Når det handler om at komme i bedre form, forbedre helbredet eller opnå et vægttab, så ved de fleste efterhånden godt, at det handler ligeså meget om at spise det rigtige som det handler om at træne. En god kost hjælper dig med at genoplade og giver dig energien til at gøre dit arbejde – hvorvidt om det er på en (sports)bane eller på et kontor.

Selvom størstedelen af os måske ikke har en sportskarriere, er de fleste af os alligevel interesseret i at have mest muligt energi og overskud, så vi kan lave vores arbejde og få mest muligt ud af vores tid. Og det starter ofte med den rigtige kost.

Hvad den rigtige kost er for en person kan dog veksle fra den ene til den anden. Der er mange forskellige undersøgelser, der peger på en ting, mens den næste statistik drejer hundredfirs grader og siger noget andet. Når man skal finde den rigtige kost til sig selv, kan det derfor være en god idé at prøve det af ved at følge en specifik kost et par uger og mærke efter, hvordan ens egen krop reagerer på den.

Vi har taget et kig på tre populære madvaner, der hyppigt bliver brugt af sportsfolk og hvad de gør for ens krop. 

KETO

Denne diet minder til en vis grad om Atkins. Når man spiser KETO spiser man primært low carb/LCHF, da det er den udbredte holdning, at kroppen vil forbrænde fedt (og ketonstoffer), når man spiser så få kulhydrater så muligt. Det kaldes for ketose, og deraf kommer navnet KETO.

Denne kost er specielt blevet populær blandt atleter, samt folk der gerne vil tabe sig forholdsvist hurtigt.

Den amerikanske basketballspiller LeBron James har blandt andet prøvet denne kost i en periode, hvor han skulle igennem en ”mental udfordring” tilbage i 2014. Hans kost bestod primært af kød, fisk, frugt og grønsager og resultatet var et massivt vægttab.

Vegetar/veganer

Denne kost har de seneste år skabt meget omtale og opmærksomhed, så de fleste ved efterhånden godt, at en vegetar og veganer kost er plantebaseret, hvor man som veganer helt udelukker alle animalske produkter.

Pokerspilleren Daniel Negreanu falder måske ikke helt i hak med den klassiske opfattelse af en sportsmand, da han sidder ned og spiller kort. I poker handler det nemlig om det psykiske fremfor det fysiske, men den rigtige kost er ligeså afgørende i dette tilfælde.

Daniel Negreanu valgte at skifte over til en vegetar kost i 2000 og skiftede derefter over til en komplet veganer kost i 2006. Da han skiftede over til en mere plantebaseret kost, oplevede han en bedre koncentrationsevne. 

Intermittent fasting

Denne ”kost” adskiller sig fra de to andre, da du i princippet kan spise lige, hvad du vil. Det vil derfor sige, at du både kan være veganer, KETO-baseret eller noget helt tredje. Det handler nemlig ikke om, hvad du spiser, men hvornår og hvor længe du spiser.

Intermittent fasting handler nemlig om at faste. Man plejer at lægge fasten over en periode af seksten timer, hvorefter man har et spisevindue på otte timer. Det er populært at lægge fasten fra otte om aftenen til klokken tolv om formiddagen.


Photo by Eva Rinaldi / CC2.0

Dwayne ”the Rock” Jonhson er en af de mere kendte fortalere for denne kost. Han startede sin karriere som wrestler, men har også spillet amerikansk fodbold og er senere hen blevet en eftertragtet skuespiller. 

Det var under ringnavnet The Rock, at han først fandt succes og som de fleste ved, så var hans krop et stort hit. Det skabte en stor efterspørgsmål og alle ville vide, hvad han spiste, og hvordan han trænede.

Udover selv at følge intermittent fasting har han også sat andre skuespillere (Hugh Jackman) på den for at bygge mest muligt muskler fremfor fedt. En af fordelene ved denne spisevane, som begge skuespillere straks oplevede, var en bedre søvn. Hvis man vælger at intermittent faste med hensigt på et specielt mål, så er det dog vigtigt at spise en vis mængde kalorier i spisevinduet. På trods af man har lov til at spise ’hvad som helst’, så er den udbredte anbefaling at stadigvæk spise sundt og fornuftigt.