Et vægtløftningsbælte, også kendt som et træningsbælte, lader dig træne med mere vægt, og samtidig er det skadesforebyggende. Du har sikkert set mange personer træne med bælte i fitnesscenteret, og hvis du selv overvejer det samme, vil vi dele nogle informationer her.

Vi vil både anbefale det bedste træningsbælte – men vi vil også komme ind på fordele, og nævne de øvelser, hvor det er mest oplagt at bruge bæltet.

Bedste vægtløftningsbælte

Herunder finder du de bedste bælter på det danske marked i øjeblikket.

Professionelt vægtløftningsbælte

Vi vil anbefale ikke at gå på kompromis med prisen – bælter er ikke synderligt dyre, så det betaler sig sjældent at spare 100 kroner, når du har mulighed for at få et kvalitetsprodukt som dette.

BetterBodies Weightlifting Belt er et professionelt vægtløftningsbælte, som giver sublim støtte, når du skal løfte tungt. Det er lavet af læder og ruskin, det sidder godt på kroppen og er både styrkefremmende og skadesforebyggende.

Bæltet fås i 4 forskellige størrelser og har et neutralt, men alligevel fedt udseende.

Prisen er 419 kroner, og det er alle pengene værd. Der er mange billigere bælter på markedet, men hvis du ønsker et bælte, der giver optimal støtte, og som samtidig holder i længden, så får du absolut mest for pengene her.

Køb BetterBodies vægtløftningsbælte hos Bodyman!

Everlast træningsbælte

Et billigere alternativ, hvis du ikke har råd til ovenstående, er dette træningsbælte fra Everlast.

Everlast har længe været kendt for at producere fine produkter til priser, der er under gennemsnittet på markedet.

Her er der tale om et lækkert bælte i ægte læder, som egner sig perfekt til privat brug i fitnesscenteret og derhjemme. Det fungerer til moderat såvel som intens styrketræning, og det varierer i størrelsen, så det er tykkere bagpå end foran, hvilket hjælper med stabiliteten.

Tykkelsen er bare 1 centimeter, så det fylder ikke meget, og det stjæler heller ikke opmærksomheden omkring dig, når du træner med det. Det er mere diskret end de fleste andre bælter.

Prisen på 175 kroner gør det til markedets bedste billige træningsbælte. Af den grund vil vi anbefale det til dig, der ønsker et prisvenligt stykke udstyr, der gør en positiv forskel på præstationen i centeret.

Køb Everlast træningsbælte hos Fitnessgruppen!

Bælte i robust læder

De to ovenstående bælter er glimrende til henholdsvis professionel brug og hobbybrug.

Hvis du træner inden for forskellige discipliner, og hvis du har brug for et særligt robust bælte, der har en lidt større tykkelse, så er der dog et tredje alternativ.

Nemlig 3-kampsbæltet fra Best Body som sælges hos GetBig.dk til 329 kroner. Det er meget særligt robust materiale, og bæltet har samme bredde hele vejen rundt. Det betyder, at det er særligt velegnet til tunge styrkeløft og til 3-kamp, men det kan også bruges til almindelig bodybuilding.

Tykkelsen er 13 mm, og bæltet sikrer derfor et meget stabilt core, når du løfter.

Vi anbefaler dette bælte til dig, der træner hårdt i hverdagen, og som ønsker et godt bælte, der holder i årevis, og som sikrer stabilitet hele vejen rundt.

Best Body 3-kampsbæltet kan købes hos GetBig.dk!

Fordele ved at træne med bælte

Et vægtløftningsbælte øger din præstation. I en øvelse som squat kan du gennemsnitligt løfte et sted mellem 5-15% mere, end hvis du træner uden bælte.

En forbedret præstation ses også i dødløft og bænkpres. Generelt giver et træningsbælte dig mulighed for at gå lidt tungere i dine øvelser, hvilket jo hjælper med at opbygge styrke i længden.

Men en anden væsentlig fordel er, at et vægtløftningsbælte kan hjælpe med at forebygge skader.

