Føler du dig i godt humør, når du lige har været på stranden, i skoven eller i bjergene? Det skyldes i høj grad negative ioner, som eksisterer i naturen, og som byder på mange fordele. Det er som et vitamin i luften, der styrker vores helbred og ikke mindst vores humør.

Vi bør som udgangspunkt forsøge at omgive os med negative ioner så ofte, som vi overhovedet kan. Moderne videnskab bakker effekterne op – derfor er negative ioner bestemt ikke noget fantasikoncept, men bestemt noget vi bør fokusere på.

Mange positive effekter

Du kender måske denne følelse: Du orker egentlig ikke at gå i bad, men når først du står under bruseren, er det enormt svært at komme ud igen.

Det skyldes blandt andet negative ioner, som frigives, når vand bevæger sig og kolliderer med andet vand.

De fleste føler sig også glade og i godt humør, når de er på stranden. Her er effekterne nemlig endnu større end i badet, da negative ioner frigives i massevis, når bølgerne bruser ind.

Men hvad er negative ioner egentlig? Kort fortalt er det molekyler, der bevæger sig rundt i luften, og som er ladede med elektricitet. De er udbredte i naturen, men svære at finde i byerne og i indendørs omgivelser. Planter bruger negative ioner for at vokse, og meget tyder på, at disse molekyler også er gode for mennesker. Det er nærmest som et vitamin i luften, som vi også nævnte i indledningen.

Negative ioner byder blandt andet på følgende positive effekter:

  • Hjælper mod depression
  • Anti-mikrobiel effekt
  • Giver omgående energi
  • Har indflydelse på kognitiv præstation i undersøgelser
  • Hjælper kroppen med at hele fra visse skader
  • Forbedrer vejrtrækningen

Et relativt nyt studie fra 2018 viser endda, at negative ioner kan bekæmpe virusser og bakterier i kroppen.

Men den mest udbredte effekt er helt klart, at folk føler sig i godt humør efter at have været i kontakt med en stor mængde negative ioner. Så lad os se nærmere på, hvor du kan finde dem.

Hvor findes negative ioner?

De findes i visse mængder overalt: Men de største mængder ses i naturen.

Du finder negative ioner i luften følgende steder og i følgende situationer:

  • På stranden
  • Ved vandfald
  • UV-stråler fra solen
  • I bjergene
  • I skoven
  • I luften efter tordenvejr

Negative ioner findes også ved springvand og i brusebadet, men naturligvis i mindre mængder. Alligevel er det dog værd at tage med, og det er også en af grundene til, at det er en glimrende idé at starte dagen med et bad.

Mængden af negative ioner i luften er klart størst de steder, hvor vand kolliderer mod vand. Det absolut bedste sted at tage hen er altså ved et stort vandfald, men det er selvfølgelig svært i Danmark. Den mest almindelige løsning er altså at sidde et par timer på stranden. Årstiden kan være lige meget – bølgerne byder på negative ioner hele året rundt – men om sommeren får du effekterne fra solen med. Via solskin kan du ligeledes få negative ioner – samt meget andet. Solskin er sundt, når vi tilbringer en ideel mængde tid i solen, altså hverken for meget eller for lidt.

Mange mennesker med kroniske sygdomme ved også, at de føler sig skidt tilpas lige inden et uvejr kommer: Men derimod rigtigt godt tilpas, når uvejret lige er overstået. Det er fordi, der er mange negative ioner lige bagefter. Når et tordenvejr er overstået – og du er sikker på, at det ikke kommer til at lyne mere – er det en rigtig god idé at tilbringe tid udendørs. Det føles enormt forfriskende, og der er reelt næring i luften.

Negative ioner i hjemmet

Normalt er der ikke ret mange negative ioner inde i hjemmet. Det gælder især, hvis du bor i byen, hvor der er masser af industri og forurening i nærheden. Stråling fra mobiltelefoner, internet, mv. menes også at reducere antallet af negative ioner i hjemmet.

Bor du på landet, er der større chancer for, at dit hjem har en fornuftig mængde negative ioner. Det afhænger også af, hvor meget du lufter ud.

Mange forskere mener, at vi bør øge mængden af negative ioner i luften i vores indeklima. Det kan vi gøre på flere forskellige måder: Én mulighed er at have et lille vandfald stående. Der findes også bestemte lamper – lavet af Himalayasalt – som også menes at sprede negative ioner, men den bedste mulighed er et lille vandfald.

Selv hvis du får negative ioner derhjemme, vil det dog aldrig være på niveau med naturen. Derfor kan det klart anbefales at tilbringe mere tid udendørs: For eksempel med en gåtur ved stranden eller i skoven. Det betaler sig også at gå udenfor efter et uvejr er overstået. Vær dog sikker på, at det er helt overstået. Ellers giver helt almindelig solskin også negative ioner. Det er måske endnu en grund til, at vi føler os i bedst humør om sommeren.