Terrænteorien – Er der noget om snakken?

Terrænteorien, også kendt som terrain theory på engelsk, er en sygdomshypotese, som står i opposition til kimteorien (germ theory). Den er blevet afvist af medicinindustrien og af mange forskere, men efter COVID-pandemien er der mange alternative sundhedsfolk, som er begyndt at tale for terrænteorien.

Men hvad bygger teorien på, og er der overhovedet noget om snakken? I Danmark har kimteorien vundet så stort indpas, at det nærmest er umuligt at finde informationer om terrænteorien på dansk. Selvom det officielt er en afvist teori, der er blevet kritiseret af mange, er det alligevel værd at nævne tankerne bag, da terrænet åbenlyst har betydning, som vi også er ved at lære mere om, i takt med at forskere kigger mere på tarmfloraen.

OBS! Denne artikel er udenlukkende skrevet for at informere om en hypotese og for at bidrage til almen debat. Superform.dk og sidens forfattere støtter ikke aktivt op om terrænteorien eller nogen anden teori, som ikke er anerkendt af den moderne videnskab og af medicinalindustrien. Som det nævnes i højre widget, anbefaler vi altid at følge råd fra professionelle sundhedskyndige før alt andet.

Hvad er terrænteorien?

Terrænteorien er en hypotese af den franske biolog Antoine Béchamp. Han hævdede, at det ikke er patogener, som er den primære årsag til sygdom, men derimod selve kroppen. Han mente, at terrænet – det vil sige kroppens indre balance og velvære – har mere indflydelse, og at et dårligt terræn tiltrækker bakterier og virusser, fordi kroppen er i dårlig stand.

Béchamp nævnte kroppens pH-værdi som noget, der var meget vigtigt. Han mente, at en krop med alkalisk pH vil være sikker mod patogener, mens en syrlig krop vil tiltrække patogener.

En sammenligning der bruges ofte er denne:

En beskidt kloak tiltrækker rotter og kryb, da de naturligt er mest tilpasse her. Hvis du rengør kloakken og holder den i stand, vil rotterne og krybene ikke længere være så tiltrukkede af den, og selvom nogle indimellem vil passere forbi, vil de ikke blive i det rene og velholdte miljø.

På samme måde mente Béchamp, at vi ikke kan undgå at komme i kontakt med patogener som fx bakterier og virusser, men at disse patogener slet ikke vil være interesserede i at blive i en krop, hvor miljøet/terrænet er pænt, rent og velfungerende.

Endvidere siger terrænteorien, at kroppen selv danner patogener, når der er noget i vejen, og at mange bakterier og virusser kommer fra kroppen selv, når den er i ubalance.

Generelt står det i opposition til germ theory, men mere om det senere.

Problemer med terrænteorien

Et åbenlyst problem bag terrænteorien er, at der er dokumenteret så mange smitsomme tilfælde af patogener som bakterier og virusser fra person til person. Det gør det umiddelbart svært at være fortaler for teorien i sin rene stand.

Samtidig er hele den moderne medicinalindustri bygget op omkring den konkurrende teori, den som vi kalder germ theory på engelsk. Officielt er der altså ikke den store opbakning, og det er der jo nok en grund til.

Terræn eller patogener

I 1800-tallets Frankrig var der to biologer, som hver især havde forskellige meninger om tingene. Der var som sagt Antoine Béchamp, som var fortaler for terrænteorien, mens hans modstander var Louis Pasteur, som står bag germ theory, eller kimteori, som vi kan kalde den på dansk.

Mens Pasteur havde kæmpe succes med sin teori om, at mikroorganismer som bakterier, virusser og svampe er direkte årsager til de fleste sygdomme, så mistede Béchamps teorier opbakning med årene. Pasteur blev pioner inden for medicin, og hans teorier er fundamentet for hele den moderne medicinalindustri. Pasteur blev fortaler for vaccination og immunisation, og gjorde store fremskridt inden for dette felt.

I dag følger vi generelt Pasteurs teori, og den umiddelbare reaktion på sygdom er at eliminere den bakterie, der formodes at være skyld i sygdommen. Det klares for eksempel med antibiotika, når vi taler om bakterielle infektioner, men man forsøger også forud at eliminere patogener – for eksempel i form af vaccination. Efter sigende udtalte Pasteur mod slutningen af sit liv at “patogenet er intet, terrænet er alt”.

