du igen tage ZMA uden nogle former for konsekvenser eller negative effekter.

ZMA er som udgangspunkt et tilskud der henvender sig til voksne. Børn samt gravide kvinder bør ikke indtage ZMA uden at have konsulteret med læge først – bare for at være på den sikre side.

Det er bedst at tage ZMA om aftenen, da en af fordelene er bedre søvn. Du kan få det meste ud af tilskuddet ved at tage det lige inden sengetid, da de gavnlige effekter på den måde optimeres.

Konklusion

ZMA er et interessant kosttilskud, der kan være rigtigt godt for mange mennesker. Hvis du træner i fitness – især hvis du styrketræner – vil du formentligt mærke gode effekter ved dette kosttilskud. Ønsker du at forbedre din søvnkvalitet, kan det også være værd at se nærmere på. Det er i hvert fald et af de kosttilskud, der har en mærkbar effekt, og som rent faktisk har vist sig at virke for mange forbrugere.

Har du spørgsmål til ZMA, eller måske noget at tilføje? Så skriv en kommentar herunder.