E-vitamin er et lidt undervurderet vitamin. Der tales ikke lige så meget om det som C- og D-vitamin, der ofte løber med al opmærksomheden. Men E-vitamin er en stærk antioxidant som byder på rigtigt mange fordele.
Derfor ser vi nærmere på alt, hvad der har med vitaminet at gøre her. Både fordelene, de bedste kilder, samt anbefaling af et godt tilskud.
Fakta om E-vitamin
E-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og det er i øvrigt en vigtig antioxidant. I alt er der otte forskellige former for vitamin E, som alle går ind under tokoferol og tokotrienol.
Kroppen skal regelmæssigt bruge små mængder E-vitamin for at kunne fungere ordentligt. Vitaminet stimulerer nemlig immunforsvaret og beskytter kroppens celler. De fleste mennesker får deres E-vitamin igennem kosten, men nogle personer lider af mangel på vitaminet. I så fald kan det være en god idé med et tilskud – eller en sundere kost.
Den almindelige anbefaling er at indtage cirka 10-15 milligram E-vitamin om dagen.
Kilder til E-vitamin
Flere fødevarer indeholder fine mængder E-vitamin. Derfor kan du som regel rette op på mangel ved at sætte mere fokus på din kost. Her kan du blandt andet overveje at indtage flere af følgende madvarer:
- Vegetabilske olier
- Mandler
- Hasselnødder
- Peanuts
- Cashews
- Brasilianske nødder
- Diverse frø
- Avocado
- Kiwi
- Mango
- Spinat
- Broccoli
- Laks
- Blæksprutte
- Skalfisk
Da E-vitamin både findes i olier, nødder, frugter og fisk, kan du nemt få tilstrækkelige mængder ved blot at have en varieret kost.
Bedste E-vitamintilskud
De fleste tilskud indeholder langt mere E-vitamin, end hvad du kan få igennem kosten. Reelt er det kun nødvendigt at tage et E-vitamintilskud, hvis du ved, at du er i underskud.
I så fald anbefaler vi Berthelsens E-vitamin ekstra, som indeholder blandede tocopheroler fra naturlige kilder.
En bøtte med 75 tabletter á 200 mg kan købes hos Med24.
E-vitamin olie til huden
E-vitamin anvendes ofte i skønhedsprodukter. Mange antioxidanter er nemlig gode til hud og hår, og derfor er vitaminet ofte tilsat.
Faktisk kan du købe en olie af vitamin E som kan benyttes til hudpleje. Du kan blande den med andre olier, eller tilsætte den til en creme.
Vi anbefaler Urtegaardens E-vitaminolie Ø som kan købes hos Helsebixen.
Overblik: De vigtigste fordele
E-vitamin byder på følgende fordele, når du får tilstrækkelige mængder:
- Styrker immunforsvaret
- Beskytter cellerne
- Hjælper mod akne
- Sundt for huden
- Hjælper musklerne med at restituere
Husk dog på, at E-vitamin i større mængder end det, som myndighederne anbefaler, ikke byder på ekstra fordele. Det handler altså bare om at få den tilstrækkelige mængde, hvilket ikke er svært med en varieret kost eller igennem et tilskud.
Konklusion
Det er vigtigt at få tilstrækkelige mængder vitamin E i hverdagen. Sørg derfor for at følge en sund og varieret kostplan. Alternativt kan du købe et kosttilskud, hvilket nok er den nemmeste måde at få det på.
Hvis du har spørgsmål til E-vitamin, så stil dem herunder. Ellers er du også velkommen til at læse vores mange andre artikler om kost og sundhed i arkivet.