Biotin er et af de mange B-vitaminer. Det fremkommer naturligt i mange fødevarer, hvilket er heldigt, da det er et livsnødvendigt stof. Mange vælgere dog at optimere deres biotinniveau yderligere, da vitaminet byder på mange fordele – som eksempelvis bedre hårvækst.

Hvis du er nysgerrig omkring biotin og gerne vil vide mere om det, så læs med her. Vi ser på fakta, kostkilder, fordele og ikke mindst hvor du kan købe det bedste biotintilskud, hvis du har behov for det.

Fakta om biotin

Biotin er et vitamin. Det er også kendt under navnet B7-vitamin, og i Tyskland henviser man nogle gange til det under navnet H-vitamin. Det er et vandopløseligt vitamin, og det dannes i planter og mikroorganismer. For mennesker og dyr er det livsnødvendigt, men vi kan ikke selv danne biotin – derfor skal det som udgangspunkt komme fra kosten.

Det er sjældent, at mennesker lider af biotinmangel i den vestlige verden. I modsætning til mange andre vitaminer er det forholdsvis nemt at få igennem kosten. Mangel på biotin ses primært hos gravide kvinder samt personer med højt alkoholforbrug. Derfor er biotin et kosttilskud, som kvinder ofte får anbefalet af lægen, når de er gravide.

Så længe vi får det daglige behov, hvilket menes at være 30 microgram, er det tilstrækkeligt for vores generelle velvære. Der kan dog være fordele ved at tage ekstra biotin, og man mener generelt ikke, at det er muligt at overdosere. Der er ikke set eksempel på en overdosering, så derfor er der reelt ingen øvre grænse, men som med alt andet handler det alligevel om at være fornuftig.

Kilder i kosten

Der er mange forskellige kilder til biotin. Uanset om du har en varieret kost, en vegansk kost, en carnivore kost, eller noget helt fjerde, bør det være muligt at få tilstrækkeligt med biotin uden nogle problemer.

Nødder er især rige på biotin. Du kan med fordel spise mandler, cashews og valnødder for at indtage vitaminet. Selv en lille håndfuld om dagen kan gøre en fin forskel. Derudover indeholder nødder generelt også mange andre gode næringsstoffer, som for eksempel E-vitamin og magnesium.

Hvis du ønsker noget lidt billigere, så er gulerødder, tomater, spinat, søde kartofler og svampe også nogle glimrende kilder til biotin. Især gulerødder som er en af de bedste kilder overhovedet. Langt de fleste frugter og grøntsager indeholder biotin i en eller anden mængde.

Æg og ost byder også på biotin. Der er således også animalske fødevarer, der kan give dig den mængde biotin, du har brug for.

Du spiser formentligt nogle af disse ting allerede – måske endda mange af dem. Men hvis ikke, så udvælg et par stykker og spis løs. Især nødderne og grøntsagerne har meget at byde på.

Effekter af biotin

Biotin hjælper kroppen med flere ting. Blandt andet at omsætte aminosyrer, fedt og kulhydrater, men også til dannelse af urinstof. Man kan altså sige, at biotin hjælper kroppen med at konvertere mad til energi, samt til det, der skal videre i systemet.

Desuden viser forskning, at biotin kan reducere blodsukkeret hos personer med diabetes. Der er også snak om, at biotin kan hjælpe mod multipel sklerose, der er en kronisk sygdom, som mange lider af.

Det punkt, som de fleste almindelige mennesker er interesserede i, er nok de positive effekter som biotin har på hår, negle og hud.

Det har længe været kendt at biotin er rigtigt godt for håret. Vitaminet bidrager til sund hårvækst. Mange shampoos, conditioners og skønhedsprodukter til håret indeholder biotin. Der er også kommet særlige vitaminpiller med fokus på hårvækst, og her er biotin en af de primære ingredienser.

Bedste biotintilskud

Det er forholdsvis nemt at finde biotintilskud på nettet, på apoteket og i nogle supermarkeder. Udvalget er dog bedst på nettet, og her er priserne også de bedste.

Hvis du ønsker et solidt og anerkendt tilskud, som kun indeholder biotin, så anbefaler vi Solgar Biotin med 5 mg. Det er lavet af en anerkendt producent og udbredt i hele verden. I Danmark kan du købe Solgar Biotin hos Helsebixen, hvor priserne er ganske glimrende. 50 tabletter koster kun lidt over 100 kroner, så du får meget for pengene.

Der er også et alternativ. Hvis du specifikt vil tage biotin som tilskud for at styrke hår og negle, så anbefaler vi Biotin Strong som kan købes hos Med24. Der er samme mængde biotin i tabletten som i Solgars produkt (5 mg). Forskellen er, at der i Biotin Strong tabletterne også er zink, methionin og C-vitamin. Disse ting arbejder nemlig sammen og er alle vigtige for både hud, hår og negle. Prisen er lidt højere, men 159 kroner er stadig billigt sluppet for et så godt produkt.

Konklusion

Biotin er et vigtigt vitamin. De fleste danskere har en optimal mængde biotin i kroppen, da vitaminet er forholdsvis tilgængeligt igennem en almindelig kost. Men hvis du ønsker mere hårvækst, eller hvis du ønsker stærkere negle, så kan et ekstra tilskud overvejes. Biotin er også relevant for gravide kvinder, men her er det selvfølgelig bedst at konsultere med egen læge først.

I alle tilfælde er biotin et særdeles interessant vitamin, som der stadig bliver forsket mere og mere i. Hvis du har mere at byde ind med, så kommentér gerne herunder!