Energidrikke er blevet utroligt populære over de seneste årtier. Vi ser dem konstant på hylderne i supermarkeder og kiosker, og det vrimler også med reklamer om energidrik.
Men er energidrik sundt, usundt, eller direkte farligt?
Er der tilfælde, hvor man kan få gavn af energidrikke, og i så fald – hvorfor og hvornår?
Her vil vi se nærmere på energidrikke, med et særligt fokus på Red Bull. Det er nemlig vigtigt at kende til indhold, virkninger og selvfølgelig de situationer, hvor energidrikke kan bruges. Til sidst bidrager vi med en opskrift, hvis du gerne selv vil lave en sund og effektiv hjemmelavet energidrik.
Hvis du ønsker at købe energidrik billigt online, så sælger Bodystore en kasse Red Bull til 359.
Hvad er der i en energidrik?
De fleste energidrikke er sukkerholdige og indeholder derfor en pæn mængde sukker – lidt ligesom sodavand.
Energidrikkene skiller sig ud ved også at indeholde koffein. Koffein-indholdet i en energidrik er ofte sammenlignligt med en kop kaffe. En dåse Red Bull på 250 ml indeholder 80 mg koffein.
Derudover kan der være ekstra opkvikkende ingredienser i energidrikke. For eksempel taurin, der er ret udbredt.
Nogle energidrikke tilføjer også vitaminer (særligt B-vitaminer) og mineraler (særligt de primære elektrolytter).
Husk dog at der er mange forskellige producenter af energidrikke, og at næringsindholdet derfor kan variere. Hvis du vil kende indholdet af en bestemt energidrik, så kig på dåsen/flasken, eller slå det op på nettet. Producenterne skal nemlig være åbne omkring, hvad de kommer i drikken.
Derfor kan energidrikke være usunde
Energidrikke kan være usunde af flere årsager.
For det første er der sukkerindholdet. Sukker er generelt ret usundt, og hvis du drikker flere energidrikke om dagen, så er dit sukkerindtag formentligt også ret højt. Der findes dog energidrikke uden sukker (lidt a la light-sodavand), så derfor holder dette argument ikke altid vand.
Der kan være andre sødemidler i energidrikke, som heller ikke er gode for helbredet eller for tandemaljen i for store mængder.
Koffein har gavnlige effekter, men man kan også få for meget. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man maksimalt indtager 400 mg koffein om dagen som voksen. Det svarer til små 4-6 energidrikke. For børn og for gravide er den maksimalt anbefalede koffeinmængde langt mindre. Koffein i store mængder kan nemlig have indflydelse på hjernen og på nervesystemet og give uro og irritabilitet, samt føre til meget hyppigere toiletbesøg.
Der er altså lidt forskellige årsager til, at energidrikke kan betegnes som usunde. Dog afhænger det meget af mængden, man drikker. Du vil ikke tage skade af små mængder her og dér, for eksempel en dåse om ugen. I nogle tilfælde kan det endda være gavnligt med en energidrik, så det vil vi se nærmere på nu.
Kan energidrikke indimellem være gavnlige?
Ja, det kan de faktisk godt.
Energidrikke kan være opkvikkende og give mere energi, når der er behov for det.
Hvis du føler dig træt inden en træning, så giver det rigtig fin mening at drikke en energidrik. Her bør du dog vælge én, som indeholder vitaminer og elektrolytter, og gerne med lavt sukkerindhold (hvis muligt).
Koffeinen er i sig selv også godt, når hjernen skal opkvikkes. Lidt ligesom kaffe kan have gavnlige effekter i små mængder, så kan energidrikke faktisk også.
Det handler dog om at holde mængden begrænset, samt undgå afhængighed til energidrikkene.
Hvis du drikker en enkelt dåse, når du ønsker mere energi, så kan det være ganske fint. Men det er en dum idé at drikke energidrik uden noget formål, og det er altid dumt at drikke for meget. Så er andre drikke bedre – fx almindelig vand, kokosvand, Powerade og lignende elektrolytdrikke.
