Et mavehjul – kendt som ab-wheel på engelsk og i meget almen tale – er et glimrende redskab at bruge til træningen. Det står allerede til rådighed i de fleste fitnesscentre, men hvis du også gerne vil træne hjemme, så er det smart at købe et selv.

Her får du et overblik over de bedste og billigste mavehjul. De kan bruges til øvelsen ab rollout, der er en af de mest effektive maveøvelser.

Sådan virker et mavehjul

Det er et lille hjul med et håndtag, som stikker ud i hver side. Nogle gange kan der være to hjul i midten for at skabe bedre balance.

Ab wheel / mavehjul bruges til at træne mavemusklerne. Det er et redskab, der er forholdsvis simpelt at bruge, selvom du måske lige skal finde balancen de første par gange og opbygge styrken i mavemusklerne. Men når først det er lært – så bliver det også hurtigt en del af rutinen.

Udover et mavehjul er det rart også at have en træningsmåtte til rådighed. Det skåner nemlig gulvet, og samtidig er det blødere for knæene, når du laver mavehjul-øvelsen. Vi har skrevet en anden artikel om netop træningsmåtter, og den kan du læse her.

Den øvelse, som du foretager med dit ab-wheel, er ret hård. Den er til gengæld også effektiv. Og det er grunden til, at du bør udføre øvelsen, når du træner mave. Den virker nemlig rigtigt godt, når du vil opbygge styrke i core og mavemuskler.

Guide til at lave ab-rollouts

Øvelsen med et ab wheel kaldes for ab rollout.

Den mest effektive måde at lave øvelsen på er ved at starte stående. Altså hvor du står på fødderne med strakte ben, bøjer overkroppen nedad og har hænderne placeret på mavehjulet, som ligger på jorden, lidt foran fødderne. Herefter ruller du langsomt frem, og derefter tilbage igen.

Men det er enormt svært at lave den stående, så de fleste laver den fra knæene. Det sætter nemlig mindre krav til styrke og balance. På den måde er øvelsen mere tilgængelig for begyndere. Det fungerer glimrende at lave ab rollouts fra knæene, så det er dét, vi guider dig igennem herunder:

  1. Sæt dig på knæene oven på en træningsmåtte.
  2. Hav dit mavehjul i hænderne.
  3. Stræk armene nedad så mavehjulet rører jorden foran dig.
  4. Rul helt frem så armene er strakte – og derefter tilbage igen.
  5. Gentag et passende antal gange.

Hurtige tips til at sikre korrekt udførelse:

  • Hold albuerne låste, mens du ruller.
  • Lad ikke din kropsvægt hvile på skuldrene undervejs.
  • Fokusér på mavemusklerne, og brug dem til at trække øvelsen.
  • Tag en dyb indånding, når du starter øvelsen. Pust ud når du er helt fremme at rulle.

Se eventuelt denne video for at få en visuel forklaring:

Det kan godt tage et par træningssessioner at få formen helt korrekt, men det skal nok komme. Det vigtigste er at komme i gang, prøve at bruge hjulet, og langsomt men sikkert få styr på øvelsen.

Gode og billige mavehjul

Vi har set nærmere på nogle af de bedste (og billigste) ab wheels på markedet. Det har givet et ret klart indblik i, hvor man kan få mest for pengene, når man køber et mavehjul. Det er dog generelt et billigt stykke udstyr, så du bør egentlig bare købe det, der passer dig bedst.

Ikke desto mindre kan du se vores anbefalinger herunder.

Endurance Træningshjul

(Mest alsidige mavehjul)

Dette produkt fra Endurance er uden tvivl det bedste valg for de fleste. Det er nemlig et bundsolidt mavehjul, som har den rette form, og som i øvrigt har skridsikre håndtag, hvilket er med til at gøre det sikkert.

Det er perfekt for begyndere, da mavehjulet har en standardform, og da det er nemt at bruge med det samme. Erfarne folk kan dog også bruge det til at styrke mavemusklerne med. Især mænd vil synes godt om dette mavehjul, da håndtagene er forholdsvis lange og dermed passer godt til store håndflader.

Vi anbefaler at købe det hos BilligSport24, da de har 365 dages returret, gratis bytte og en rigtig god kundeservice. Den vejledende pris er 200 kroner, hvilket er en fornuftig pris for et produkt, der byder på så mange muligheder.

Køb Endurance-hjulet hos BilligSport24 her!

Core wheel

Core wheel til abs

(Avanceret mavehjul)

Det mest avancerede hjul vi dækker her i artiklen. Det kaldes et core wheel (og ikke bare ab wheel). Det er fordi det træner hele din core særdeles effektivt!

Designet er meget anderledes end et almindeligt mavehjul. Det er et sæt med to hjul, hvor hjulene dog ikke sidder i midten, men i hver ende. Denne ændring betyder, at du har et hjul i hver hånd, når du laver din ab rollout øvelse. Du kan træne én side af mavemusklerne af gangen, eller du kan træne begge. Dette sæt core wheel giver utallige muligheder, og hvis du ønsker en varieret mavetræning, så er det umiddelbart det bedste valg.

Core wheel er også den dyreste anbefaling her i artiklen. Dette træningshjul koster 229 kroner. Prisforskellen er dog ikke enormt stor, så hvis du simpelthen bare ønsker et utroligt effektivt produkt, bør du egentlig bare vælge dette.

