En undervurderet grund til vores velstand og høje levestandard i Vesten er den gode hygiejne. Danmark er et perfekt eksempel på et land, hvor borgere og myndigheder generelt er gode til at holde tingene rene, og det bringer mange fordele med sig.
Men på et helt personligt plan er der også mange fordele ved at være hygiejnisk. Det mindsker nemlig chancen for at blive syg, det giver generelt bedre velvære at befinde sig i rene omgivelser, og rengøring kan snildt ses som en positiv fysisk aktivitet.
Generelt om hygiejne
Ordet hygiejne kommer fra den græske sundhedsgudinde Hygieia. Ordet er det samme på de fleste sprog, og på engelsk hedder det hygiene.
Det er kort sagt læren om renlighed. Man har næsten altid vist, at renlighed fremmer sundheden, og at der er adskillige fordele ved at holde sig selv og sine omgivelser rene. Hygiejne hjælper med at holde mikroorganismer væk fra os. Generelt er hygiejne mest forebyggende, men det kan også hjælpe direkte på mange problemer efter skaden er sket.
God hygiejne mindsker risikoen for sygdom
Hvis du søger på Google efter en masse sygdomme, vil du se, at de fremkommer langt oftere i tredjeverdenslande frem for vestlige lande.
Det kan der selvfølgelig være flere grunde til. Nogle mener, det er på grund af bedre sundhedssystemer, og det spiller bestemt også en rolle. Men den vigtigste faktor er hygiejnen. Der er en grund til, at vi ikke har problemer med hepatitis A, hepatitis B og malaria i Danmark. Mange sygdomme, særligt infektionssygdomme, skyldes dårlig hygiejne. Både i samfundet og på det personlige plan.
Igen og igen er det blevet vist, at skadende bakterier og virusser trives bedre de steder, hvor hygiejnen ikke er på plads. Ved at holde os selv og vores omgivelser rene kan vi begrænse smitte af en lang række sygdomme, både de helt alvorlige og de lidt mindre af slagsen.
Fysisk og mentalt velvære i rene omgivelser
Det er faktisk ret simpelt. Hvor føler du dig bedst tilpas:
- I et flot og rent værelse, hvor alt er i orden, og hvor der er en behagelig duft
- I et beskidt værelse, hvor der ligger støv bordet, små krummer og madrester på gulvet, og hvor en flue flyver rundt
Svaret er ret klart.
Vi har det bedst, når vi er i gode omgivelser. Både indendørs og udendørs. Hygiejnen har en kæmpemæssig effekt på vores levestandard, og miljøet har naturligvis en effekt på vores helbred.
Hvis du træner i fitnesscenter, foretrækker du formentligt også, at centeret og udstyret holdes rent, og at folk behandler tingene med respekt.
Som person får man også mere selvtillid, når man er velvasket, ren og pæn. Det giver næsten sig selv.
Overordnet kan det være en god reminder om at vi alle bør gøre vores del for at sikre den gode hygiejne. Det øger vores eget velvære, men også de andre mennesker, som på den ene eller den anden måde kommer forbi.
Rengøring som fysisk aktivitet
Hvis du ofte gør rent, og hvis du gør meget ud af det, så ved du udmærket, at det er krævende, og at man nemt kan blive fysisk udmattet af at rengøre.
Der er ting, der skal flyttes, der skal bruges meget knofedt, og man kommer godt rundt i boligen eller i haven – hvor end det er, at du gør rent.
Næsten alle former for fysisk aktivitet er noget positivt, så rengøringsarbejde på en time eller to kan være en ganske fin måde at holde kroppen i gang på. Samtidig bruger du tiden på noget særdeles brugbart.
Tips til god personlig hygiejne
Man kommer langt med nogle ganske simple principper:
- Gør rent i hjemmet en gang om ugen
- Gå ud med skraldet dagligt
- Vask hænder flere gange i løbet af dagen
- Børst dine tænder
- Tag et bad hver dag
- Tag nyt, rent tøj på hver dag
- Vask sengetøjet regelmæssigt
- Hold køleskab, køkkenudstyr og mad rent
- Hold husdyr væk fra fødevarer
Følger du disse principper, vil du have en rigtig god personlig hygiejne, og du vil hurtigt kunne mærke fordelene, hvis du ikke allerede fulgte alle principperne.
Hygiejne i offentligheden
Det er også vigtigt at være hygiejnisk, når du er ude. Både i forhold til relationer med andre mennesker, men også rent miljømæssigt.
Følgende råd er værd at følge:
- Hav håndsprit og papir parat i bilen eller i tasken
- Host og nys mod albuen
- Træf miljøvenlige livsstilsvalg
- Efterlad ikke ting i naturen
- Smid skrald i skraldespanden når du er ude
Konklusion
Hygiejne er afsindigt vigtigt. Især på samfundsniveauet, da det kan mindske infektionssygdomme, og da det har vist sig at øge levestandarden. Men det er også vigtigt på det personlige plan, for din egen hygiejne siger meget om dig, og det er altid bedst at være pæn og ren. Det har en direkte effekt på din egen sundhed, så det er værd at huske på!