Et balancebræt – også kendt som et vippebræt – hjælper dig med at træne balance. Derfor er det oplagt for både sportsudøvere og motionister. I denne artikel går vi i dybden med balancebrættets mange fordele, og vi anbefaler nogle af de bedste produkter på markedet.
Det er et redskab, som du faktisk finder i de fleste fitnesscentre og sportsklubber i Danmark. Selvom et balancebræt er utroligt simpelt, så er det stadig et fascinerende værktøj, der kan hjælpe med både balance og koncentration. Hvis du er ambitiøs omkring din sundhed og din krops fysiske formåen kan det sagtens betale sig at købe et vippebræt, som du kan bruge derhjemme.
Hvad er et balancebræt/vippebræt?
Et balancebræt er et træningsredskab, der kan hjælpe dig med at træne balance.
Rent visuelt er det et bræt med en kugle under. Ved at lave øvelser på brættet kan du træne din balance.
Det er et udbredt redskab blandt sportsudøvere, og du finder det også i mange fitnesscentre. Præcis som med alt andet er det dog rart at have et balancebræt selv. Da det ikke fylder ret meget, kan du nemt have et vippebræt liggende i hjemmet.
Produkttyper
Der er forskellige produkttyper: Der er nemlig forskellige materialer og forme.
De fleste balancebræt har en rund form. Der er dog undtagelser, og selvom størstedelen af produkterne er runde, er det heller ikke usædvanligt at finde et kvadratisk eller rektangulært produkt.
Det er også muligt at lave dit eget balancebræt ved at tage en træplade og placere den oven på noget rundt – det er den klassiske hjemmelavede løsning, men vi anbefaler et reelt balancebræt, der er bygget til formålet.
Angående materialer: Træ er typisk det bedste valg, og de fleste balancebræt laves netop af træ. Plastik er dog en anden mulighed. Et vippebræt af plastik er billigere end et lavet af træ, og det kan bestemt også fungere. Men når det gælder langtidsholdbarhed og generel kvalitet, bør du vælge et træbræt. Træ er i øvrigt tungere end plastik, så det kan du tage med i overvejelserne.
En lille sidenote: Selvom de fleste balancebræt er lavet af træ eller plastik, kommer de ofte med en overflade, der er skridsikker. Det er en god ting – du bør nemlig altid sikre dig, at der er en god overflade, uanset om selve produktet er lavet af plastik eller træ.
Anbefaling af balancebræt
Herunder kan du se vores bedste anbefalinger i øjeblikket:
Select 2-i-1 balancebræt
Umiddelbart mener vi, at dette er det bedste balancebræt for pengene.
Select har nemlig lavet et fremragende produkt: Det er lavet af træ, men der er en skridsikker overflade. Den største fordel er, at der er to udskiftelige kugler af forskellig størrelse, hvilket gør, at du kan træne på flere forskellige måder. Den store kugle er bedst til langsom og koncentreret træning, mens den lille kugle er bedst til hurtig og intensiv balancetræning.
Brættet fylder ikke ret meget, men der er rigeligt med plads at stå på. Select er en kvalitetsproducent, men da den vejledende pris ligger på bare 300 kroner, er det et produkt, som alle har råd til at købe. Select 2-i-1 balancebræt sælges hos BilligSport24.dk hvor der er billig og hurtig fragt.
Køb Selects balancebræt lige her!
Vippebræt i træ/plastik
Hvis du ønsker en lidt billigere løsning, kan du overveje dette balancebræt fra GetBig.dk.
Det er et flot og effektivt produkt, og du kan selv vælge, om du ønsker det i træ (149 kroner) eller i plastik (69 kroner). Træ er bedst, hvis du ønsker et tungt og solidt produkt, der har det mest skridsikre underlag, men plastik fungerer også absolut glimrende for dig, der ønsker en billig løsning.
Dette vippebræt er perfekt til genoptræning og til skadesforebyggelse. Det er dog også helt fint til kontoret eller hjemmet, hvis du bare ønsker lidt hurtig bevægelse en gang imellem. Brættet er stort nok til at du kan stå komfortabelt på det, men samtidig lille nok til at det passer i en skuffe.
Køb dette vippebræt hos GetBig lige her!
Fordele ved at have et balancebræt
Der er mange fordele ved at have et balancebræt, da det kan bruges til flere øvelser, og da det hjælper med optræning til adskillige discipliner. Her er et par eksempler…
Perfekt til balanceøvelser
Brættet fungerer glimrende til generel balancetræning. Alene ved at stå på brættet kan du opbygge eller forbedre din balance. Derudover er der særlige øvelser, fx på ét ben, hvor du kan komme endnu længere. Vippebræt produceres især for at opbygge generel balance, så det er det primære argument for at bruge det.
Også god til koncentration
Balance kræver koncentration. Når du ikke er koncentreret, har du ingen balance. Og du kan faktisk træne hjernen/koncentrationen ved at bruge et balancebræt.
Fremgangsmåden er simpelthen at stå på brættet (enten almindeligt eller i en bestemt position), mens du gør noget andet i mellemtiden. For eksempel: Læs en side i en bog, mens du holder balancen. Eller før en almindelig samtale. Du kan altså også øge dine mentale færdigheder ved at forsøge at holde balancen, samtidig med du laver noget helt andet.
Genoptræning
Faktisk kan et balancebræt også bruges til genoptræning. For eksempel hvis du har haft en knæskade eller ankelskade. Mange atleter bruger netop et vippebræt til dette formål.
Vippebræt til sportstræning
Hvis du er sportsudøver, får du formentligt brug for et balancebræt. Det skyldes nemlig, at balance er en utrolig vigtig faktor i mange sportsgrene.
For personer som dyrker surfing eller skateboarding, er der ingen vej uden om balancetræning. Det vil forbedre resultaterne helt enormt. Derfor ser du også, at næsten alle surfere træner balance som opvarmning, inden de går ud i vandet.
Fodboldspillere, håndboldspillere, baskeballspillere og mange andre typer af atleter har dog også brug for at træne balance. Et vippebræt gør det muligt. En undersøgelse har vist, at man potentielt kan mindske risikoen for håndboldskader med op til 75% ved at træne med et vippebræt!
Hvis du er aktiv inden for en bestemt sportsgren, giver det altså rigtig god mening at anskaffe dig et bræt, så du også kan træne lidt ekstra derhjemme.
Øvelser med balancebræt
Konklusion
Det er nemt at lave en konklusion her: Et balancebræt er nemlig et nødvendigt stykke værktøj, hvis du ønsker at forbedre din balance, din koncentration eller din teknik i diverse sportsgrene.
Hvis du er heldig har du et balancebræt i sportsklubben eller fitnesscenteret. Det kan også være, at du er fiks nok til selv at konstruere et balancebræt. Men ellers vil vi stærkt anbefale, at du anskaffer dig et balancebræt, som du kan bruge derhjemme. Det er nemlig bedst at træne balance om morgenen, og på den måde har du altid dit bræt til rådighed. Det er en forholdsvis billig investering, der kan give fremragende resultater. Derfor anbefaler vi stærkt at bruge et vippebræt til at holde balancen ved lige i hverdagen!