Det er et mere avanceret stykke værktøj, som egner sig bedst, hvis du kender godt til dine mavemuskler og allerede er i nogenlunde form. Med dette mavehjul sæt kan du udfordre dig selv på en måde, som du ikke kan med de andre.

Køb dette lækre core wheel sæt hos GetBig.dk!

Mavehjul med 2 hjul

(Behageligt og stabilt mavehjul)

Her har vi et ab wheel med 2 hjul i midten i stedet for et. Det skaber en lidt anden dynamik, og det kan være sjovt at bruge, hvis du ønsker mere stabilitet, når du laver din ab rollout.

Det kommer fra Bodyman, og udover to hjul gør det sig også bemærket ved at have bløde håndtag. Det er der mange, der godt kan lide, da det gør mavehjulet mere behageligt at holde ved.

Samtidig er det et træningshjul, der er hurtigt og nemt at skille ad, hvilket jo er oplagt, hvis du ofte er på farten og vil have det med dig.

Det fungerer perfekt til træning af mavemusklerne, og til en pris på 89 kroner går du ikke galt i byen.

Køb det 2-hjulede mavehjul hos Bodyman!

Nordic Strength mavehjul

Mavehjul til træning

(Billigt mavehjul)

Dette ab wheel fra Nordic Strength er simpelt, men rigtigt godt.

Det er nemt at træne med, og ved håndtaget er der et rigtigt fint greb.

Da det samtidig står til en billig pris – 79 kroner er standardprisen – får vi en fantastisk kombination af kvalitet og pris. Derfor er det også det første mavehjul, som vi anbefaler her. Hvis du ønsker et almindeligt mavehjul med et hjul i midten, så går du ikke galt i byen her.

Desværre er vi ikke længere affilieret med forhandleren af dette Nordic Strength mavehjul. Vi vil dog anbefale Bodymans mavehjul i stedet, som ligeledes har bløde håndtag og som koster nogenlunde det samme (89 kroner). Køb det her.

Spørgsmål og svar

I denne sektion vil vi svare på de mest almindelige spørgsmål, der vedrører træning med mavehjul.

Hvorfor bruge et mavehjul?

Med et træningshjul kan du træne mavemusklerne på en lidt anden måde, end du plejer. Du rammer dem fra en ny vinkel, og det styrker virkelig din core.

Samtidig er det en del sjovere at lave ab rollouts med et mavehjul, end det er at lave traditionelle maveøvelser som fx planken eller mavebøjninger. Hvis du ser frem til træningen, er der en psykologisk fordel, og da det netop er sjovt at træne med mavehjul, har det helt sikkert en effekt.

Hvor mange gentagelser skal man tage?

Det vælger du selv, men man plejer at sige følgende:

Begyndere kan tage 8-10 gentagelser per sæt, personer med en udmærket form kan tage 12-15 gentagelser per sæt, og veltrænede individer kan tage 20-30 gentagelser per sæt. Det er rollouts fra knæene. Hvis du kan lave +5 stående rollouts, så er det utroligt imponerende. Men det handler om at bygge formen op gradvist.

Du bør selvfølgelig ikke presse dig selv længere, end du egentlig kan klare. Det er ikke sjovt at være alt for øm dagen efter. Hvis du er begynder, så lav 10 gentagelser den første dag og forsøg at bygge videre på det.

Skal jeg lave ab rollout på knæ eller på fødder?

Begyndere bør lave ab rollouts fra en knælende position. Hvis du har stærke mavemuskler, kan du begynde at lave øvelsen stående, hvilket er svært – men det giver fremragende resultater.

Kan man lave andre øvelser end ab rollout?

Du kan lave ab rollouts fra forskellige positioner, men som udgangspunkt er funktionen den samme – nemlig at rulle frem og tilbage, hvilket stimulerer core og mavemuskler. Et core wheel (se vores produktanbefaling højere oppe) åbner op for flere muligheder end et almindeligt mavehjul.

Hvor ofte bør man træne med mavehjul?

Det styrer du selvfølgelig selv, men generelt giver det fin mening at inddrage hjulet i træningen hver anden dag – altså 3-4 gange om ugen.

Hvilket ab wheel skal man vælge?

Vi henviser til vores anbefalinger højere oppe. Der er både produktanbefalinger til begyndere og til avancerede udøvere.

Skal jeg bruge andet udstyr ved siden af?

Det er i sig selv nok at have et mavehjul, men mange vælger at købe en træningsmåtte ved siden af. Det skåner gulvet, og det skåner også knæene, hvis du vil lave siddende ab rollouts.

Er der træningshjul i fitnesscenteret?

Ja, langt de fleste fitnesscentre har træningshjul, så du kan formentligt også bare bruge det, de har liggende i centeret. Det er dog rart også at have et derhjemme – specielt når det er så billigt og fylder så lidt.

Konklusion

Et mavehjul / ab-wheel er rigtigt godt at have. Hvis du træner i et center og de har et mavehjul dér, så har du allerede mulighed for at træne med et.

Men hvis du træner hjemme, eller hvis du bare godt kan lide at have dit eget udstyr ved siden af: Så anbefaler vi klart at du køber et selv! Det betaler sig nemlig, da du kan lave ab rollout øvelsen når som helst derhjemme.

Hvis du mangler yderligere inspiration til træningen, kan du tjekke vores artikel om mavetræning her. Du får nævnt 5 forskellige øvelser, der kan hjælpe dig godt på vej mod at en lækker six-pack.

Kommentér herunder, hvis du har noget at tilføje til artiklen. Vi tager gerne imod inputs og kommentarer!