Bedste energidrik på markedet
Red Bull er den mest populære. Det er også positivt, at Red Bull er meget gennemsigtige omkring deres produkt og hvad der er i. Derfor er det et foretrukket valg blandt mange. Hvilket også giver fin mening, da der er et udmærket koffeinindhold, men heller ikke for meget (80 mg pr. dåse er cirka på niveau med en almindelig kop kaffe). Der er også B-vitaminer i Red Bull.
Hvis du vil have mest muligt for pengene, så bør du købe Red Bull online og købe lidt ind af gangen. Det kan nemlig være dyrt i supermarkederne.
Muscle House lader dig købe en hel kasse Red Bull, hvor du frit kan blande med de forskellige smagsvarianter. 24 styks koster i øjeblikket kun 359 kroner, hvilket jo er en del billigere end i supermarkedet.
Lav din egen energidrik
Derudover kan du også lave din egen energidrik. Det er faktisk ret nemt, og det er billigere i længden end at købe Red Bull eller lignende produkter. Dog er det ikke sikkert, det smager lige så godt, men det kan du også justere.
Du skal egentlig bare bruge vand og et tilskud med elektrolytter. Flere producenter laver elektrolyttabletter som opløses i vand – de er billige og har et fint næringsindhold. Et godt eksempel er Purepower Hydro Plus som er en favorit herfra. Det er en brusetablet, der bare skal tilsættes i noget vand. Den skal ikke sluges.
Når du vil have en opkvikkende drik klar, skal du altså bare finde en god drikkedunk med almindelig vand og tilsætte en tablet. Mere skal der ikke til, hvis du bare vil have en simpel energidrik.
Hjemmelavet energidrik opskrift
En drik der består af vand + elektrolyttablet er dog en meget simpel energidrik. Hvis du har mere tid og gerne vil betale lidt mere for en særligt effektiv energidrik, så kan du følge denne opskrift:
- 1 drikkedunk med vand (cirka 500 ml)
- 1-2 elektrolyttabletter
- 1 g taurinpulver
- 1 koffeintablet*
- En halv tsk stevia pulver
*hvis du bruger Purepowers elektrolyttablet behøver du ikke ekstra koffein, da det allerede er inkluderet.
Bland det i den nævnte rækkefølge og ryst.
I så fald vil du få en MEGET EFFEKTIV energidrik. Den vil bruse lidt på grund af elektrolyttabletterne, og den vil give et omgående energiboost via taurin og koffein. Steviapulveret søder den, uden det bliver for usundt. Samtidig er det en drink med et minimalt antal kalorier, så du tager ikke på i vægt af den – tværtimod vil den hjælpe dig med at forbrænde fedt.
Energidrikopskriften er rigtig god til dig, der gerne vil have fuld kontrol. Den kan både bruges inden fysisk træning, men også som en mental opkvikker, hvis du skal skrive opgave, koncentrere dig på arbejdet, etc.
Konklusion
Energidrikke er generelt usunde, men det skyldes også, at de fleste forbrugere enten har et overforbrug eller ikke bruger energidrikkendes egenskaber konstruktivt.
Ved moderat indtagelse ved særlige lejligheder kan energidrikke sagtens have gode ting at byde på. For eksempel LIGE INDEN en træning.
For unge under 18 anbefales det generelt ikke at drikke de energidrikke, som har højt koffeinindhold. Lav i øvrigt egen research og kom frem til de bedste produkter – der kan nemlig være forskel i, hvad producenterne hver især tilsætter.
Et sundt alternativ til de almindelige energidrikke er i øvrigt at lave en energidrik selv, ved at kombinere almindeligt vand med elektrolytter, og eventuelt også et par ekstra ingredienser, hvis den virkelig skal sparke røv.
God fornøjelse!