Den nordiske kostplan går ud på at begrænse kosten til fødevarer, som naturligt forekommer i de nordiske lande. Det er en kostplan, der efterligner vores forfædres kostvaner, og pro-argumentet er, at det er den kost, der passer naturligt til os.
I dag får vi nemlig meget mad importeret fra andre lande. Der kan både være tale om fødevarer som kartofler, der sagtens kan udvindes i Danmark, men som ikke altid har været her. På samme måde med korn og med så meget andet. På den anden side har vi frugter, nødder og planter, der kun kan vokse i visse klimaer, men som vi alligevel får importeret regelmæssigt. Blandt frugter er avocado et godt eksempel, og blandt nødder er cashewnødder værd at bringe op.
Det understreger samtidig nogle af svaghederne i den nordiske kost. Hvis du følger den, bliver adskillige sunde madvarer udelukket, og det er et klart minus.
Men hvad så med fordelene?
Blandt de bedste fordele er der det naturlige synspunkt: At vi spiser mad, som vores slægt generelt har været vant til. Her er der eksempelvis tale om:
- Kød
- Fisk
- Æg
- Bær
- Enkelte frugter, som fx æbler
Og naturligvis mange flere. Det er svært at sætte en reel begrænsning på det, men der findes flere oversigter, der angiver de “korrekte” madvarer inden for denne kostplan.
Blandt flere af disse fødevarer er der et solidt næringsindhold. Særligt proteinmæssigt, hvor de fleste kød- og fiskvarianter har meget at byde på. Vitaminer får vi fra både kødet, bærrene og frugterne.
Desuden undgår vi diverse tilsætningsstoffer ved at følge denne kostplan.
Overordnet er der altså både fordele og ulemper. Det er en forholdsvis ekstrem kostplan, hvorfor man virkelig skal overveje hvad man går ind til, men dermed ikke sagt, at den ikke vil virke. Den minder nemlig en smule om flere andre kostplaner, om end med enkelte variationer.
Og det er netop her, at vi finder den reelle mening: At den nordiske kostplan kan bruges som inspiration til selv at danne en oplagt kostplan. Idéen med at fokusere på naturligt forekommende fødevarer i Norden, er nemlig interessant nok.
Desuden siges det, at man i en klassisk nordisk kostplan, som for eksempel den der blev fulgt i Vikingetiden, spiste to daglige måltider. Et om morgenen/middagen og et senere på dagen. Det stemmer forholdsvis fint overens med intermittent fasting. Ikke en kostplan, men en kostrutine, der har mange beviste fordele.