Der er meget fokus på løb, styrketræning og/eller fitness. Men der kan også være et enormt udbytte i at udøve en almindelig sport. Fodbold er den mest populære af slagsen i Danmark, så her ser vi nærmere på fodboldtræning. Det er nemlig en fremragende kilde til motion, og det er en sport, som stort set alle kan deltage i.
Fordele ved fodboldtræning
Fodboldtræning er sundt og byder på mange fordele. Her er nogle af de vigtigste:
- Bedre kondition
- Giver som regel en fast træningsrutine
- Konkurrence øger chancen for fysisk forbedring
- Bedre koordinationsfærdigheder
- Udendørstræning, der giver masser affrisk luft og solskin
- Oplevelse af teamwork
- En underholdende måde at træne på, som man nok ikke kører træt i så nemt
Det er selvfølgelig bare nogle enkelte fordele, men ikke desto mindre er det de vigtigste. Fodboldtræning har nogle fordele tilfælles med fitness, og andre fordele tilfælles med andre sportsgrene. Overordnet set får du bare rigtigt meget ud af at spille fodbold.
Udstyr og tøj
Du får brug for lidt udstyr og tøj, når du begynder til fodboldtræning.
Fodboldstøvler må være første prioriteten, da det hele så bliver meget nemmere. Det er svært at spille lange kampe på højt niveau uden deciderede fodboldstøvler. Mange af de bedste produceres af Nike og Adidas, men der er også flere andre muligheder.
Når det kommer til tøj, så kan det være lidt forskelligt. Hvis du bare spiller fodbold for sjov med vennerne, behøver du ikke nogen klubtrøje. I så fald er det helt fint med almindeligt træningstøj, eller endda bare t-shirt og shorts. Det hele bliver dog lidt sjovere, når først man iklæder sig en rigtig fodboldtrøje. Hvis du ikke spiller i klub, kunne det i stedet være en fodboldtrøje fra den klub, du er fan af.
Ellers kan det anbefales med en drikkedunk, et svedbånd til armen, og eventuelt målmandshandsker, hvis du tager 1’er positionen.
MMSport har masser af lækkert fodboldtrøjer og udstyr til gode priser.
Sådan finder du en klub
Der er mange fodboldklubber rundt omkring i Danmark, så det er aldrig synderligt svært at finde en. Der er ingen, der siger, at du skal udøve fodboldtræning i en professionel klub. Der er mange juniorklubber, hvor man simpelthen bare træner sammen og spiller kampe mod hold på samme niveau. Og det samme er bestemt også muligt når vi ser på fodbold for voksne.
En simpel Google-søgning er som regel nok til at se, hvilke klubber der er i dit nærområde. Og hvis den metode ikke virker, så tag en snak med dine venner og bekendte. Der er sikkert allerede et par stykker af dem, der spiller fodbold, og her er det oplagt at træne med.
Hvem kan spille fodbold?
Medmindre du er hæmmet af en seriøs skade, kan du sagtens spille fodbold. Der er klubber for alle niveauer. Og hvis du ikke føler dig til rette med fodboldtræning i klub, så spil for sjov med vennerne. Aftal et tidspunkt at spille på, også falder formen hurtigt på plads.
Aldersmæssigt er der klubber for alle. Juniorfodbold er utroligt stort i Danmark: De fleste byer har fodboldklubber for børn og unge, hvor der er mange forskellige aldersklasser.
Der er også mange klubber, der henvender sig specifikt til ældre. Ofte kaldet seniorfodbold, og derfor nemt at finde. Det kan både være indendørs og udendørs, hvilket skaber en del muligheder.
Desuden har vi alt derimellem. Mange af jer, der læser med her, er måske hverken juniorer eller seniorer, men vil bare gerne spille fodbold fra tid til anden. Her er udvalget af klubber også stort. Det er selvfølgelig vigtigt at finde en klub, der passer nogenlunde til dit niveau, men det går som regel ret automatisk, når du henvender dig til en klub. Niveau fremgår nemlig ofte fra start. På den måde er det nemt at tage stilling til.
Så ja – alle kan spille fodbold, medmindre du har en bestemt skade. Uanset køn og alder er der fodboldklubber til rådighed. Den fordel er god at udnytte, hvis du har mod på fodboldtræning.
Se fodbold og få inspiration
Du kan lære meget af at se fodbold. Det er i hvert fald godt til at skabe inspiration. Fodboldkampe i fjernsynet er én ting. Hvis du ser Premier League-kampe er niveau ekstremt højt, og ved at følge med i kampene kan du faktisk lære en del. For de fleste bliver det svært nogensinde at komme op på det fysiske niveau, men taktisk er der utroligt meget at lære ved at se fodboldkampe. Og det kan inkorporeres i den måde, som du og dit hold selv spiller på.
Oplagt er det også at tage på stadion og se fodboldkampe. Den danske superliga har klubber forholdsvis fint fordelt overalt i landet, så de fleste af os har klubber tætte på. Ellers er der 1. division og andre rækker, hvor det ofte er enormt billigt – til tider gratis – at tage på stadion. Det er i den grad noget, der også giver inspiration. Et fint sted at møde andre fodboldfans, og et fint sted at få fodboldstemningen helt ind under huden.
Hvad synes du om fodboldtræning?
Hvis du har tilføjelser til denne artikel er du velkommen til at kommentere herunder. Superform opfordrer kraftigt til fodboldtræning, hvis du mangler nye udfordringer, og hvis du gerne vil prøve noget mere udover sædvanlig styrke- eller konditionstræning.