MMA regler er gode at lære, hvis du følger kampene i tv og gerne vil kunne følge ordentligt med. Men reglerne er også vigtige, hvis du selv vil dyrke MMA.
Her i vores serie om mixed martial arts, hvor vi tidligere har set på fordele ved MMA og udstyr dertil, er det nu tid til at se på reglerne.
Mange tror fejlagtigt, at der ikke er nogle regler i MMA, og at man kan slås som man vil i ringen. Det kunne ikke være mere forkert – der er nemlig mange regler at holde styr på. Du kan få hele overblikket her.
Runder og tid
I professionel MMA varer hver runde 5 minutter, og der er et minuts pause imellem. Der er normalt 3 runder i de fleste kampe, men i titelkampe (altså hvor man kæmper om et bælte) er der 5 runder.
Ved særlige events kan man i øvrigt arrangere 5 runder, også selvom det ikke er en titelkamp. Det ses for eksempel ofte ved UFC Main Events, når store navne møder hinanden, men når der ikke nødvendigvis er en titel på spil.
Når det gælder ikke-professionel MMA på et lavere niveau, så vil kampene ofte være kortere. Ved mange private events er der for eksempel kun en enkelt runde, hvorefter resultatet så findes.
Beklædning og udstyr
MMA shorts, handsker (lette og med fingrene fri), håndbind, tandbeskytter og skridtbeskytter er nødvendigt udstyr i MMA.
I de fleste professionelle kampe skal mandlige kæmpere have bar overkrop. Nogle forbund lader dog kæmpere bære rashguards – en beskyttende overkropstrøje.
Kvindelige kæmpere har det samme udstyr som mændene, plus en rashguard der dækker brystområdet.
Man må normalt ikke have sko på i ringen. Til de events, hvor sko er tilladt, er spark til gengæld ofte forbudt.
Kæmpere må ikke smøre kroppen ind i olie. Man skal have grundlæggende hygiejne – hvis man har langt hår, skal det sættes ordentligt. Desuden skal man være enten glatbarberet eller have et reelt velplejet skæg – stubbe tillades ikke til MMA events.
Ulovlige manøvrer
Her kommer nok de vigtigste ting at vide. Ifølge de gældende MMA regler er der nemlig nogle manøvrer, som er ulovlige og som typisk vil føre til strafpoint og i visse tilfælde udelukkelse.
Forskellige forbund og forskellige events kan hver især have deres egne unikke regler.
Som udgangspunkt kan du dog regne med, at nedenstående moves er ulovlige:
- Bide
- Prikke i øjne
- Gå efter skridtet
- Nikke skaller
- Rive i håret
- Spytte
- Placere fingre i modstanderens mund
- Direkte angreb mod baghoved
- Slag og spark mod ryggen
- Slag og spark mod halsen
- Hoppe på modstanderen
- Rive og kradse
- Angreb i pauserne mellem runderne
- Fortsætte med angreb efter kampen er fløjtet af
- Gribe fat i hegnet længere tid af gangen
Der er en dommer til stede, som griber ind, og som sørger for at reglerne overholdes i ringen. Deltagerne må selvfølgelig heller ikke angribe dommeren eller ignorere dommerens instruktioner. Dommeren kan vurdere straffen af at bryde reglerne. Nogle gange vil man som sagt bare få frataget point, mens store overtrædelser kan føre til kampstop og udelukkelse af den kæmper som gør noget ulovligt.
Point og afgørelse
En MMA kamp kan afgøres ved knockout, submission og dommerkendelse. Knockout er når den ene kæmper har elimineret modstanderen med slag eller spark. Submission er når den ene kæmper giver op, ofte som følge af at være i en låst position ved grappling. Dommerkendelse sker, når der ikke er fundet en vinder i løbet af runderne.
Undervejs i enhver MMA kamp er der dommere, som giver point ud fra præstationen. Der er normalt 3 dommere. Til mindre events kan der dog være en enkelt – men som udgangspunkt er der 3. De ser på ramte slag, ramte spark, hvor gode greb og takedowns man har haft, dominans i ringen, kontrol over modstanderen, og naturligvis også hvor godt man forsvarer sig.
I alle MMA kampe bruges 10-point systemet. Det er en grundlæggende MMA regel på tværs af alle organisationer.
