Mennesket har spist honning i tusindvis af år på grund af den søde smag, der gør det velegnet til madlavning. Men er honning sundt? Svaret er kompliceret, da honning både består af store sukkermængder, men også positive antioxidanter og enzymer som andre sukkervarianter ikke har.
Derfor er honning bedre end raffineret sukker, men kan man sågar have et sundt honningforbrug og nyde helbredsfremmende effekter ved at indtage den gyldne flydende masse? Det vil vi se nærmere på her.
Fakta om honning: Sundt eller usundt?
Honning kommer fra bierne – det er deres oplagsnæring. De samler både nektar og sukker fra blomster og blade. Særligt nektaren kommer under behandling hos bien, og efter den er behandlet med enzymer, kommer den ud igen som honning. Biavlere står for at holder bier og samle honningen.
I mange tilfælde bliver honning behandlet inden det kommer på markedet. Det er dog nogle gange problematisk, når honningen opvarmes – ved 40 graders varme begynder nogle næringsstoffer at forsvinde, og ved højere temperaturer går det endnu hurtigere.
Det foretrukne valg er at indtage rå honning som kun har været igennem den allermest nødvendige behandling (slyngning og tapning efter traditionen) uden at blive opvarmet. Den slags kan købes hos lokale avlere. Rå honning er ofte tykt, ekstra klistret og med en stærk orange farve. Smagen er kraftigere og mere autentisk.
Den mere finbehandlede honning, der fås i butikkerne, har stadig nogle næringsstoffer i sig. Den populære og ultraflydende blomsterhonning er populær herhjemme. Desværre er der mange ‘falske’ honning produkter på markedet – for eksempel er der supermarkeder, som forhandler produkter, der består af 10% reel honning, hvor resten er en blanding af vand, sukker og farvestof. Den slags skal selvfølgelig undgås – kig altid på produktbeskrivelsen! Kun 100% ren honning bør købes.
Gennemsnitligt indeholder honning omkring 82% sukker. Der er ingen fedt i honning, men der er en minimal mængde protein (0,3 g) og kostfiber (0,2 g). Der er mineraler som calcium, jern, magnesium, natrium og kalium, og der er faktisk også en smule C-vitamin. Derudover er der unikke antioxidanter, samt særlige enzymer der kommer fra bien. Det er disse ting, der potentielt kan gøre honning sundt. Om ikke andet er det en del bedre en raffineret sukker, rørsukker eller brun sukker, der jo bare er 100% sukker.
Der er faktisk nogle studier (for eksempel dette) som viser, at honning kan bringe nogle helt særlige helbredsfordele. Honning har nemlig nogle gode egenskaber – for eksempel er det anti-mikrobielt og kan derfor hjælpe mod infektioner i kroppen. Det er også anti-septisk og kan gavne mavens balance. Samtidig har honning en mild afførende effekt og kan dermed hjælpe med at sende de ting ud af kroppen, som ellers sad fast derinde.
På grund af den høje sukkermængde er honning dog ikke noget, man skal have for meget af. De fleste eksperter, som har forsket i honning, lader til at være enige om, at det er sundt i små mængder (endda meget sundt), men usundt i store mængder. Du kan snildt spise en skefuld honning om dagen, men undgå at indtage en hel bøtte!
Bedste honning
Vi anbefaler først og fremmest at se, om du har en lokal biavler i nærheden som sælger honning. Søg på Google og se om det er tilfældet. Butikskæden Meny sælger indimellem honning fra lokale kilder, så det kan du holde øje med.
Ellers kan du købe en kvalitetshonning på nettet.
Den bedste honning, når det gælder næring og sundhed, er den klassiske Manuka Honning fra New Zealand. Den stammer fra det ukultiverede og vilde Manuka-træ. Sukkermængden er lavere end gennemsnittet (78%). Det er en honning med masser af gode antioxidanter og enzymer, så hvis du ønsker en honning, som du specifikt vil tage som kosttilskud, bør det helt sikkert være denne.
Manuka Honning er dyr, men kvaliteten er enestående, og den er 100% ren. Der findes kun den ene slags i verden. Og de fleste er enige om, at det er den bedste.
Manuka er kendt for sin anti-bakterielle effekt og kan faktisk virke effektivt på en lang række lidelser og infektioner. Derfor bruges honningen også i lægemiddelsindustrien og på hospitaler. Særligt i forbindelse med sårheling.
250 gram koster 375 kroner hos Helsebixen – køb her. Vi anbefaler 1-3 teskefulde dagligt. Denne honning bør være udelukkende som kosttilskud, ikke til madlavning – det er den for dyr til, når der skal bruges store mængder! Så nøjes helst med at tage et par tesker om dagen.

Hvis du ønsker en kvalitetshonning til madlavning, så vil vi anbefale Urtekrams vildblomsthonning. Den er økologisk og tappes i Mexico og Nicaragua, som er nogle steder der er kendte for høj honningkvalitet. Denne honning er gylden, og hvis du ikke har en lokal avler i nærheden, er den et fremragende alternativ.
Urtekrams honning er til at betale for. 400 gram koster 53 kroner. Væsentligt billigere end Manuka. Denne kan altså godt bruges til almindelig madlavning såvel som til kosttilskud, da prisen er mere rimelig.
Du kan købe den og få den leveret på 1-3 hverdage fra Med24.

Udskift sukker med honning
Du kan med fordel udskifte det hvide sukker med honning i din madlavning og bagning.
Honning er dog meget sødt og der skal justeres lidt på mængden.
En god tommelfingerregel er at bruge 70% honning i forhold til den mængde sukker, du normalt bruger. Hvis du skal bage en kage med 200 gram sukker, skal du altså bruge 140 gram honning (og ingen hvid sukker), hvis du vælger at udskifte det. Bagetiden kan variere og skal muligvis forlænges, når det gælder honning tilsat i kager.
Sådan kan honning bruges
Honning kan bruges som erstatning for almindeligt sukker.
Derudover kan det tilsættes i mange andre retter, når du finder det nødvendigt. For eksempel kan honning gøre havregrynen mere interessant om morgenen. Det kan også bruges til at gøre en salat sødere. En kop te bliver langt mere velsmagende, når der er en teskefuld honning tilsat.
Mange mennesker vælger at spise en skefuld rå honning, når de hører om helbredsfordelene ved honning. Fordelene gælder selvfølgelig kun, når honning indtages i små moderate mængder – overforbrug af honning kan naturligvis også være usundt, da det naturlige sukkerindhold jo stadig er enormt højt.
Hvordan skal honning opbevares?
Helst tørt, mørkt og ved stuetemperatur (18-22 grader). Det kan passende stå i et skab i køkkenet.
Honning må også godt være i køleskabet: Men det gør den mere fast, hvilket kan være problematisk, når honningen endelig skal bruges. Fint hvis du vil smøre på et brød, men ellers ikke ideelt. Vi anbefaler at stille det i et skab!
Honning kan godt opbevares i fryseren, men der er ikke rigtigt nogen grund til da, da honning i sin naturlige form kan holde i årevis uden problemer. Rent konsistensmæssigt er honning også bedst ved stuetemperatur.
Konklusion
Honning er sundt i små mængder og kan endda bringe fine helbredsfordele på grund af de anti-bakterielle og anti-septiske egenskaber. I store mængder skal man passe på, da honning indeholder meget sukker. Men det er glimrende som erstatning til hvid sukker i madlavning og bagning, og honning uden tvivl gøre livet sødere!
Køb Manuka Honning hvis du ønsker den bedste honning i verden – det betaler sig!