Maca er en plante, der vokser naturligt i Andesbjergene i Peru. Planten bruges hyppigt i det peruvianske køkken, men over de seneste par år har maca fået mest opmærksomhed som kosttilskud.

Det er der flere grunde til: Maca har et højt vitamin- og mineralindhold. Dermed er der flere helbredsmæssige fordele ved at indtage maca pulver som kosttilskud, og her får du en gennemgående guide til tilskuddet – samt en anbefaling af, hvor du kan købe det.

Fakta om maca

Maca planten vokser naturligt i Peru og findes primært i de høje dele af bjergene. I Europa har vi ikke maca, så planten bliver eksporteret. Dog har den fået det latinske navn Lepidium meyenii.

Planten er i familie med roe og radiser. Der findes i øvrigt forskellige typer af maca, hvilket også er årsagen til, at maca pulver kommer i forskellige farver. De er dog alle sammen mineralrige, hvilket er den primære årsag til de mange helbredsfordele.

Som kosttilskud ses maca normalt i pulverform, men du kan også få tabletter med maca. Fordelen ved at producere maca i pulverform er, at det kan holde i flere år, og at det er nemt at indtage på mange måder – både i madlavning og som almindeligt kosttilskud.

Størstedelen af kompositionen er kulhydrat (60-75%), men der er også væsentlige mængder protein i maca (10-14%).

Fordele ved maca pulver

Det siges, at maca er godt for fertiliteten – både for mænd og kvinder, men især for mænd. Historisk er planten blevet brugt til fertilitetsformål i Peru, og nu hvor moderne videnskab også er begyndt at se nærmere på maca, er der mange mennesker overalt i verden, der bruger maca til at øge libido eller til at styrke sædkvaliteten.

Mange forbrugere rapporterer om at maca booster humør, energi og udholdenhed i forbindelse med træning. Det er der også lavet undersøgelser om, som viser positive resultater.

Det høje vitamin- og mineralindhold i maca betyder, at det generelt er et sundt kosttilskud, da der tilføres næring til kroppen, når du indtager det.

På grund af den udmærkede mængde antioxidanter i maca (heriblandt glutathione og C-vitamin) kan maca også hjælpe med at bekæmpe frie radikaler i kroppen. Det mindsker risikoen for visse kroniske sygdomme, og det kan også reducere almindelige problemer som solbrændt hud.

Der forskes stadig i maca, så det er muligt, at vi i fremtiden bliver introduceret for endnu flere maca-relaterede fordele.

Hvor meget bør man indtage?

Det er mest almindeligt at indtage 1 teskefuld maca hver dag. Hvis din krop responderer godt til pulveret, kan du hente ekstra fordele ved at indtage 2 teskefulde om dagen. Det anbefales dog ikke at gå over denne grænse.

1-2 teskefulde om dagen er derfor ideelt for de fleste forbrugere. Da de fleste maca produkter sælges i poser med over 200 gram, har du altså nok til et stykke tid, når du køber maca. Derfor er det et forholdsvis billigt kosttilskud i længden.

Når du tager maca de første par gange, bør du starte småt ud. Det skyldes, at maca kan give lidt dårlig mave, hvis du tager for meget, når du ikke er vant til at indtage det.

Den bedste måde at indtage maca er ved at blande pulveret i et glas juice. Smagen af maca er ret stærk, så den bedste måde at nyde indtagelsen er at tilsætte en skefuld til et glas appelsinjuice.

Maca pulver kan dog også blandes i morgenmaden eller tilsættes som ingrediens i en smoothie. Der er mange muligheder, og du kan altid selv eksperimentere dig frem, så du finder den løsning, der passer smagsløgene bedst.

Anbefaling af maca pulver

Der er flere gode maca produkter på markedet. Vi anbefaler primært at købe maca pulver, men hvis du ikke er vild med smagen, kan maca tabletter også fungerer.

Helsebixen har flere fine produkter til rådighed.

Pureviva Maca Pulver er økologisk og kvaliteten er høj. 250 gram (hvilket holder længe) koster kun 200 kroner. Desuden er der gratis fragt. Der er gennemsigtighed omkring næringsindholdet, og produktet fra Pureviva indeholder en fin næringsdeklaration. Selve pulveret smager præcis som andre maca pulvere af høj kvalitet.

Hvis du leder efter et alternativ til ovenstående, kan du købe det lidt billigere UnikFood Maca Pulver. Prisen er blot 145 kroner for 200 gram. Kvaliteten er igen høj, og produktet er økologisk. Der følger anvendelsesvejledning med, så der er ingen forvirring, når du skal indtage pulveret. Det er et glimrende alternativ til Purevivas pulver og kan stærkt anbefales.

Generelt giver det bedst mening at købe maca pulver på nettet, da du har flere valgmuligheder, og da du får adgang til nogle af markedets bedste produkter – som eksempelvis de to vi lige har nævnt. Men måske er du også heldig med at finde maca i et supermarked. Det ses oftere og oftere. I Matas har de maca tabletter, hvis du ønsker at prøve det. Vi anbefaler dog først og fremmest pulveret!

Konklusion

Maca pulver er et billigt kosttilskud, der byder på mange fordele – især når det gælder fertilitet, fitness og generel sundhed.

Derfor er det ikke overraskende, at der er stigende interesse i tilskuddet. Maca er værd at prøve, hvis du ønsker at prøve noget nyt, og hvis du føler at de dokumenterede fordele tiltaler dig. God fornøjelse – og skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du har tilføjelser eller spørgsmål om maca pulver.