Vinderen af en runde (ifølge dommerne) modtager 10 point. Taberen af runden vil få tilskrevet mellem 7 og 9. Der kan gives 10 til begge, hvis de vurderes som lige gode. 9 point uddeles til taberen af runden, hvis det er nogenlunde tæt, men den ene kun er lidt bagefter. 8 point gives hvis den anden kæmper har et klart overtag. 7 point gives, hvis den anden kæmper har domineret kampen.
Der gives point for hver runde, og til sidst finder man altså den samlede vinder.
Når du ser MMA i tv, for eksempel de store UFC events, er der noget terminologi, der er godt at lære.
Unanimous decision er hvis alle dommere er enige om pointene.
Majority decision er hvis et flertal af dommerne har fundet en vinder, mens den tredje har markeret som uafgjort.
Split decision er hvis et flertal af dommere har valgt den ene som vinder, mens den sidste dommer har den anden som vinder.
Derudover kan kampe ende uafgjort, hvis et flertal af dommere har markeret kæmperne som ligeværdige på point, eller hvis én dommer har kampen uafgjort, mens de andre dommere har forskellige vindere. Som regel findes der dog en vinder.
Men dommerkendelser er selvfølgelig slet ikke nødvendige, hvis den ene kæmper formår at sende den anden kæmper til tælling i løbet af runderne. Derfor går mange fighters også efter at få knockouts eller submissions. Det er også populært blandt seerne.
Vægtklasser
Når vi er inde på MMA regler, må vi også nævne vægtklasserne, som også har stor indflydelse på, hvordan systemet fungerer, og hvem der kan kæmpe mod hvem.
Det er selvfølgelig en klar regel, at man skal møde ind til kampvægt. Vægtklasserne defineres af en maksimumsvægt som kæmperne altså skal være under.
Hvis en kæmper møder op og vejer mere end hvad vægtklassen tillader, så kan der være forskellige konsekvenser. Drejer det sig om en lille overtrædelse af vægten, så vil kæmperen få frataget 20-30% af indkomsten for kampen, som gives til modstanderen i stedet – det ser vi i UFC. Men i så fald kan kæmperen stadig få lov at spille op, og kampen vil afholdes, hvis bare den anden kæmper accepterer det. Hvis en kæmper vejer al for meget, eller gentagende gange har mødt op uden at ramme vægten, så vil diskvalifikation ske, eller også vil kæmperen blive tvunget op i den ovenstående vægtklasse.
Kæmpere vejes typisk dagen inden et event i de professionelle kampe. I mindre kampe hos små private organisationer vil indvejning ofte foregå kort inden kampen.
Her er vægtklasserne for mænd:
- Strawweight
- Flyweight
- Bantamweight
- Featherweight
- Lightweight
- Welterweight
- Middleweight
- Light Heavyweight
- Heavyweight
Her er vægtklasserne for kvinder:
- Strawweight
- Flyweight
- Bantamweight
- Featherweight
Man vil altså skulle kæmpe mod personer af samme vægt som én selv – derfor vil de næsten altid have størrelse som én selv, selvom kropsbygning selvfølgelig kan variere. Det er for eksempel muligt, at to fighters begge vejer 70 kg, men den ene er høj og tynd, mens den anden er lavere og har mere sul på kroppen.
I de lavere vægtklasser kommer kæmperne som regel så tæt på kampvægt som overhovedet muligt, og der er altså minimal forskel mellem dem. I de højere vægtklasser kan forskellen være større, præcis som vi ofte ser det i heavyweight boksning.
I nogle konkurrencer er der dog komplet frivægt – også kendt som åbne vægtklasser. Her vejes kæmperne ikke, og man må altså kæmpe uanset vægt. Det fører ofte til ulige opgør, men ikke altid, og det er en mulighed for at kæmpe mod andre, som har en helt anderledes kropsopbygning.
Afrunding
Det var hermed de vigtigste MMA regler. Du har nu lært om runder, tid, beklædning, udstyr, ulovlige manøvrer og teknikker, point, afgørelser og vægtklasser.
Det gør, at du er godt rustet, når du selv sidder og ser UFC og de andre store MMA events. Men det er også særdeles brugbart, hvis du overvejer at begynde til MMA, eller hvis du bare har lyst til at få reglerne på plads, så du lige kender dem.
Læs vores andre artikler om MMA, sport og motion, hvis du ønsker at lære mere. Vi har et stort arkiv af artikler her på siden.