Efter over 100 år er der dog kommet fokus på Béchamp igen. Der er snak om, at både patogener og terræn kan have indflydelse, og der er især kommet fokus på det i forbindelse med COVID-19. Personer med svagt immunforsvar får enorme problemer med coronavirussen, mens personer med stærkt immunforsvar ofte slet ikke kan mærke noget, trods midlertidig tilstedeværelse af virussen (opdaget af positiv test). Det samme gør sig gældende i mange andre reelle tilfælde og eksperimenter. Måske har du prøvet at have en slem forkølelse eller influenza, men hvor dine nærmeste slet ikke bliver ramt.

Følger man germ theory, som er det almindelige i nutidens verden, er patogener den direkte årsag til de fleste sygdomme, heraf alle infektionssygdomme. Løsningen formodes at være at fjerne de patogener, der er skyld i det – enten med vaccine, antibiotika, antisvampemiddel eller ved at vente på reaktion fra immunforsvaret, mens der gives lindrende behandling.

Følger man derimod terrænteorien, hvilket ikke er hvad medicinalindustrien og diverse sundhedsstyrelser anbefaler, går man ud fra, at kroppens balance/klima/flora/terræn er årsagen til, at vi bliver syge, og at tilstedeværelse af bakterie eller virus blot skyldes, at de er tiltrukkede af det svage eller beskidte væv i kroppen. Den primære grund til sygdom kommer angiveligt indefra og ikke udefra. I tilfælde af sygdom vil man behandle personen og ikke infektionen. For eksempel i form af faste, bedre kost, hvile, motion og vigtigst af alt hygiejne. Alt sammen ifølge hypotesen.

Forskning i tarmflora

Der er kommet fokus på Béchamps terrænteori i forbindelse med den nye pandemi, vi har set, men der er også kommet fokus fra en anden vinkel. Nemlig igennem forskningen i vores tarmflora, som netop viser, hvor vigtig balancen med bakterier og virusser er for kroppen.

Vi har millioner af bakterier allerede – det er der ingen, der afviser. Spørgsmålet er blot, hvilke bakterier der kan identificeres som gode for helbredet, og hvilke der er dårlige/opportunistiske. Der forskes i det, og forbindelsen til terrænteorien er interessant.

Kan dele af terrænteorien være relevant?

Det kunne det faktisk godt tyde på. Selvom terrænteorien ikke er direkte korrekt, så er der alligevel dele af tankegangen, som er værd at leve efter.

Teorien siger nemlig, at terrænet skal være i orden – altså kroppens indre. Det vil for eksempel sige, at hvis vi spiser sundt, får solskin, tilbringer tid udendørs, får frisk luft, eliminerer dårlige vaner, mv. så kan risikoen for mange sygdomme formentligt begrænses. Problemet er bare, at risikoen ikke forsvinder helt, når vi ser på mange moderne case studies, og det er det, der gør, at terrænteorien er blevet afvist som værende forkert.

Man kunne argumentere for, at nogle dele af teorien er værd at implementere, altså at man holder kroppens indre terræn stærkt, da de uden tvivl vil have fordele. Det bør blot være uden at gå på kompromis med den almindelige kimteori, der netop tager udgangspunkt i at patogene mikroorganisme er skyld i mange sygdomme og derfor bør behandles.

Konklusion

Terrænteorien er en afvist hypotese, men den er stadig interessant, og selvom den rene hypotese har vist sig at være falsk, så er der måske stadig dele af den, der kan byde på noget konstruktivt. Vi bliver sjældent introduceret for den, men vi ved til gengæld udmærket, hvor vigtigt det er at holde kroppen ved lige i hverdagen – for eksempel i form af hygiejne, god kost og motion, hvilket stemmer overens med Béchamps budskab.

Det bliver dog farligt, når nogle personer er 100% fortalere for terrænteorien med fuld afvisning af germ theory, som moderne medicinvidenskab jo er bygget op omkring og som har vist sig at fungere glimrende til behandling og eliminering af mange sygdomme i verden.

Har du nogle tanker eller meninger om patogener, terræn eller noget andet der relaterer sig herom? Så skriv gerne herunder – der er åben debat, og det er det primære formål med denne side!