Ved at træne med vægtvest kan du øge modstanden og få mere ud af de øvelser, du allerede laver. Det er især oplagt til dig, der dyrker sport, da mange atleter gør det samme – men vægtveste kan også bruges til almindelig fitness, hvis du bare vil i bedre form.
Vi har set nærmere på de bedste vægtveste i Danmark, og her kommer en fuld guide til køb af vægtvest. Udover produktanbefalinger vil vi også se nærmere på, hvordan vægten bruges, hvad fordelene er, hvilke øvelser du kan lave med vesten, samt de bedste typer af veste.
Bedste vægtvest
Der er forskellige vægtveste på markedet – herunder ser vi på de bedste af dem.
Professionel vægtvest
Ønsker du en vægtvest i højeste kvalitet, som kan gøres tung og bruges til seriøs træning?
Så vil vi anbefale cPro9 Justerbar Vægtvest på 30 kg som er et sandt kvalitetsprodukt. Den sælges af danske Apuls hvor du får gratis fragt.
Det egner sig til dig, der styrketræner og er ambitiøs omkring din træning, samt til dig der er atlet og har brug for høj belastning.
Vægten er som sagt justerbar – den maksimale vægt er 30 kg (hvilket er rigtigt meget for en vægtvest), men du kan tage vægt af og på som det passer dig. Vægten sættes på i form af vægtklodser à 900 gram, og de følger naturligvis med til vesten.
Vesten er ultra praktisk og har et sort, simpelt design. Den kan ideelt bruges til at gøre kropsvægtsøvelser tungere, samt som ekstra modstand når du styrkeløfter. Ved lav belastning – dvs. at du fjerner store dele af vægten – kan den også bruges til løb og kondition.
Prisen er 2.000 kroner. Ganske fornuftigt, når vi tænker på at alt er inkluderet, og at det er en professionel vægtvest.
→ Køb cPro9 Justerbar Vægtvest hos APuls!
Fleksibel vægtvest
Abilica producerer fitnessudstyr i verdensklasse, og dette produkt er ingen undtagelse. Det er en særdeles fleksibel vægtvest. Den er ikke særlig tung, men den sidder enormt godt, og den kan justeres lige fra en minimal vægt til en moderat og forholdsvis udfordrende vægt.
Den er nemlig justerbar fra 1,25 kg til 10 kg. Det betyder, at den kan bruges af stort set alle, på tværs af forskellige træningsniveauer. Samtidig er den god til både løbeture og kondition, samt til styrketræning og kropsvægtstræning.
Udover plads til selve vægtene er der sikre lommer til andet udstyr – fx mobil, nøgler, penge eller andet. Den spændes godt og sikkert fas. Takket være reflekser kan andre også nemt sig dig, når du træner i den udendørs.
Overordnet en fantastisk og fleksibel vægtvest, som kun koster 899 kroner. Det er ikke en vest for professionelle, men den er god til alle almindelige motionister, som ønsker et effektivt og komfortabelt stykke udstyr.
→ Køb Abilica Weight Vest Flexi lige her!
Billig vægtvest
Der er naturligvis også mulighed for at få en billig vægtvest med masser af vægt og effektivitet.
Her vil vi anbefale Viking vægtvest fra Billig-Fitness som fås i 3 forskellige varianter – 10 kg, 20 kg og 30 kg.
Ligesom de andre veste kan den justeres. Vægtene vejer mellem 500 gram og 1,5 kg, så du kan optimere efter de øvelser, du gerne vil lave.
Det er ikke den flotteste vægtvest. Den ligner lidt noget militærudstyr, men det er selvfølgelig også meget fedt i sig selv. Det handler dog om det praktiske, og her giver den dig det, du har brug for – ekstra belastning til træningen!
Til bare 449 kroner for den mindste vægtvest er det lidt af et røverkøb, så hvis du leder efter en billig vægtvest med en fornuftig vægtmængde, er det denne, vi vil anbefale.
→ Køb den billige vægtvest hos Billig Fitness her!
Let vægtvest
Hvis du vil have en let og nem vægtvest til løb og kropsvægtsøvelser, så kan du vælge denne fra Abilica.
Den har en god pasform og materialet er tykt neopren. Den sidder rigtigt godt og har en vægt på 3 kg, hvilket gør den oplagt at bruge i de længere træningssessioner – for eksempel på løbeture, cykelture, til bodypump, længere sessioner med kropsvægtsøvelser, og den slags.
Selvom den kun vejer 3 kg kan du stadig tage 1 kg fra, så den bliver endnu lettere.
Der er reflekser på vesten, så du kan nemt bruge den, når du træner udendørs. Selv på en gåtur er den rigtig god.
Prisen er små 449 kroner, så det er en rigtig billig vest i forhold til de andre produkter vi har været inde på.
→ Køb Abilica Vægtvest 3 kg her!
Sådan bruges en vægtvest
Vægtvesten placeres simpelthen på overkroppen. I form minder den meget om en almindelig klædevest – der er blot den forskel, at vægtvesten indeholder lidt vægtmodstand, som gør at din overkrop vil bære rundt på lidt ekstra.