Det sker først og fremmest ved at sikre stabilitet i core og ryg. Men det sker også, da nogle bælter er designede til at give lokalvarme, hvilket også hjælper med at forebygge skader – lidt på samme måde som knæbind.

For mange personer har det også en mental effekt at bruge et bælte. Både atleter og hobbymotionister får et mentalt boost, når de har et hjælpemiddel til rådighed. Undervurdér ikke placeboeffekten ved at føle sig bedre tilpas til træningen ved brug af bælte.

Oplagte øvelser

Træningsbæltet skal selvfølgelig kun bruges til udvalgte øvelser og ikke til alle former for motion.

Du bør bruge det til de øvelser, hvor du benytter fri vægt, og hvor du har planer om at løfte nogenlunde tungt. Tungt er relativt, men hvis du presser din krop med vægten, så kan du få gavn af et bælte.

Her taler vi især om øvelser som dødløft, squat, bænkpres, skulderpres, barbell rows og lignende. Du kan også bruge et træningsbælte til curls og de lidt lettere vægtøvelser, men fordelene er størst ved de tunge discipliner.

Til generel maskinetræning og cardio har bæltet ingen betydning. Det bruges altså til vægtløftning.

Filosofien bag

Idéen bag at bruge et vægtløftningsbælte er at øge trykket på mavemusklerne. Jo mere stabil din core er, jo nemmere er det også at løfte. Bæltet gør, at der bliver spændet op i maven og i lænden. Det hjælper blandt andet med at stabilisere rygsøjlen, og når mavemusklerne har noget at presse ud mod, så giver det et godt spænd, som tillader tungere løft.

Der er dog nogle forskellige bæltetyper. Tykke læderbælter, som fylder det samme hele vejen rundt, er foretrukket til styrkeløft, altså hvor der skal sættes fokus på præstationen. Der findes også mindre syntetiske bælter, som bruges mere til bodybuilding.

De fleste personer har brug for en mellemting – et træningsbælte lavet af læder, som er bredt bagved, men lidt smallere foran, og som både giver støtte og tillader at mavemusklerne kan presse ud. Denne slags bælte kan nemlig både bruges til bodybuilding og til enkeltstående styrkeløft.

Til personer, som særligt ønsker at undgå skader, bør der benyttes et varmebælte af neopren. Her gives der varme til lokalområdet på kroppen, hvilket blandt andet forebygger fremtidige skader, men det lindrer også på eksisterende smerter, så derfor er der mange, der bruger varmebælter, når de genoptræner fra rygskader eller fx mavebrok.

Et bælte skal spændes, så det kan mærkes på mavemusklerne, men heller ikke alt for hårdt – der skal være plads til, at mavemusklerne kan trykke bæltet udad. Samtidig skal du have et træningsbælte, der passer til dine mål. Du kan typisk få i fem forskellige størrelser – fra S til XXL – og du finder den rette størrelse ved først at måle din talje.

Alle bæltetyperne har nogle skadesforebyggende egenskaber, og de fleste øger også præstationen. Men det er dog alligevel vigtigt at finde det helt rette bælte, som passer til det, du skal bruge det til, så her vil vi igen henvise til anbefalingerne højere oppe i artiklen.

Konklusion

Et vægtløftningsbælte er et glimrende redskab for alle, som er seriøse omkring styrketræningen. Hvis du ofte løfter tungt, og hvis du fokuserer særligt meget på frie vægte, så bør du få et bælte. Mange fitnesscentre har selv bælter der ligger, og her kan du prøve dig af. Men i længden er det rart at have eget bælte – og gerne et kvalitetsbælte.

Det tillader nemlig, at du kan løfte tungere, mens skadesrisikoen også bliver mindre. Dermed vil vi klart anbefale det til alle, som træner. Se vores specifikke anbefalinger til vægtløftningsbælter højere oppe, og tjek vores andre artikler hvis du mangler yderligere tip til træningen.