Fluor er et almindeligt grundstof, som naturligt fremkommer mange steder. I både moderate og store mængder er det desværre giftigt for mennesker. Den variant der hedder fluorid benyttes blandt andet i tandpasta, da det styrker emaljen og holder munden ren fra visse bakterier.

Men er der nogle bivirkninger af at indtage fluor fra tandpasta, og er der nogle særlige befolkningsgrupper der bør undgå fluor?

Det vil vi se nærmere på i denne artikel, og samtidig vil vi anbefale nogle alternative tandpastaer uden fluor, som vi selv har testet igennem, så alle der er følsomme eller skeptiske over for fluor stadig kan finde en god tandpasta og holde tænderne sunde.

Fakta om fluor

Fluor er det niende grundstof i det periodiske system og har symbolet F. Der findes dog forskellige former for fluor, og det er især i gasformen F2 at fluor er toksisk.

Der er fluorstoffer som naturligt fremkommer i naturen og i drikkevandet. Dog i ret små mængder. Menneskekroppen har selv en smule fluor i knoglerne. Det er generelt ikke et problem og i små mængder kan vi godt håndtere nogle former for fluor. Problemet opstår, når vi enten får for meget, eller når vi bliver eksponeret for de problematiske fluorstoffer, der for eksempel bruges i industrien og som findes i produkter som mikroovne og pizzabakker.

Fluorid er den variant af fluor, som benyttes i tandpasta. Fluorid tilsættes også i drikkevandet i nogle lande, for eksempel i USA, men dog ikke i Danmark. Den gode nyhed er at fluorid er anderledes end den giftige gas fluor, og at vores tolerance er stor nok til at små mængder ikke rigtigt påvirker os. Den dårlige nyhed er, at vi stadig ikke må få for meget, og at nogle personer er ekstra følsomme over for fluorid.

Ifølge EUs regler må der maksimalt være 0,15 gram fluorid i 100 gram tandpasta i de produkter der sælges i Europa. Forskere siger, at der skal indtages 1 gram fluor før vi får akut fluorforgiftning, så her skal der altså rigtigt meget til.

Mange modstandere er fluor er dog bekymrede for langtidseffekten af det. Selvom det kræver meget at få en akut forgiftning, så er nogle aktivister bekymrede for effekten ved at bruge fluor i tandbørstningen hver eneste dag. Mineraler kan nemlig hobe sig op, især hvis kroppen har en nedsat evne til at udskille dem.

Videnskaben fastslår dog, at de fleste mennesker ikke påvirkes negativt af den mængde fluor, der er i tandpasta. Dog anbefales det, at børn kun indtager små mængder, da de er særligt følsomme. Simpelthen fordi de er fysisk mindre, og at der derfor skal mindre fluor til, før de skadelige effekter observeres hos børn. Det er blandt andet derfor, at der findes børnetandpasta, som netop har lavere indhold af fluorid.

Grunden til man benytter fluorid i tandpasta er fordi det modvirker huller og styrker emaljen. Fluor er godt til at dræbe bakterier. Den positive effekt på mundhygiejnen har stor videnskabelig evidens bag sig – det virker altså. I større mængder har man også brugt fluor som rottegift, og i nogle kulturer har fluor i store mængder været et selvmordsmiddel.

Derfor er det naturligt, at der er en skepsis omkring fluor. Selvom det har vist sig at være godt for tænderne og mundhygiejnen, så er der simpelthen nogle mennesker, der helst vil undgå fluorid på grund af skepsis og frygt omkring stoffets påvirkning af det generelle helbred. Hvis du er én af dem, så skal du naturligvis nyde dit frie valg til at bestemme hvad du vil have i kroppen, og vi vil anbefale de bedste fluorfrie tandpastaer herunder.

Bedste tandpasta uden fluor

Der er flere gode tandpastaer uden fluor. Desværre er de vanskelige at finde i fysiske forretninger. Supermarkeder sælger dem ikke, så du må enten kigge i helsekostforretninger eller på nettet.

Vi anbefaler 4 gode tandpastaer herunder, som hver især har deres egne fordele. De er dyrere end almindelig tandpasta, men hvis du er følsom eller skeptisk over for fluorid, så er de alle pengene værd.

Ayucare Neem urtetandpasta

Ayucare Neem er den mest populære tandpasta uden fluor på markedet. Den er relevant, da den indeholder mange typiske tandpastaingredienser, men den har ingen fluorid tilsat og i stedet benyttes der nogle urter.

Følelsen af at børste tænder med Ayucare Neem minder meget om at bruge en almindelig tandpasta, og effekten af den er videnskabeligt dokumenteret. Langtidsforbrugere giver tandpastaen gode anmeldelser, og den er velegnet til børn, som ikke må indtage for meget fluorid.

Tandpastaen formår både at fjerne misfarvninger, holde munden ren, rense tænder og tandkød, samt forebygge dårlige ånde. Den kan passende bruges 2 gange om dagen.

100 ml koster 42 kroner.

Køb Ayucare Neem hos Helsebixen lige her!

Avivir Aloe Vera tandpasta

Vi har prøvet en del forskellige tandpastaer uden fluorid, og dette er nok den mest velsmagende af dem.

Avivir har produceret denne tandpasta, som er helt uden fluorid, og som i stedet indeholder Aloe Vera. Tandpastaen er grøn, den skummer en lille smule, men ikke alt for meget. Der er dog stadig en fyldig fornemmelse i munden.

Der er forskellige ingredienser i tandpastaen, som alle bidrager til et godt oralt helbred. Natriumbicarbonat gør tænderne hvidere. Q10 og allantonin styrker tandkødet. Aloe vera har en rense og anti-mikrobiel effekt.