Langt de fleste vægtveste fungerer ved at du først tager vesten på som en taske, og derefter spænder du til foran, så den sidder ordentligt. En vægtvest skal helst sidde tæt – og oven på t-shirten, i øvrigt.
En vægtvest kan både bruges, når du laver styrke- og konditionsøvelser.
Der findes forskellige typer af veste. Der er både veste med fast vægt, samt fleksible veste, hvor du selv justerer på vægten. Vi anbefaler primært de fleksible vægtveste, da de giver flere muligheder, men vestene med fast vægt kan også være fine, da de ofte er billigere, og da der kræves mindre forberedelsesarbejde, når du skal have den i brug.
Fordele ved vægtveste
En vægtvest giver ekstra modstand, når du træner. Det sætter større krav til kroppens præstation – særligt i forbindelse med kropsvægtsøvelser, hvor du netop arbejder med den vægt, du har på kroppen.
Det fleste af kroppens muskler gavnes ved at bruge en vægtvest til din træning. Simpelthen fordi hver eneste øvelse bliver tungere. Samtidig bliver overkroppen mere robust og vænner sig til pres. Benene bliver også stærkere, da du har mere vægt på overkroppen.
Hvis din rutine primært består af kropsvægtsøvelser – for eksempel armbøjninger, pull-ups, kropsvægtsesquats, lunges og lignende – så vil du få enorm gavn af en vægtvest. Vesten giver dog også fordele ved almen styrketræning med vægte samt konditionstræning.
Atleter træner ofte med vægtveste, da de har brug for at kunne træne med ekstra modstand. Det ser vi både hos MMA-kæmpere, fodboldspillere, håndboldspillere, og flere andre atleter. Til crossfit er det også ret almindeligt at bruge vægtveste.
Vægtvesten er nok det stykke udstyr, hvor du får mest værdi for pengene – simpelthen fordi en vest kan have en positiv effekt på alle dine andre øvelser, hvilket jo ikke siger så lidt. Det kan betyde rigtigt meget!
Hvilken type vægtvest er bedst?
Der findes forskellige typer af vægtveste. De to primære kategorier er vægtvest med fast vægt, samt justerbar vægtvest.
Fordelen ved at have en vægtvest med fast vægt er, at den er nem at bruge, og at der ikke rigtigt er noget forberedelsesarbejde. Denne type vægtvest sidder som regel også bedst på overkroppen, da det er nemmere for producenten at tage forbehold for komforten, fordi man ved hvilken vægt der er at arbejde med.
Begrænsningen ved at have en vest med fast vægt er selvfølgelig, at man ikke kan gå op og ned i niveau, for at gøre visse øvelser tungere eller lettere.
Det kan du til gengæld med en justerbar vægtvest, som lader dig tage vægt fra og på. Det sker ofte i form af små lommer rundt omkring på vesten. Her kan du selv justere den vægt, du arbejder med – og det er fordelagtigt. Måske vil du have mere vægt på, når du laver armbøjninger, og mindre vægt, når du laver pull-ups – eller omvendt. Pointen er, at du selv kan justere det.
Den justerbare vest sidder dog ikke nær så godt på kroppen, og du skal tilrettelægge vægten, så den er balanceret. Der bruges mere tid med forberedelse inden hver øvelse.
Overordnet konklusion på hvilken vægtvest du bør vælge: Tag en justerbar vest hvis du er seriøs omkring træningen og gerne vil have de bedste resultater; tag den faste vægtvest hvis du gerne vil have, at det skal være nemt, og du samtidig gerne vil have en stabil vægt som kroppen kan arbejde med.
Øvelser med vægtvest
Især kropsvægtsøvelser er gode i forbindelse med brug af vægtvest.
Du kan få større modstand i basisøvelser som:
- Armbøjninger
- Hængende mavebøjninger
- Planken
- Squat
- Lunges
- Pull-ups
Vægtvesten kan også bruges, når du styrketræner og løfter vægte.
Til kondition kan lette vægtveste bruges for at øge sværhedsgraden og for at sætte mere fokus på præstationsevnen. Det ser vi ofte, at atleter gør – især boksere og MMA-kæmpere – når de træner.
Generelt kan du bruge din vægtvest som supplement til stort set alle øvelser. Vesten er dog især relevant for dig, der laver mange kropsvægtsøvelser. Dermed kan vi fastslå, at en vest er super god til hjemmetræning.
Konklusion
Hvis du vil i bedre form, så handler det om at gøre træningen mere effektiv. Det kan klares med en vægtvest, som øger modstanden. Vægtveste er forholdsvis billige i forhold til hvad du får ud af dem – derfor er det en investering, som de fleste motionister, bodybuildere og atleter får stor gavn af.
Vi vil anbefale cPro9 Justerbar vægtvest, hvis du vil have en professionel og tung vest.
Den billige vægtvest fra Billig Fitness er glimrende, hvis du ikke går op i udseendet, men du bare ønsker en prisvenlig og effektiv vest, der giver dig mulighed for at træne effektivt.