Tømmermænd er noget de fleste af os har prøvet. Det er nok endda noget, vi oplever relativt ofte. Men kan vi gøre noget for at undgå tømmermænd? Lad os tage et kig på de videnskabelige studier og se, hvad der kan gøres.

Fakta om tømmermænd

Tømmermænd, eller “hangover” som det kaldes på engelsk, er naturligvis meget udbredt. Det er effekten af at have indtaget alkohol, når den sjove virkning af alkoholen er væk. Tømmermænd kan vare fra få timer og helt op til 1-2 døgn, afhængig af hvor meget du har drukket, og hvor hurtig din krop er til at udskille alkoholen.

Ældre får generelt tømmermænd lettere end unge gør, da kroppen bliver dårligere til at udskille alkoholen med årene. Det er dog muligt at øge sin tolerance over for alkohol og dermed også tømmermænd. Mange af de andre negative effekter kan dog ophobes, så det er i sig selv ikke værd at drikke mere eller oftere, bare for at forbedre tømmermændtolerancen.

Nogle undersøgelser viser, at en vis del af befolkningen (cirka 20-25%) slet ikke får tømmermænd og dermed ikke mærker symptomer. Meget heldigt.

De mest almindelige symptomer er hovedpine, kvalme, træthed, svimmelhed og appetitmangel. Hvis du normalt oplever disse, hvad kan du så gøre for at undgå dem?

Hvad skal man spise inden man drikker?

Det er vigtigt at spise et godt måltid, inden du drikker. For hvis du indtager alkohol på en tom mave, rammer det meget hårdere.

Jo mere næringsrig mad du spiser, jo bedre. Sund mad med højt indhold af fedt og protein vil være bedst, når du skal undgå eller reducere dine forventede tømmermænd. Eksempler på mad du kan spise er æg, græsk yoghurt, laks, bøf, avocado. Generelt mad med meget (sundt) fedt og protein.

Derudover bør du spise mad med mange mineraler eller elektrolytter. Udover ovenstående fødevarer kan du fx tilføje nødder, bananer og tørfrugt, som indeholder en del kalium.

Hvad skal man spise EFTER man drikker?

Alkohol reducerer kroppens elektrolytter væsentligt, så derfor har man en naturlig trang til salt efter at have drukket alkohol.

Spis et næringsrigt måltid efter du har drukket, og tilføj gerne salt. En god idé er at spise mineralrige fødevarer – for eksempel havregryn, nødder, frugt og lignende – for hurtigst muligt at bringe kroppen tilbage i balance.

Drik desuden masser af vand, og tag eventuelt nogle tilskud der kan hjælpe yderligere.

Kosttilskud mod tømmermænd

Mineraler er det allervigtigste. Hvis du indtager zink, magnesium og kalium, vil dine tømmermænd ofte blive væsentligt reduceret.

Derudover kan visse særlige tilskud, som er rige på antioxidanter, hjælpe med at holde den dårlige effekt af alkohol nede.

Især to tilskud hjælper rigtigt meget – nigellafrøolie og olivenbladsekstrakt – og de to i kombination med hinanden vil ofte kunne stoppe dine tømmermænd på så lidt som en time. Du kan måske helt undgå tømmermænd, hvis du tager dem inden du drikker, og hvis du tager dem efter du har drukket, lige inden sengetid.

Vores anti-tømmermænd kur lyder således:

  • 1 tsk nigellafrøolie, 1 kapsel med olivenbladsekstrakt, 1 multivitamin, 1 magnesiumtablet og 1 zinktablet få timer inden du begynder at drikke.
  • 2 tsk nigellafrøolie, 1 kapsel med olivenbladsekstrakt, 1 multivitamin, 1 magnesiumtablet og 1 brusetablet med elektrolytter når du er færdig med at drikke.
  • Derudover: Salt dine måltider, få så meget søvn som muligt, og gå på toilet så ofte som muligt.

Disse drikkevarer bør du undgå

Du bør undgå eller reducere indtag af alkohol med mange congener, hvis du vil undgå tømmermænd. Congener er et biprodukt, der dannes når alkoholen gærer og lagres. Det er nogle toksiske kemikalier, som i høj grad er skyld i tømmermænd (men dog ikke alene om det).

Generelt har de mørke drikke flere congener end de lyse drikke. Whisky, rødvin, cognac og tequila har rigtigt mange congener. Drikke som vodka, gin, hvidvin og mange almindelige øl har langt færre congener og giver derfor knapt så mange tømmermænd.