Det er en mild og miljøvenlig tandpasta, som endda kommer i en miljøvenlig emballage. Prisen afspejler kvaliteten: 75 ml koster 62 kroner, så den er lidt dyr, men du får nok heller ikke et bedre produkt. Tandpastaen kan passende benyttes 2 gange om dagen, eller mere efter behov.

Køb den gode Avivir Aloe Vera tandpasta her!

Sante tandpasta med B12

Ønsker du en solid tandpasta uden fluor som samtidig er et kosttilskud?

Så er dette et yderst interessant produkt. Producenten Sante har lavet en rigtig fin tandpasta, som har en ingrediensliste, der minder meget om en almindelig tandpasta – bare uden fluor.

Samtidig er der tilsat B12-vitamin, som er et vigtigt vitamin for nervesystemet og for kroppens generelle sundhed. Mange ældre personer, samt veganere og vegetarer, har udbredt B12-mangel og derfor er det ofte nødvendigt at supplere. En nem måde at gøre det på er igennem tandpastaen. B12-vitamin absorberes nemlig allerbedst igennem tungen og mundens slimhinder, så på den måde er det meget passende.

Tandpastaen har en fornuftig smag, om end lidt anderledes end mange andre tandpastaer. Vi anbefaler at bruge denne tandpasta én gang om dagen i kombination med en anden tandpasta. Du kan for eksempel benytte denne om morgenen og en anden om aftenen. Det vil give de bedste resultater, både for tænderne og for dit niveau af B12-vitamin.

En tube koster 65 kroner, men hvis du bruger den i en rutine med en anden tandpasta, så holder den også umådeligt længe. Der er 75 ml i alt.

Gå til køb af Sante B12 tandpasta hos Helsebixen!

Urtekram eucalyptus

Urtekrams tandpasta er lidt billigere end de andre og er derfor et fint valg, hvis du er på budget.

Det er en vegansk tandpasta, som blandt andet indeholder eucalyptus, aloe vera, myrra og magnoliebarkekstrakt. Det er en af de få fluorfrie tandpastaer, som er helt hvid.

Vores erfaring siger, at det er en god tandpasta med en meget neutral smag, men at den ikke føles helt lige så effektiv som de andre. Den egner sig bedst som en del af en større tandplejerutine, hvor du måske bruger denne en enkelt gang om dagen, og en anden tandpasta ved de øvrige børstninger. Prisen bliver dog ikke bedre, og hvis du er på budget, så er det stadig et glimrende valg. En tube med 75 ml koster 40 kroner.

Køb Urtekram eucalayptus billigt her!

Fordele ved tandbørstning uden fluor

Når du børster tænder med en tandpasta uden fluor, så undgår du selvsagt at blive eksponeret for fluorid igennem tandbørstningen.

På den måde er der ingen risiko for hverken fluorose eller overdosis, og du kan trygt børste tænder uden at skulle spekulere på effekterne af fluorid.

Samtidig kan du prøve nogle af de gode alternative tandpastaer, som indeholder andre stoffer der plejer tænderne, blandt andet aloe vera, natron og eucalyptus, som bare er et lille udvalg af naturlige stoffer, der har gavnlig effekt på tændernes udseende og mundens generelle velvære.

Ulemper og forbehold

Personer som fravælger at børste tænder med fluor bør have et øget fokus på mundhygiejnen. Hyppigere tandlægekonsultationer bør arrangeres. Fluorid er trods alt et godt stof til at holde munden ren og tænderne sunde. Når du bruger en tandpasta uden fluor, er det muligt, at du undgår de formodede negative effekter fra fluorid, men du undgår samtidig de positive effekter, som det har på mundhygiejnen.

Nogle vælger en gylden middelvej – for eksempel at børste tænder to gange om dagen, én gang uden fluor og én gang med fluor. På den måde begrænses fluoridindtaget, men samtidig er der fuld garanti for at du vedligeholder tænderne på den måde, som tandlægerne anbefaler. Det er også en strategi, vi kan støtte op om, da du får en balanceret middelvejsløsning, der er sund for både tænder og krop.

Hvem bør holde sig fra fluor?

Små børn må ikke indtage nær så meget fluor som voksne. Det siger næsten alle tandlæger, og der er også trykt en advarsel på de fleste tandpastaer. En god idé er at købe en børnetandpasta som indeholder mindre fluor, eller bare bruge bittesmå mængder af en almindelig tandpasta. Alternativet er en tandpasta helt uden fluor, hvilket også kan fungere, men vi anbefaler selvfølgelig en konsultation med tandlægen først.

Voksne mennesker som er følsomme over for fluorid eller som i forbindelse med arbejde eller bopæl allerede er overeksponeret for fluor, kan også overveje at benytte en tandpasta med mindre fluor eller helt uden fluor.

Alle som er skeptiske over for fluorids egenskaber og som gerne vil have ro i sjælen har naturligvis frit valg til at vælge en tandpasta uden fluor, og der skal der bakkes op om.

Konklusion

Fluorid er godt for tænderne, men overforbrug kan skade den generelle sundhed. Det er sjældent, at man oplever et overforbrug gennem almindelig tandbørstning, men mange mennesker ønsker at være på den sikre side, og nogle er følsomme over for fluorid.

Derfor er det rart at der findes tandpastaer uden fluor, og hvis du ønsker at prøve en sådan tandpasta, så følg en af vores anbefalinger og få anskaffet dig en god, fluorfri tandpasta. Vi ønsker dig sunde tænder og et godt helbred!